Annonce
Udland

Trump: Det kurdiske PKK i Tyrkiet er farligere end IS

-/Ritzau Scanpix

Kurderne er ikke engle, siger Donald Trump om de syriske kurdere, som spillede central rolle i krigen mod IS.

Den kurdiske PKK-gruppe i Tyrkiet kan være "en større terrortrussel end Islamisk Stat", siger USA's præsident, Donald Trump.

Han fremsatte udtalelsen ved et pressemøde i Det Hvide Hus onsdag.

Den kurdiske oprørsgruppe Kurdistans Arbejderparti (PKK) greb til våben mod den tyrkiske regering i 1984. Siden da er flere end 45.000 mennesker blevet dræbt i en konflikt mellem gruppen og regeringen i Ankara.

PKK's erklærede mål var først en uafhængig kurdisk stat. I dag er målet mere selvstyre i de kurdiske områder i det sydøstlige Tyrkiet.

Gruppen anses for at være en terrorgruppe af både Tyrkiet, USA og EU.

Tyrkiet mener, at PKK har nære bånd til den syrisk-kurdiske YPG-milits i Syrien, som frem til nu har været USA's nære allierede i kampen mod Islamisk Stat.

YPG-enheder indgår i den amerikanskstøttede gruppe Syriens Demokratiske Styrker.

Trump er blevet beskyldt for at have foretaget pludselige kovendinger i Syrien, hvor han skulle have givet udtryk for accept af, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, indledte en militæraktion i Syrien.

Dette afviser Trump, som dog onsdag synes at forsvare sin omstridte tilbagetrækning af amerikanske soldater fra landet.

– Rusland, Iran, Syrien og måske også Tyrkiet hader alle Islamisk Stat lige så meget som vi gør. Og det er deres del af verden, siger Trump, som også henviser til, at han i sin valgkamp lovede at standse USA's krige i udlandet.

Trump sagde tidligere onsdag om kurderne, at "de er ikke engle".

Kurderne er en stor etnisk gruppe i Mellemøsten, som er duen egen stat. De er spredt i landene Syrien, Tyrkiet, Iran, Irak og Armenien.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce