Annonce
Ringkøbing-Skjern

Trivselsgrupper skal give belastede børn i Ringkøbing-Skjern et frirum

Det kan være meget ensomt at være barn i en familie, der er ramt af sygdom eller sociale forandringer. Nye trivselsgrupper skal være et tilbud om et frirum og en støtte. Modelfoto: Ringkøbing-Skjern Kommune
Når hverdagen ramler derhjemme, forsøger mange børn selv at få enderne til at mødes. I samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder Frivilligvest nu trivselsgrupper til skoleelever i udsatte livssituationer. Gruppen skal være et pusterum og en støtte.

Ringkøbing-Skjern: De er stærke som bare pokker - og så loyale, at det kan være svært for dem at indrømme, at der er noget galt derhjemme. Men børn og unge, der pludselig oplever alvorlig sygdom i familien eller andre udfordringer på hjemmefronten, er også skrøbelige og sprøde.

Og så mangler de ofte en voksen, som de kan have tillid til og læsse bekymringer af hos.

Derfor tilbyder Frivilligvest i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune nu at oprette trivselsgrupper for sårbare børn og unge.

Annonce

Sådan fungerer en trivelsgruppe

Forældre skal underskrive en samtykkeerklæring, hvor de giver tilladelse til, at deres børn deltager i en trivselsgruppe.

Hver gruppe har to voksne gruppeledere. De er frivillige og tilknyttet Selvhjælp Ringkøbing-Skjern. De har en faglig baggrund og er vant til at omgås børn og unge.

Der vil hver gang tages udgangspunkt i et tema gennem lege og musik, der ryster børnene sammen.

Der vil være plads til både alvor og sjov i trivselsgrupperne.

Korte filmklip om andre børn og unges erfaringer.

Man mødes efter skoletid. En gang om ugen - i alt ti gange à ca. 1½ time.

Der er cirka fem-otte deltagere i en gruppe.

Trivselsgrupperne er gratis at deltage i. /exp

- Der er mange ting, der kan trykke børn. Det kan være angsten for at miste mor eller far på grund af sygdom. Eller det kan være sorg eller vrede over, at far eller mor ikke kan tage sig af en, som de kunne før, siger Elsebeth Viberg Rasmussen i en pressemeddelelse.

Hun koordinerer selvhjælpsgrupperne hos Frivilligvest og er initiativtager til trivselsgrupperne - og hun peger på, at den velkendte hverdag i familien også kan blive forandret af forældrenes skilsmisse, af at der kommer plejebørn i familien, eller af at søskende er anbragt i familiepleje.

Uanset hvad årsagen er, så kan forældrenes ressourcer, tid og fokus have ændret sig, og det betyder måske, at der ikke er så meget overskud til det enkelte barn. Det kan betyde, at et barn føler sig skyldig og forkert og påtager sig et alt for stort ansvar for at få tingene til at glide - eller for at dække over problemerne derhjemme.

Kommunens Børn- og Ungetjeneste og skoleforvaltningen vil være opmærksomme på børn og unge, der kunne have gavn af tilbuddet, og Frivilligvest skal stå for trivselsgrupperne.

- Det primære formål med grupperne er at hjælpe børn og unge, der ikke trives. Samtidig lærer børnene at lytte til hinanden - og af hinandens historier og livserfaringer, forklarer Elsebeth Viberg Rasmussen.

Grupperne kommer til at mødes på skolerne rundt omkring i kommunen, lidt efter hvilket område børnene og de unge bor i.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vestjylland

Mand omkommet i drukneulykke

Videbæk

Kvinde hørte tyv luske rundt

Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce