Annonce
Debat

Trump til Danmark: USA har ændret sig – og det har omstændighederne omkring et præsidentbesøg også

Da jeg var barn, var USA det forjættede land. Jeg dagdrømte om at bo på den anden side af Atlanten – i det land, hvor alt var muligt, og hvor de store drømme så ud til at kunne indfries lettere end noget andet sted i verden.

Som ung fik jeg heldet med mig i min karriere som musiker. Mine bandkammerater og jeg greb chancen for at prøve at bo i Guds eget land bød sig, og undervejs boede vi – naturligvis – i både New York og Los Angeles, der er USA’s to kulturelle hovedstæder.

Vi udlevede vores hedeste drømme, og USA levede i dén grad op til forventningerne. Alting var større, vildere og sjovere derovre, og de indtryk, jeg fik af landet, dengang for fire årtier siden, vil for evigt være indprentet i min hukommelse.

Det slægtskab, jeg føler med amerikanerne, tror jeg, er det samme, som mange danskere føler. Der er en enorm størrelsesforskel mellem de to lande, og mens Danmark er verdens ældste monarki, har USA til stadighed en forholdsvist kort historie bag sig. Ikke desto mindre har vi både historisk og på den værdimæssige front stået tæt sammen, og i fællesskab har vi kæmpet for demokratiet, for ytringsfriheden og menneskerettighederne.

Det er to lande, som begge er gået i krig for deres frihedsidealer, og som på hver deres måde repræsenterer menneskets ret til at være dén, man nu engang er. USA er blandt vores vigtigste allierede, og den gensidige forståelse og respekt de to lande imellem har altid skinnet tydeligt igennem, når landets skiftende præsidenter – Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama – gennem årene har aflagt vores land et besøg.

De seneste år har USA imidlertid forandret sig med en hastighed, som de færreste havde kunnet forudse.

Det begyndte egentlig inden valget af landets nuværende præsident, men med Trump i det Hvide Hus har USA’s skyggesider taget over som det, der mere end noget andet definerer landet: Masseskyderier. Ekstrem social ulighed. Slet skjult racisme. Separation af indvandrerfamilier. Et sundhedsvæsen, der målrettet går efter at tjene styrtende med penge på borgernes svigtende helbred. En isolationistisk udenrigspolitik med større forkærlighed for Rusland og Nordkorea end de trofaste vestlige allierede.

Som den demokratiske præsidentkandidat Pete Buttigieg har udtrykt det, har republikanerne transformeret frihedsbegrebet, så det for den amerikanske højrefløj ikke længere handler om friheden til at forfølge sine drømme og være den, man er. I stedet handler det om alt det, man gerne vil være fri for – såsom skatter, afgifter, indvandrere, våbenlovgivning, særlige minoritetsrettigheder og så videre.

Selvom Trump og hans republikanske følgesvende og millioner af fans ikke bør få lov til endegyldigt at definere USA, er det blevet svært at holde fast i troen på den såkaldte amerikanske drøm.

Som CNN’s Fareed Zakaria har påpeget, er den amerikanske drøm faktisk nemmere at realisere i Skandinavien end i USA, takket være den markant større sociale mobilitet, vi kan bryste os af på disse kanter.

Ikke mindst derfor er min ungdoms udlængsel og fascination af USA blevet udskiftet med en udpræget stolthed over at kunne kalde mig dansker. Jeg er glad for at bo i et land, hvor en kvindelig statsminister står i spidsen for den grønneste regering nogensinde. At vi holder fanen højt i kampen for at beskytte ytringsfriheden, pressen og vores individuelle rettigheder såvel som de kollektive rettigheder for seksuelle og etniske minoriteter. At vi bevarer den gensidige respekt for hinanden, selv når vi er uenige.

Når Trump den 2. og 3. september kommer til Danmark, er det således ikke ligefrem en forbilledlig amerikansk præsident, vi får på besøg. Det er ikke med stolthed, at vi kommer til at betragte Trump i samme rum som Dronning Margrethe ved den stort anlagte statsmiddag, og mødet mellem Donald Trump og Mette Frederiksen vil ikke være et møde mellem to statsledere, hvor det værdimæssige overlap vil være udslagsgivende.

Både Dronningen og Mette Frederiksen har derfor en opgave på vegne af hele den danske befolkning: De skal plante et frø, der kan spire i hjertet på Trump og hans følge på over tusind personer.

Vi ved, at vi i den internationale diplomatiliga er en David, der er oppe mod Goliat. Men vi er nødt til at gøre vores til, at USA genopfinder sig selv og finder tilbage til fordums generøsitet, ansvar og åbenhed over for resten af verden.

Der skal på ny etableres en respekt for andre mennesker og anderledes tænkende i USA. For seksuelle og etniske minoriteter. For raske såvel som syge personer, der har behov for et sundhedsvæsen, der er til for at hjælpe dem, frem for at tjene penge på dem.

Det er ting, vi har herhjemme, og som vi betragter som en selvfølge – men som man bestemt ikke kan tage for givet i dagens USA.

Annonce
Christian Have
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce