Annonce
Sport

Tuchel: Neymar kan ikke forlade os uden en erstatning

Franck Fife/Ritzau Scanpix
PSG's tyske træner, Thomas Tuchel, kræver en ny spiller, hvis den 27-årige brasilianer Neymar skifter klub.

Paris Saint-Germains brasilianske stjerne Neymar får ikke lov til at forlade klubben, uden at der kommer en erstatning retur.

Det siger den franske storklubs træner, Thomas Tuchel, efter PSG's nederlag til Rennes i den franske liga, Ligue 1.

- Han forlader ikke klubben, uden at der kommer en erstatning til. Det er ikke en mulighed, siger Tuchel efter kampen til det franske medie Canal+, skriver fodboldmagasinet Goal.com.

- Hvis han bliver, er det klart, at vi har en spiller, der kan hjælpe os med at vinde, siger han.

Neymar har den seneste tid været rygtet væk til de to store spanske klubber Real Madrid og Barcelona.

Sidstnævnte forlod han til fordel for PSG i 2017 for 1,65 milliarder kroner, hvilket stadigt er den dyreste handel i sporten nogensinde.

I nederlaget til Rennes sad den 27-årige brasilianer ude med en ankelskade, der har holdt superstjernen på sidelinjen siden juni.

Det franske og spanske transfervindue lukker 2. september. Dermed har de spanske storklubber stadig 14 dage til at lukke en aftale med Neymar.

- Det er ikke vigtigt, hvad jeg tror. I dag spillede han ikke, fordi han ikke har trænet som de andre. Det er situationen lige nu, og den har ikke ændret sig, siger Tuchel om Neymar.

/ritzau/

Annonce
Thomas Tuchels citater til fodboldmagasinet Goal.com
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce