Annonce
Debat

Tro og trofasthed: For at forstå skal man åbne øjnene

Tegning: Jens Nex

Man kan se det hele for sig: De fire venners forsøg på at mase sig igennem mængden med båren og, da det ikke kan lade sig gøre, deres forsigtige klatren op på taget med båren imellem sig. Synet af tagsten, der brækkes op og smides ned på jorden. Og da der er hul igennem – det stærke sollys som vælter ned i huset, og manden på båren, som sænkes ned i solstriben og lander for fødderne af Jesus.

Og i skærende kontrast til alle de billeder og den dramatik, som fortællingen her rummer, står så de skriftkloge. De står, eller rettere sidder helt stille midt i det hele. De skriftkloge ser eller oplever ikke noget som helst. De ser ikke op mod sollyset, der vælder ned over dem fra hullet i taget. De ser ikke de fire forventningsfulde og måske også nervøse ansigter, der kigger ned deroppe fra. De skriftkloge sidder kun og tænker over det, de har hørt, da Jesus tog de største ord i munden og sagde det, som kun Gud kan sige: ”Søn, dine synder tilgives dig”. Det tænker de skriftkloge over i deres hjerte, fortæller Markus. Og når man tænker sådan, dybt og koncentreret, så lukker man som regel øjnene. De skriftkloge holder øjnene for sig selv, og derfor fatter de ingenting.

For tro kan ses. Det er en af pointerne i den her bid af Markusevangeliet. Jesus ser mændenes tro, står der. Den tro, Jesus ser, ytrer sig hverken i en bestemt påklædning eller spiseregler. Tro er ikke meninger, som dem vi skilter med i streamers bag på bilen og one-liners på t-shirten. Jesus ser den tro, som er de fire mænds trofasthed. Trofasthed mod et andet menneske. Og trofast kan man ikke være usynligt og kun i teorien. Trofast kan man kun være i åbenlys praksis.

Annonce

Derfor er det tro, når mændene på taget sænker den lamme ned til Jesus. De er trofaste mod den mand, de har besluttet at hjælpe. De skaber mulighed for den, der ingen muligheder selv kunne se. De går uden om de mange, lyttende Jesustilhængere, som spærrer vejen til Jesus for alle andre (Er det her en spids kritik af en selvfed og selvglad kirke, som vender ryggen til verden og lukker af for nysgerrige og andre, der vil se med?) De fire lader sig ikke slå ud af Jesustilhængernes manglende syn for andre. De fire trofaste fjerner resolut hustaget og åbner på den måde for, at den lamme kan komme direkte til ham, der kan hjælpe. Sådan kan vi, selv når vi ingenting kan, dog skabe rum for hinanden. Vi kan pege væk fra os selv og hen på ham, Jesus Kristus, som er vores fælles bror. Og dermed kan vi også holde både vores egne og andres øjne åbne for, at livet ikke er en privatsag. Det er Guds sag – med os.

Det er det, Jesus siger til den lamme mand, da han siger: ”Søn, dine synder tilgives dig”. Jesus afprivatiserer den syge og gør ham til nogens. Jesus gør ham til sin. ”Søn” kalder Jesus ham. Og søn kan man ikke være alene. At være søn forudsætter, at nogen vedkender sig forældreskabet til en. At være søn forudsætter, at man hører med i en andens liv.

Dine forlis og din fortræd, alt det, der er synd for dig, og alt det, du gjorde, som er synd for andre, ændrer ikke på, at du stadig og på trods af alting er et menneske, som Gud regner med og har brug for.

”Dine synder tilgives dig”. Det betyder: Dine forlis og din fortræd, alt det, der er synd for dig, og alt det, du gjorde, som er synd for andre, ændrer ikke på, at du stadig og på trods af alting er et menneske, som Gud regner med og har brug for. Og derfor har du ikke alene ret til at være her. Du har også grund til det. For: ”Rejs dig, tag din båre og gå hjem”. Sådan fortsætter Jesus afprivatiseringen. Jesus giver det menneske, der før lå fastlåst på sin båre, besked om at bevæge sig ud i livet igen. Der ud, hvor Gud åbenbart har brug for at have ham. Og med sig dér ud har den befriede sin båre - den historie, de tunge erfaringer og nederlag, som nu engang blev hans.

”Aldrig har vi set noget lignende”, siger folk, da de får øjnene op for, hvad det er, de har været vidner til. De har ikke kun set det, enhver kan se: En mirakuløs helbredelse. De har set mere end det. De har været øjenvidner til det, kun Gud kan stå bag: Skabelse. De har set et menneske stå op fra de døde – fra den død, som vi også kunne kalde fastlåsthed, håbløshed. De har set den lammede få kræfter og mod til at bære det, han før var lænket til: Båren, skyld, svigt og bristede drømme. Bære det med sig som en del af det nye liv, han nu skal leve. Og de ser og tror, at de kræfter kan kun Gud give et menneske.

Et menneske skal sættes fri, fordi Gud har brug for sit menneske. Det er stadig Guds ord til os. Og det står til os, ikke kun at høre dem, men også trofast at holde øjnene åbne for, hvordan de ord er synlige og bliver synlige. Som glimt af Himlen i vores liv med hinanden. Her midt i verden.

Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« – siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«

Markusevangeliet 2, 1-12

Margrethe Dahlerup Koch, provst i Ringkøbing. Foto: Søren Palmelund
Annonce
Ringkøbing-Skjern

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Skjern For abonnenter

Varm skolekartoffel skubbes til det nye byråd: - Det mest ordentlige at gøre, siger Trine Ørskov

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing-Skjern Forsynings kampagne havde ingen effekt:  Kun 316 ud af 33.000 forbrugere brugte stemmesedlen

Ringkøbing For abonnenter

Vestas præsenterede sin trafikløsning: Vil anlægge helt ny vej i Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern

Det bliver dyrere at have penge stående i Landbobanken: Indlånsrenten sættes yderligere ned

Hvide Sande

Institution på Klitten solgte steaks og hummere i 33 år: Personalemangel lukker Sandslottet

Ringkøbing-Skjern

Stigende smitte giver kø: Nu skal der igen bestilles tid til coronatest

Debat For abonnenter

Dagbladet mener: Bliv væk fra skydeterrænet i Borris og lad Forsvaret passe sit arbejde

Debat

Ringkøbing-Skjern i top på praktisk hjælp til ældre

Vestjylland

Savnet i tre år: Lig af forsvundet mand er fundet

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Hvide Sande

Overspænding på Svanittavej: Entreprenør ramte strømkabel

Skjern Håndbold For abonnenter

Karakterbog og videoanalyse: Endnu en meget tæt kamp - men denne gang var Skjern bedst

Ringkøbing

Millionstøtte til spillestedet Generator: - Det er et kæmpe skulderklap

Annonce