Annonce
Udland

Trine Dyrholm er nomineret til Europas svar på en Oscar

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For sin præstation i dramaet "Dronningen" er Trine Dyrholm nomineret til pris ved europæisk filmfestival.

Der hersker efterhånden en udbredt erkendelse af, at det danske filmdrama "Dronningen" kan noget særligt.

Filmen har allerede modtaget flere internationale priser, og nu er Trine Dyrholm nomineret til prisen som bedste kvindelige skuespiller ved European Film Awards for sin hovedrolle i "Dronningen".

I filmen spiller Trine Dyrholm advokaten Anne, der sætter hele sin tilværelse på spil ved at indlede en affære med sin 17-årige stedsøn.

Om Trine Dyrholm får prisen, bliver offentliggjort, når European Film Awards 2019 afholdes i Berlin 7. december.

"Dronningen" har været en af sæsonens største filmsucceser herhjemme med gode anmeldelser og mere end 320.000 solgte billetter.

Bag "Dronningen" står filminstruktør May el-Toukhy.

Så sent som i slutningen af oktober modtog filmen Nordisk Råds Filmpris, og tidligere på året blev den blandt andet hædret ved den amerikanske filmfestival Sundance med publikumsprisen.

Filmen er desuden valgt som Danmarks officielle bud på en Oscar og er således med i kampen om at blive nomineret til kategorien "bedste internationale film" ved næste års oscar-uddeling.

Trine Dyrholms nominering er en klar fordel for "Dronningens" chancer for at vinde den amerikanske filmpris. Det mener Claus Christensen, chefredaktør for filmmagasinet Ekko.

- Jeg vil absolut mene, at det her styrker Dronningens chancer. I USA kigger man meget på skuespillere. De har større betydning end instruktøren og står højere oppe på plakaten, siger Claus Christensen.

Han fremhæver, at den danske skuespiller Claes Bang i 2017 blev nomineret til - og vandt - prisen som bedste mandlige skuespiller for sin rolle i "The Square". Filmen blev senere nomineret til en Oscar.

Det er anden gang, Trine Dyrholm er nomineret til prisen som bedste kvindelige skuespiller ved European Film Awards.

Første gang var for hendes rolle i Thomas Vinterbergs "Kollektivet" i 2016. Dengang fik hun dog ikke prisen med hjem.

Blandt de nominerede i de øvrige kategorier ved European Film Awards i år er den danske film "Ditte og Louise", som er instrueret af Niclas Bendixen, og som er en ud af i alt tre kandidater til prisen som bedste komedie.

/ritzau/

Annonce
https://twitter.com/EuroFilmAwards/status/1193127987216109568?s=20
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Sutsko giver lighed mellem kønnene i Nepal

Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce