Annonce
Danmark

Trump vil dreje ordkrig med Danmark over mod kroner og ører

Tasos Katopodis/Reuters
Amerikansk kritik af Danmarks forsvarsbudget er langt fra ny, forklarer forsker.

Det er næppe tilfældigt, at USA's præsident, Donald Trump, forsøger at få sin ordkrig med Danmark til at handle om Danmarks forsvarsudgifter, vurderer seniorforsker ved Center for Militære Studier Kristian Søby Kristensen.

Efter flere udfald mod statsminister Mette Frederiksens (S) respons på tanker om en amerikansk overtagelse af Grønland, kom USA's præsident, Donald Trump, onsdag med et angreb på det danske forsvarsbudget.

Dels er diskussionen, om hvorvidt europæiske lande som Danmark bruger nok penge på forsvar, en af alliancens ældste. Dels er det et område, hvor Trump kan pege på en politisk aftale, som Danmark umiddelbart ikke ser ud til at overholde.

- Siden 1949, hvor Nato opstod, har der været et amerikansk pres på europæerne for at få dem til at spytte nogle flere penge i kassen, siger han.

- I 2014 lykkedes det Obama at få de europæiske ledere til at skrive under på en politisk erklæring, hvor de siger, at de vil arbejde hen imod at bruge to procent af deres bnp på forsvarsudgifter i 2024.

- Det er der en lang række lande, der har værget sig lidt ved. Heriblandt Danmark. De nuværende danske planer indikerer, at det danske forsvarsbudget nok ikke vil være meget højere end 1,3 procent.

- Så Donald Trump har en pointe i, at Danmark ikke ser ud til at være i stand til at leve op til den politiske aftale, som stammer fra 2014.

Blandt andet tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har blandt andet på Twitter anført, at Danmark har bidraget på mange andre måder. Han henviser blandt andet til, at danske soldater deltog i Afghanistan-krigen.

Ifølge Kristian Søby Kristensen er et andet argument ofte, at bnp-målet ikke har nogen forbindelse til alliancens militære behov eller trusler.

- Der er ikke nogen militær planlægningsproces bag det her tal. Det er et politisk tal, som er skabt for at lave et mål, som man relativt nemt kunne holde de europæiske Nato-allierede op på, siger han.

- Og så udskamme dem, som Donald Trump gør her, hvis de ikke gør.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce