Indland

Tre ting vi lærte af DF's sommergruppemøde

1. En jernnæve i en fløjlshandske

Dansk Folkeparti holdt pressemøde efter sommergruppemødet i Sønderborg.Foto: Timo Battefeld

Kristian Thulesen Dahl er sjældent typen, der skælder ud. Måske fordi han ikke behøver at gøre det. Et løftet øjenbryn eller en hævet stemme er nok. Hans magt er så absolut i DF, at det sjældent er nødvendigt for ham at puste sig op. Det er de små signaler, man skal lægge mærke til, og det gør partimedlemmerne i den grad. Partiformanden behøvede derfor heller ikke hænge de to rebeller Anders Vistisen og Peter Kofod til tørre på årets sommergruppemøde. Ifølge flere kilder fik Kristian Thulesen Dahl ordet som en af de første på sommergruppemødet, her nøjedes han med at bemærke, at der havde været nogle avisskriverrier, og at det nu var vigtigt, at medlemmerne huskede at være loyale over for partiet og stå sammen. Budskabet var sendt afsted og forstået: Stop det pjat.

2. "Det er det, der er blevet talt om i korridorerne"

Der er ingen tvivl om, at Anders Vistisen og Peter Kofods interview her i avisen Danmark har gjort indtryk. Også på ledelsen i Dansk Folkeparti. Indadtil har reaktionerne været vrede, vantro og forundring. Det er første gang i partiets godt 20-årige historie, at toneangivende medlemmer på den måde har udfordret ledelsen. Det er uhørt, eller som Peter Skaarup noget mere diplomatisk udtaler "ikke efter bogen". Også i partiets bagland er der blevet lagt mærke til Anders Vistisen og Peter Kofods interview. Et menigt folketingsmedlem fortalte, at det havde været et af de helt store samtaleemner på det to dages lange møde: "Det er det, der er blevet talt om i korridorerne".

3. Rebellerne sat på plads

Reelt er oprøret, hvis man kan kalde det det, slået ned. Anders Vistisen og Peter Kofod har fået at vide, at de skal stoppe, og det har de gjort. Ingen af de to har villet kommentere sagen yderligere. Anders Vistisen videre karriere er fortsat usikker, men som flere vægtige folk i partiet konkluderede: Den sidste uge har ikke fået ham tættere på sit mål om at blive spidskandidat. Topstyringen i Dansk Folkeparti er med andre ord stadig intakt, men vi har fået en forsmag på, hvad der er partiet i vente: Nye unge generationer, der er ambitiøse og utålmodige og ikke nødvendigvis har samme lydighed over for ledelsen, som man hidtil har været vant til.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce