Annonce
Vestjylland

Trillingsgaard fik p-bøde på sin egen plads

Ernst Trillingsgaard var selv med, da "Trillingsgaard Plads" fik sit navn i 2017. Nu har han fået en p-bøde for at parkere på den plads, som han har lagt navn til. Arkivfoto: Michael Sand Andersen
Selv om man har fået en plads opkaldt efter sig, giver det åbenbart ikke en speciel ret til at parkere på stedet. Ernst Trillingsgaard har fået parkeringsbøde på den plads ved Musikteatret, som han har lagt navn til.

HOLSTEBRO: Ernst Trillingsgaard var gennem 20 år direktør for Hostebro Hallen/Musikteatret, og i 2017 blev pladsen foran Musikteatret omdøbt til Trillingsgaards Plads for at ære byens tidligere direktør og kulturkøbmand.

Men selv om man har fået en plads opkaldt efter sig, giver det ikke et privilegium til at parkere på stedet. Det måtte Ernst Trillingsgaard erfare, da han før jul var i Holstebro for at holde et foredrag i Laden for en pensionistforening.

- Forinden havde jeg et møde med Anders Jørgensen (direktør på Musikteatret - red.), og jeg parkerede foran Musikteatret, fortæller Ernst Trillingsgaard, som var opmærksom på skiltet med to timers parkering.

De to mænd blev dog enige op, at der næppe var problemer med at parkere på stedet en torsdag formiddag. Men Trillingsgaard blev klogere.

- Jeg havde ikke set nogen p-bøde i vinduet. Men nogen tid efter fik jeg en rykker for bøden, fortæller Trillingsgaard, som trækker på smilebåndet af episoden.

- Det syntes jeg da ikke, de kunne være bekendt, sådan at sende en p-bøde, efter jeg havde parkeret på min "egen" plads, som han siger med et smil.

Han har dog ikke gjort noget for at slippe for bøde.

- Vi gik da også grinte lidt af det - fordi vi syntes, det var lidt skrapt, siger han med henvisning til konen.

- Men regler er regler, og dem skal man rette sig efter. Og så er det bare med at få det betalt hurtigst muligt for at få det overstået.

Ernst Trillingsgaard parkede på de p-pladser nærmest Musikteatret, som kun har været brugt lidt, siden kommunen indførte to-timers parkering i dagtimerne.

Til gengæld er der ofte fyldt op på de resterende pladser med fri parkering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce