Annonce
Tarm

Trods naturfrednings-protester: 35 hektar solceller på vej nær Bork

Trods protester fra Danmarks Naturfredningsforening er der givet grønt lys til stort solcelleanlæg. Arkivfoto: Søren Gylling/Scanpix
Teknik- og miljøudvalget giver grønt lys for stort anlæg ved Holmvej, trods protester fra Danmarks Naturfredningsforening.

BORK: Siger byrådet også ja, er vejen banet for etablering af et 35 hektar stort solcelleanlæg - svarende til 70 fodboldbaner - ved Holmvej nord for Bork.

Baggrunden for lokalplanen er en ansøgning fra Vores Sol Ejendomsselskab om at opføre et solcelleanlæg vest for de 12 vindmøller på Holmen. Solcelleanlægget vil have en kapacitet på op til 23 MWp og en årlig produktion på cirka 24.000 MWh, hvilket svarer til, at solcelleanlægget vil kunne forsyne omkring 7400 husstande (3275 kWh pr. husstand) med vedvarende el til apparater og lys.

Det var dog ikke et enigt udvalg, der sagde ja til projektet. Jørgen Byskov (O) og Hans Pedersen (K) kunne ikke stemme for; de ønskede, at solcelleanlægget blev placeret inde mellem de vindmøller, der allerede står i området.

Men flertallet i udvalget ønskede altså anlægget etableret - ikke mindst fordi det vil være med til at understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes strategi om at være selvforsynende med energi i 2020.

Annonce
Det er området inden for den hvide ramme, der skal anvendes til solceller. Det er på cirka 35 hektar. Til højre for ses vindmøllerne i den eksisterende vindmøllepark.

DN-protester

Danmarks Naturfredningsforening tog dog kraftigt afstand fra planerne.

"DN kan støtte, at der satses på en hurtig og omfattende udbygning af solcelleanlæg for at fremme produktion af vedvarende energi og dermed en klimaneutral udvikling i kommunen", skriver organisationen.

"Det bør dog ikke ske ved at inddrage områder med naturværdier og landbrugsjord, som egner sig til fødevareproduktion, skovrejsning eller naturgenopretning. Undtagelser herfra kan være ukurante arealer, f.eks. ligger mellem trafikanlæg og byområder", fortsætter DN i sin indsigelse.

"Det pågældende lokalområde lever ikke op til disse kriterier. Der bør desuden ikke gives tilladelse til nye større solcelleanlæg med mindre de etableres i umiddelbar tilknytning til eller på eksisterende bygninger, og før der er vedtaget en temaplan for etablering af solcelleanlæg".

DN opfordrer desuden kommunen til at gennemføre en temaplanlægning for at få styr på, hvor solcelleanlæg kan placeres i kommunen.

Men alt tyder altså på, at anlægget ved Holmvej bliver etableret.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce