Annonce
Vestjylland

Trillingsgaard fik p-bøde på sin egen plads

Ernst Trillingsgaard var selv med, da "Trillingsgaard Plads" fik sit navn i 2017. Nu har han fået en p-bøde for at parkere på den plads, som han har lagt navn til. Arkivfoto: Michael Sand Andersen
Selv om man har fået en plads opkaldt efter sig, giver det åbenbart ikke en speciel ret til at parkere på stedet. Ernst Trillingsgaard har fået parkeringsbøde på den plads ved Musikteatret, som han har lagt navn til.

HOLSTEBRO: Ernst Trillingsgaard var gennem 20 år direktør for Hostebro Hallen/Musikteatret, og i 2017 blev pladsen foran Musikteatret omdøbt til Trillingsgaards Plads for at ære byens tidligere direktør og kulturkøbmand.

Men selv om man har fået en plads opkaldt efter sig, giver det ikke et privilegium til at parkere på stedet. Det måtte Ernst Trillingsgaard erfare, da han før jul var i Holstebro for at holde et foredrag i Laden for en pensionistforening.

- Forinden havde jeg et møde med Anders Jørgensen (direktør på Musikteatret - red.), og jeg parkerede foran Musikteatret, fortæller Ernst Trillingsgaard, som var opmærksom på skiltet med to timers parkering.

De to mænd blev dog enige op, at der næppe var problemer med at parkere på stedet en torsdag formiddag. Men Trillingsgaard blev klogere.

- Jeg havde ikke set nogen p-bøde i vinduet. Men nogen tid efter fik jeg en rykker for bøden, fortæller Trillingsgaard, som trækker på smilebåndet af episoden.

- Det syntes jeg da ikke, de kunne være bekendt, sådan at sende en p-bøde, efter jeg havde parkeret på min "egen" plads, som han siger med et smil.

Han har dog ikke gjort noget for at slippe for bøde.

- Vi gik da også grinte lidt af det - fordi vi syntes, det var lidt skrapt, siger han med henvisning til konen.

- Men regler er regler, og dem skal man rette sig efter. Og så er det bare med at få det betalt hurtigst muligt for at få det overstået.

Ernst Trillingsgaard parkede på de p-pladser nærmest Musikteatret, som kun har været brugt lidt, siden kommunen indførte to-timers parkering i dagtimerne.

Til gengæld er der ofte fyldt op på de resterende pladser med fri parkering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce