Danmark

Tre vurderinger af S' liste over 'sort' politik

Socialdemokratiets lister over regeringens "sorte" politik.
Avisen Danmark har bedt WWF Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og den grønne tænketank Concito give en vurdering af den liste, som S har lavet over regeringens klima- og miljøpolitik. Concito og Landbrug & Fødevare har afstået fra at kommentere.

Her er svarene fra WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening.

1 Er det en fair opgørelse?

WWF Verdensnaturfonden, international programchef Jacob Fjalland:

- Det vil jeg mene. Der har været rigeligt med eksempler på tiltag, der har trukket i den forkerte retning i forhold til natur og klima.

Danmarks Naturfredningsforening, afdelingschef Morten Pedersen:

- Langt hen ad vejen. Hvis vi havde lavet en liste, ville den se nogenlunde sådan ud. Jeg har det forbehold, at det er lige friskt nok, når S på klimaområdet taler om regeringens sorte politik. De har selv været med i alle aftaler. Men på natur og miljø er den meget fair.

2 Hvilket billede tegner opgørelsen?

WWF:

- Samlet set et rimeligt retvisende billede af en regering, der i størstedelen af sin periode har skudt behovet for politisk handling på naturområdet til hjørne, og som nu er ude i et forsøg på en feberredning. For første gang nogensinde peger danskerne jo på klima som det vigtigste område i valgkampen, og det kan politikerne ikke sidde overhørig.

DN:

- Et ikke forbavsende billede af en regering, der har vægtet landbruget, fiskeriet og andre dele af industrien højere end naturhensynet.

3 Er der også et element af valgkamp og hvad deraf følger af tab af nuancer?

WWF:

- Det er da ikke utænkeligt, at det spiller ind.

DN:

- Det er en naturlig del af spillet, at man prøver at udstille regeringens resultatliste. Og vi har jo til gode at se, om S vil lægge en anden linje og gøre det bedre, hvis de vinder valget.

4 For S handler det om at fremstå grønnere end regeringspartierne. Er de det?

WWF:

- For nuværende har der været større opbakning til en styrket klima- og naturpolitik hos oppositionen, men det bliver op til Socialdemokratiet at bevise efter valget - hvis de løber med statsministerposten - om de reelt er grønnere. Vi vil i hvert fald holde dem op på deres løfter og ambitioner.

DN:

- Jeg kan kun måle det på udmeldinger og ikke gennemført politik. S har fremlagt et klima- og miljøudspil, og de har kritiseret regeringens landbrugspakke. Bruger man den målestok, er de grønnere, men for en endelig dom kræver det, at de får gennemført deres politik. På klimapolitikken har de ikke noget at lade nogen høre, fordi de har været med i alle aftaler.

Socialdemokratiets liste over regeringens "sorte" politik

1. Det nationale mål om 40 pct. CO2-reduktion i 2030 blev droppet af Venstre-regeringen, da de trådte til.
2. VLAK-regeringen droppede at genindføre et CO2-reduktionsmål og begravede dermed en af Konservatives mærkesager.
3. Det nationale mål om kuludfasning i 2030 blev droppet af Venstre-regeringen, da de trådte til.
4. Det nationale mål om udfasning af naturgas i el- og varmeforsyning blev droppet af regeringen, da de trådte til.
5. Regeringen placerede ikke Danmark sammen med de ambitiøse EU-lande i forhandlingerne om ny klimalovgivning, som skulle leve op til Parisaftalen, fx i forhandlinger om CO2-kvoter, vedvarende energi og energieffektivitet.
6. Regeringen har fjernet ”Pulje til grønne ildsjæle” ved regeringsskiftet, blot to år efter lanceringen.
7. Regeringen afskaffede ”Grøn omstillingsfond”, som havde til formål at ruste danske virksomheder til fremtiden ressourceknappe økonomi ved udgangen af 2015.
8. Regeringen har droppet sin målsætning om en fordobling af det økologiske areal i 2020.
9. Regeringen halverede med deres første finanslov EUDP-midlerne til forskning i energiteknologi.
10. Regeringen forlængede ikke bevillingen til det grønne nationalregnskab med sin finanslov for 2018.
11. Regeringen har tre år i træk nedsat priserne på almindelige benzin- og dieselbiler, hvilket har ført til øget CO2-udledning.
12. Regeringen afskaffede registreringsafgiften på pant og ejerskifte på privatfly.
13. Regeringen har i de sidste fire år modarbejdet de vigtige investeringer i den kollektive trafik, som indgår i Togfonden.
14. Regeringen har forsøgt at aflyse de kystnære havvindmøller og dermed skabt usikkerhed om investeringer i Danmarks grønne omstilling.
15. Regeringen afskaffede SR-regeringens forbud mod sprøjtning på de naturbeskyttede arealer (§3-arealer), inden forbuddet nåede at træde i kraft.
16. Regeringen afskaffede SR-regeringens forbud mod gødskning på de naturbeskyttede arealer (§3-arealer), inden forbuddet nåede at træde i kraft.
17. Regeringen har valgt at fjerne afgiften på skadelige stoffer som PVC og ftalater.
18. Regeringen har valgt at fjerne afgiften på PVC-folier.
19. Regeringen stemte sammen med Ungarn, Tjekkiet og Rumænien imod et EU-forbud mod brug af giftstoffet neonikotinoider, som er skadelig for bier.
20. Regeringen afskaffede afgiften på foderfosfat med finansloven for 2019 til skade for miljøet.
21. Regeringen har forringet kontrollen med de små private drikkevandsforsyninger, selvom en stor del af de private boringer overskrider nitratgrænsen.
22. Med landbrugspakken fjernede Venstre-regeringen randzonerne, der havde til formål at beskytte vandmiljøet mod kvælstofforurening.
23. Med landbrugspakken fjernede Venstre-regeringen den reducerede gødskningsnorm. Det har givet landbruget lov til at udbringe mere gødning, hvilket potentielt kan skade miljøet.
24. V-regeringen fordrejede de tal, der lå til grund for landbrugspakken sådan, at pakken fremstod grønnere, end forskerne kunne stå inde for.
25. Regeringen kopierede mere eller mindre et kommissorium om vedligeholdelse af vandløb fra landbrugsorganisationen Bæredygtig Landbrug, hvilket ifølge eksperter truede genopretningen af de danske vandløb.
26. Regeringen har ikke sikret, at de grønne tiltag i landbrugspakken kunne gennemføres til tiden.
27. Regeringen fremlagde et lovforslag (L 111), der havde til formål at udvide havbrugsproduktionen mod, at sektoren etablerede kompensationsopdræt af muslinger. S sikrede, at der blev indgået en stemmeaftale, der stillede skrappere krav til havbrugssektorens udledning af kvælstof, fordi der var store usikkerheder knyttet til regeringens lovforslag. Efterfølgende er forudsætningerne for stemmeaftalen bristet, og S har trukket støtten til aftalen.
28. Regeringen ville tillade brug af glyphosat i en periode på 10 år, selvom stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Efter pres fra bl.a. S og andre lande i EU blev godkendelsen af stoffet halveret til 5 år.
29. Regeringen har ikke forlænget puljen til økologisk investeringsstøtte til kvæg og svinestalde på Landdistriktsprogrammet.
30. Regeringen har ikke forlænget puljen til økologisk erhvervsudvikling (udvikling og modning af teknologier) på landdistriktsprogrammet.
31. Regeringen har ikke forlænget puljen til økologisk udvikling (udvikling og afsætning af produkter) på landdistriktsprogrammet.
32. Regeringen har fjernet puljen til økologisk investeringsstøtte (ny teknologi i jordbrugsproduktion) på landdistriktsprogrammet.
33. Regeringen afviste i første omgang at indføre et forbud mod sprøjtning i de boringsnære beskyttelsesområder, selvom Miljøstyrelsen havde vurderet, at dette ville give den bedste beskyttelses af vores drikkevand. Efter fra pres fra S er regeringen nu gået med til et forbud.
34. Regeringen gik imod anbefalingerne fra vandrådene om udtagning af vandløb i vandplanerne, hvilket svækkede beskyttelsen vandløbene mod forurening.
35. Regeringen ville i første omgang afskaffe kystnærhedszonen og dermed tillade byggeri langs de danske kyster. Det fik S forhindret.
36. Regeringens rapport til FN om den danske indsats for at forbedre biodiversiteten fik massiv kritik fra flere grønne organisationer, der mente, at rapporten gav et forkert billede af naturens tilstand.
37. Regeringen har skåret i bevillingerne til statslig skovrejsning; fra 34 millioner kroner i 2018 til 25,1 millioner i 2019 – et fald på 26 procent.
38. Kort tid inden regeringen fremlagde sit forslag til, hvilke skove i Danmark, der skulle udlægges til urørt skov, fældede man et stort antal træer. Det er paradoksalt, da urørt skov netop er skov, man fritager fra træproduktion og dermed træfældning.
39. Regeringen har droppet at have overblik over skovens natur. Forskere frygter, at det går ud over biodiversiteten.

Kilde: Socialdemokratiet

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce