Annonce
Sport

Tre straffespark sender Ajax på Champions League-kurs

Marco Longari/Ritzau Scanpix
Ajax var i problemer mod græske Paok, men vandt 3-2 i Amsterdam og er videre til playoffrunden med samlet 4-3.

Sidste sæsons Champions League-semifinalister Ajax har sat kursen mod endnu en deltagelse i Europas mest prestigefyldte klubturnering.

Amsterdam-klubben var ellers i problemer i hjemmekampen mod græske Paok, men det lykkedes Ajax at vinde 3-2, så holdet avancerer til den sidste kvalifikationsrunde, playoffrunden, med samlet 5-4.

Ajax fik tre straffespark i tirsdagens kamp, og de to af dem førte scoringer med sig.

Cypriotiske Apoel FC er sidste forhindring for Ajax, før billetten til gruppespillet kan indløses.

Efter salgene af Rasmus Nissen Kristensen og Lasse Schöne er det hovedsageligt op til Kasper Dolberg at være dansk islæt på Ajax' førstehold. Tirsdag var danskeren dog end ikke på bænken.

Midtvejs i første halvleg fik det danskerløse hold så en lille lussing, da hollænderen Diego Biseswar scorede mod sine landsmænd med en intelligent afslutning fra kanten af feltet.

Efter lidt over en halv times spil fik Dusan Tadic muligheden for at udligne på et straffespark, men serberens svage spark blev let reddet af målmanden.

Et par minutter før pausen fik Ajax så endnu et straffespark, og igen lod træner og holdkammerater skæbnen være i venstrefoden på Dusan Tadic. Denne gang forvaltede han tilliden klogere og udlignede til 1-1.

Dermed var Ajax videre på reglen om udebanemål.

Til sidst satte Ajax trumf på og opbyggede en solid føring. Først scorede Nicolás Tagliafico med hovedet i det 79. minut, og i det 84. minut scorede Dusan Tadic for anden gang på straffespark.

Lige lidt hjalp det for grækerne, at Diego Biseswar med et minut tilbage af tillægstiden pyntede på resultatet.

Den portugisiske storklub FC Porto går til gengæld glip af Champions League for første gang siden 2010/11-sæsonen.

Portugiserne vandt ellers 1-0 ude over russiske Krasnodar i sidste uge, men i tirsdagens hjemmekamp floppede Porto fælt og tabte 2-3.

Helt galt gik det i de første 34 minutter, hvor Krasnodar scorede tre gange. To Porto-mål i anden halvleg var ikke nok til at vende kampen for portugiserne, som nu skal spille kvalifikation til Europa Leagues gruppespil i stedet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce