Annonce
Sport

Trodsig Fuglsang dagen derpå: Nu ser vi fremad

Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang er overbevist om, at han har mere at gøre i Tour de France trods et vanskeligt udgangspunkt.

Tidstabet på mandagens etape var en alvorlig dukkert, men nu er det tid til at se fremad.

Sådan lyder det fra Jakob Fuglsang på Tour de Frances første hviledag, hvor Astana har inviteret indenfor på rytterhotellet i Castres i Sydfrankrig.

- Jeg har kigget på resultatlisten og sagt til mig selv, at det er ikke er enden på Touren for mig. Det var skideærgerligt, dumt og noget lort, men vi kan ikke ændre det.

- Nu ser vi fremad. Første halvdel var ikke lige den bedste Tour. Forhåbentlig kan vi vende det i den sidste halvdel, siger den 34-årige Astana-kaptajn.

På en tilsyneladende harmløs 10. etape var danskeren en af de ryttere, der blev fanget i den forkerte gruppe, da feltet mod slutningen brækkede over i sidevinden.

Det kom til at koste et tidstab på 1 minut og 40 sekunder i forhold til rivaler som Geraint Thomas, Egan Bernal og Steven Kruijswijk.

Og der har været brug for at diskutere tingene igennem internt på holdet i det seneste døgn.

- Indbyrdes talte vi om det rytterne imellem i bussen efter etapen. Og så snakkede vi om det på holdet her til morgen (tirsdag, red.).

- Jeg tror, at alle er enige om, at det ikke var, som det skulle være, men vi trækker en streg i sandet, og så skal vi videre. Vi skal stå sammen som hold. Jeg har sagt til dem, at jeg slet ikke føler, at det er slut.

- Jeg håber på, at alle er tiptop, og at jeg også selv kommer tilbage på højeste niveau i de sidste dage, siger Jakob Fuglsang.

Han er før onsdagens etape nummer 16 i klassementet 3 minutter og 22 sekunder efter førende Julian Alaphilippe.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce