Annonce
Ringkøbing-Skjern

Trods Stadil-Vedersøs appel: Udvalgsformand står fast på sit nej

Sogneforeningsformand Ulla Sommer Rokkjær får ikke held med sin appel til politikerne om at tillade flytning af byggeretterne på Stadilvej, så rønnerne kan blive fjernet og nye huse tættere ved fjorden kan bygges. Foto: Jørgen Kirk
John G. Christensen fastholder, at der skal siges nej til at flytte byggeretterne på Stadilvej trods sogneforeningsformands advarsel om, at kommunen bremser Stadil-Vedersøs udvikling.

Stadil-Vedersø: Teknik- og miljøudvalgets nej til at lade købere nedrive faldefærdige rønner ved Stadilvej og i stedet bygge nyt hus tættere på Stadil Fjord rokkes der ikke ved.

Det fastslår udvalgsformand John G. Christensen (S). Det sker trods sogneforeningsformand Ulla Sommer Rokkjærs udtalelser i Dagbladet.

Her beretter hun om en udbredt skuffelse over, at kommunen ifølge hende afviser en enestående chance for at få ryddet op på Stadilvej, hvor forfaldet breder sig, og samtidig tiltrække en ressourcestærk familie til landsbyen, som har brug for nye beboere for at kunne overleve.

- Kommunen lægger hindringer i vejen for Stadil-Vedersøs udvikling ved at nægte at flytte byggeretterne på Stadilvej, konkluderede Ulla Sommer Rokkjær.

John G. Christensen har noteret sig sogneforeningsformandens udtalelser, men ændrer ikke holdning.

- Når vi træffer en afgørelse, vil den skabe præcedens. Vil man åbne op ved Stadil Fjord, vil der være andre, der har en forventning om at kunne bygge andre steder, og den risiko var vi ikke villige til at tage på nuværende tidspunkt.

Ulla Sommer Rokkjær spørger, hvorfor kommunen ikke kan foretage en individuel sagsbehandling, så der ikke automatisk er præcedens?

- Man sagsbehandler også individuelt. Men man er også nødt til at tage de overordnede briller på. Giver man lov her, vil man også have lov andre steder. Der må være en vis linje i det. Vi er nødt til at have et nogenlunde ens overordnet syn på det, selv om vi behandler hver sag for sig. Hvis Per får lov i den ene del af kommunen, skal Poul også have lov i den anden, selv om det er frygteligt uheldigt. Alle skal have samme tilgang. Når vi lægger linjen, gælder den, indtil vi laver den om.

Men laver I den nogensinde om?

- Det er jo sådan, at ens syn på tingene forandrer sig henover årene. De sker i mange sammenhænge. Nogle steder strammer man op, andre steder slækker man, siger John G. Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Læserbrev

Man ser hensigten og græmmes: Vil regeringen langsomt kvæle private institutioner?

Læserbrev: Devisen for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil er åbenbart og ikke overraskende: Styrk det offentlige – svæk det private initiativ. Man kan ikke udlede andet af en ny aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som markant forskelsbehandler kommunale og private daginstitutioner: De kommunale institutioner får 500 millioner kroner ekstra øremærket til flere ansatte. De private institutioner får 0 kroner! Lovgivningen i Danmark sikrer ellers, at aktive forældre kan drive institutioner i deres lokalområde eller drive institutioner med en særlig profil. Altså et brud på kommunernes monopol og en mulighed for at vælge. Men med den nye forskelsbehandling bliver der gnavet godt og grundigt i grundlaget for frit-valgs-ordningen. Det er regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, som netop har aftalt, at normeringerne i daginstitutioner skal forbedres med de 500 millioner kroner, som er sat af til formålet på Finansloven for 2020. Kommunerne skal sikre, at penge vitterligt går til opnormeringer – men ikke én krone af dem til private daginstitutioner. Pengene må heller ikke indgå i det beregningsgrundlag, som de private daginstitutioner får tilskud efter. Det er ikke til at tage fejl af hensigten: Det skal være svært – måske umuligt at drive institutioner på private initiativer. Man får uvægerligt fornemmelsen, at folket er godt nok, så længe det ikke udviser initiativ. Private initiativer kan jo udfordre tanken om, at stat og kommune ved bedst. Altså bedre end forældre, der vælger det tilbud, der passer til familiens ønsker og behov. Private initiativer udfordrer den tanke, at børn er statens ejendom – eller i det mindste statens ansvar. ”Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i ministeriets præsentation af aftalen om bedre normeringer. Og Radikale Venstres børneordfører Anne Sophie Callesen holder sig heller ikke tilbage: “Alle børn skal have en god start på livet. Nu retter vi endelig op på års besparelser på vores børn, når vi begynder et massivt løft af daginstitutionerne, som skal kunne mærkes alle steder.” siger Anne Sophie Callesen, børneordfører for Radikale Venstre. Der er vel at mærke kun tale om, at børn i kommunale institutioner har fortjent bedre normering. Ikke alle børn. Man ser hensigten – og græmmes.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce