Ringkøbing-Skjern

Udvalgsformand for børne og familie-området: Ikke sjove besparelser, men vi har fokus på kerneopgaven

Trine Ørskov er ikke bekymret for det gode børneliv i kommunen. Arkivfoto: Jørgen Kirk

RINGKØBING-SKJERN: Kan man overhovedet skabe det gode liv for børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvis der skal spares på vitale ting?

Det spørgsmål rejser sig naturligt, efter sparekataloget for børne- og familieudvalgets område ligger klar til politisk vurdering.

Her er der tiltag, der vil ramme sårbare grupper og gøre det endnu vanskeligere at forebygge i tide.

Udvalgsformand Trine Ørskov (S) gentager, hvad hun tidligere har sagt. De lavthængende frugter er plukket, og som hun bemærker, så er der ikke ret meget, som ikke vil komme til at påvirke kerneopgaven, og det er ikke nemme penge at hente.

- Jeg er ikke bekymret for, at det gode liv for børn og unge er i fare. Jeg synes jo, at vi gør det meget godt, og vi har nogle dygtige medarbejdere, siger Trine Ørskov.

En af de ting, som er i fare, er hendes egen mærkesag om at styrke det forebyggende arbejde. Både den pulje, Trine Ørskovs eget parti, Socialdemokratiet, fik afsat, er på listen over mulige besparelser, men også andre tiltag, der skal hjælpe sårbare børn og unge er med.

- Vi har jo den tidlige forebyggende indsats højt prioriteret som et politikområde, og jeg synes da heller ikke, det er sjovt. Men jeg tror, det er et fokusområde for de andre politikere også, og man kan jo sige, at der stort set er forebyggelse i alt, hvad vi laver, forklarer Trine Ørskov.

Skal kende konsekvenserne

Ud af det samlede katalog skal udvalget komme med forslag, der svarer til det dobbelte af det beløb, der reelt skal spares.

Den endelige afgørelse træffes efter forhandling på budgetkonferencen. Selv tror Trine Ørskov ikke på, at det kommer til at se så alvorligt ud, som det kan tyde på lige nu.

Hun vurderer, at alle i byrådet er indstillet på at passe på kerneopgaverne. I børne- og familieudvalget har man derfor bedt om præcise konsekvensbeskrivelser af forslagene.

- Der er konsekvenser ved alle besparelser, men vi vil have det beskrevet ud i sidste led, for alle politikere skal have mulighed for at gennemskue konsekvenserne, siger Trine Ørskov.

Forud for mødet tirsdag holder udvalget møde med FagMed, så de får medarbejdernes syn på konsekvenserne.

0/0
Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Nyt om erhvervsnavne

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce