Annonce
Danmark

Trods store bekymringer: Miljøstyrelsen giver kæmpemæssig gasledning grønt lys

Gasledningen Baltic Pipe har fået sin endelige godkendelse, og snart går gravearbejdet i gang. Det er nemlig planen, at der skal åbnes for transport af gas i oktober 2022. Billedet er fra 2012, hvor Energinet lagde et gasrør mellem Egtved og den dansk-tyske grænse. Arkivfoto: Bent Sørensen
Miljøstyrelsen har givet sin endelige godkendelse til, at gasledningen Baltic Pipe må graves ned fra Houstrup Strand i Vestjylland til Faxe på Sjælland. Dermed skal der inden for få år strømme naturgas fra Norge til Polen gennem den danske muld til stor bekymring for landmænd og borgere.

Gasledning: Efter en lang proces med mange bekymringer fra borgere, landmænd og organisationer, har Miljøstyrelsen nu givet sin endelig tilladelse til, at den kæmpemæssige gasledning Baltic Pipe må graves ned på tværs af landet.

- Baltic Pipe projektet på land kan etableres og drives uden uacceptable påvirkninger af mennesker, miljøet og samfundet mv., skriver Miljøstyrelsen i sin endelige VVM-tilladelse, der også peger på, at der aldrig i Danmark har været ulykker på gastransmissionsnettet, hvor mennesker er kommet til skade.

Miljøstyrelsen skriver dog, at det kun kan ske under forudsætning af, at bygherren Energinet gennemfører visse afværgeforanstaltninger og tager en række hensyn til mennesker, natur og miljø. VVM-tilladelsen, der blev offentliggjort fredag, betyder, at der i oktober 2022 bliver åbnet for transport af naturgas fra norske gasfelter i Nordsøen til Polen via Danmark. Gassen skal strømme gennem en cirka 210 kilometer nyetableret gasrørledning fra Houstrup Strand i Vestjylland til Faxe på Sjælland, hvorfra den skal føres videre gennem Østersøen til Polen.

- Det er en stor milepæl for os. Det giver os noget ro, at vi ved, at vi kan køre videre med projektet, siger projektleder Søren Juul Larsen fra Energinet.

Annonce

Baltic Pipe

  • Baltic Pipe er en op mod 950 kilometer lang gasrørledning, der skal forbinde de norske gasfelter med det polske gasnet.
  • Gasledningen starter i Nordsøen fra den eksisterende Europipe II rørledning mellem Norge og Tyskland, går tværs over Danmark til Østersøen og videre syd om Bornholm til Polen.
  • Den vil krydse 13 danske kommuner.
  • Formålet med projektet er at skabe forsyningssikkerhed til Polen uafhængigt af Rusland.
  • Polen har forpligtet sig til at betale Danmark for at få fragtet naturgassen gennem Danmark.
  • Baltic Pipe forventes klar i oktober 2022.
  • Anslået pris: 12-16 milliarder kroner, hvoraf Danmark skal betale de seks milliarder kroner.
  • Kapacitet: Op til 10 milliarder kubikmeter gas om året svarende til fire gange Danmarks årlige gasforbrug.

Udskældt ledning

Siden Energinet søgte om tilladelse til at grave gasledningen ned i november 2017, er der blevet foretaget en række undersøgelser af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse har borgere, myndigheder og organisationer haft mulighed for at komme til orde på borgermøder og gennem høringssvar, og her har bekymringerne været mange.

Avisen Danmark har tidligere beskrevet, at landmænd frygter for langvarige skader på dræn og jord, og at 12 landbo- og familielandbrugsforeninger er gået sammen i kampen for at sikre jordejernes rettigheder i forbindelse med nedgravningen af gasledningen på deres marker. Landmand H.C Gæmelke, der er formand for landboforeningen Jysk landbrug, har været en del af arbejdsgruppen, der har gået forrest i arbejdet på vegne af landmændene i projektområdet. Han tager tilladelsen til efterretning og siger, at den ser ud som forventet.

- Generelt er der ingen, der vil have den (gasledningen, red.). Men der er måske 90 procent, som har accepteret, at den kommer, siger han.

Bekymrede jordejere

Under seneste høringsfase modtog Miljøstyrelsen næsten 150 indvendinger og kommentarer til gasledningen. Her blev der blandt andet stillet spørgsmålstegn ved formålet og nødvendigheden af projektet herunder det klimamæssige og økonomiske rationale. Energinet har tidligere over for avisen Danmark forklaret, at gasledningen er et stort skridt i en grønnere retning for Polen, der i dag primært fyrer med kul, og at formålet med projektet blandt andet er at øge forsyningssikkerheden og sænke priserne for danske gasforbrugere.

Desuden bekymrer en lang række jordejere sig om, hvorvidt de får tilstrækkelig erstatning for skader på deres jord, ligesom borgere eksempelvis bekymrer sig om gasledningens placering på deres grund, om naturen og om støj og sikkerhed i forbindelse med anlægsfasen.

Grafik: Lean Poulsen Frosch

Krav til bygherren

Det fremgår af VVM-tilladelsen, at Energinet på baggrund af høringssvarene har indledt en dialog med en lang række jordejere, ligesom Miljøstyrelsen har stillet en række krav til Energinet i forhold til støj, støv, trafiksikkerhed, landbrugsjord, natur, kulturarv med videre.

- Det er svært at sige, om der er taget hensyn i tilstrækkelig grad. For nogen vil det være tilstrækkeligt, fordi de er blevet hørt, og ledningen er flyttet til en bedre placering. For andre er det ikke tilstrækkeligt, siger H.C Gæmelke.

Søren Juul Larsen forsikrer, at Energinet vil gøre sit til, at processen bliver så smertefri som muligt for jordejerne.

- Vi har stor forståelse for, at ikke alle er lige begejstrede for, at der kommer sådan en beslutning. Derfor går vi meget ydmygt til opgaven, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at få et godt samarbejde, siger han.

Ønsker man at klage over VVM-tilladelsen, skal de ske til Miljøstyrelsen senest 9. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bøjer de i vinden? Vesterhav Syd og vores lokale erhverv

Læserbrev: Er Energistyrelsen og Vattenfall ligeglade med vore lokale erhverv? Og hvad agter byrådet nu at gøre? De spørgsmål stiller vi os uvilkårligt, efter at aktindsigt har vist, hvad VVM-tillægget for Vesterhav Syd-møllerne skal indeholde. Som du kan læse nedenfor, udelades nemlig to helt fundamentale undersøgelser for turismen og fiskeriet. Bevares, der kommes vidt omkring med “kollisionsrisiko for trækfugle og flagermus” samt “sejladsforhold og lystfiskeri i undersøgelsesområdet”, og meget andet mere eller mindre (u)nyttigt. Men som med mange af den slags rapporter er det værd at bemærke sig, hvad der ikke skal afdækkes i VVM-tillægget. Og her springer særligt to forhold i øjnene. Både at (s. 11) “Der skal ikke redegøres for økonomiske eller konkurrencemæssige forhold i relation til turismeerhvervet”. Det skriger jo til himlen med turismen som vort største erhverv og i betragtning af, at det nationale Center for Kystturisme er placeret i netop Hvide Sande. Og at der godt nok (s. 22) skal undersøges, hvad indvirkningerne er på fiskeriet, men IKKE hvorvidt det kan gøres muligt at fiske mellem møllerne. Eventuelt blot for mindre fartøjer under for eksempel 20, 15 eller 12 meter. Dette til trods for, at der i flere høringssvar er opfordret til at få netop dette klarlagt. Derimod skal der (s. 26) redegøres for kumulative effekter for andre planlagte projekter, i både Danmark, Holland og Tyskland. Og betydningen for de klimapolitiske mål og CO2-reduktionen skal beskrives. Alt sammen noget meget overordnet og fjernt for os, der bor her. Men noget, der kan bruges i den luftige argumentation for den grønne omstilling på Christiansborg. Det virker nu, som om projektet skal klemmes igennem! Og Energistyrelsen helt bevidst vælger at undlade krav om inddragelse af netop de to argumenter, der kan være med til at flytte Vesterhav Syd langt til havs. Nemlig at turismens indvendinger skal tages alvorligt, og fiskernes tabte fiskevand - ved at flytte møllerne længere til havs - kan kompenseres ved at åbne for fiskeri mellem møllerne. To forhold, der kan tale for at flytte møllerne, belyses nu helt bevidst ikke! Og Vattenfall erkendte jo på et møde d. 1. marts 2018 i Søndervig, at det drejer sig om småpenge, for at flytte møllerne … så hvorfor ikke? Nu hvor der også er god tid til at ændre i projektet … Hvad gør byrådet, formanden for erhvervsudvalget Søren Elbæk eller borgmesteren? Overlader de det endnu engang til brancheorganisationerne og de små erhvervsdrivende? Eller mander de sig op og går i brechen for to store erhverv i kommunen? Eller bøjer de i vinden? Jens Bollerup, cand. merc., Geflevej 221, Hvide Sande Dan Broesch Jensen, cand. merc. aud., Lyngvejen 100, Klegod Tonny Lemqvist, maskinmester, Præstegårdsmarken 35, Velling Karsten Fyhn, sommerhusudlejer, Sønder Klitvej 20, Hvide Sande Birgitte Vinding, journalist, Stauning Finn Ebbe Jakobsen, advokat, Beddingen 7, Ringkøbing Jens Møller, forretningsdrivende, Bakkevej 22, Hvide Sande

Annonce