Annonce
Danmark

Trump udskyder dansk besøg efter afvisning af salg af Grønland

Tobias Schwarz, Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Trump kommer alligevel ikke til Danmark 2.-3. september, efter Mette Frederiksen har afvist at sælge Grønland.

USA's præsident, Donald Trump, har valgt at udskyde sit besøg i Danmark, der var planlagt til at foregå fra 2. til 3. september.

Det sker på grund af statsminister Mette Frederiksens (S) klare afvisning af at diskutere et muligt salg af Grønland til USA.

Det skriver præsidenten i et opslag på Twitter natten til onsdag dansk tid.

- Danmark er et meget særligt land med en fantastisk befolkning, men på baggrund af statsminister Mette Frederiksens kommentarer om, at hun ikke har nogen interesse i at diskutere et køb af Grønland, vil jeg udsætte vores møde, der er planlagt til om to uger, til et andet tidspunkt, skriver Donald Trump.

Det Hvide Hus har efterfølgende bekræftet, at besøget er aflyst, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske præsident udtalte søndag, at USA har en "strategisk interesse" i at købe Grønland - særligt på grund af øens beliggenhed i Arktis og forekomsten af naturressourcer.

- Det er noget, vi har talt om. Danmark ejer det principielt. Vi er allierede med Danmark, og vi beskytter Danmark, så idéen blev drøftet, og jeg synes bestemt, at det strategisk lyder spændende, sagde præsidenten.

Præsidenten sammenlignede endvidere et muligt køb af Grønland med "en stor ejendomshandel".

Det fik statsminister Mette Frederiksen, der på det tidspunkt var på besøg i Grønland, til pure at afvise idéen som en "absurd diskussion".

- Grønland er ikke til salg. Grønland er ikke dansk. Grønland er grønlandsk. Jeg håber vedholdende, at det ikke er noget, der er alvorligt ment, lød det fra statsministeren om den amerikanske interesse.

Også Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, afviste i sidste uge, at Grønland er eller kan komme til at være til salg.

I et opfølgende opslag på Twitter natten til onsdag uddyber Trump, at Mette Frederiksen har "sparet en masse omkostninger og ulejlighed for både USA og Danmark ved at være så direkte".

- Det takker jeg hende for, og jeg ser frem til at finde en ny dato for et besøg i fremtiden, skriver præsidenten.

Grønland har været en del af det danske rige siden begyndelsen af 1800-tallet. I 1979 fik Grønland hjemmestyre, og siden 2009 har øen haft øget selvstyre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce