Navne

Tre nye medarbejdere til Naturkraft

Lukas Wolff. Pressefoto
Om godt 10 måneder slår Naturkraft dørene op for gæsterne. I takt med at byggeri og anlæg tager form, tager organisationen bag Naturkraft også endnu et skridt frem mod driften.

Ringkøbing: I august byder Naturkraft velkommen til tre nye ansigter, der skal være med til at forme Naturkraft med deres passion for mad, natur og mennesker.

Lukas Wolff læser til serviceøkonom på professionshøjskolen UCN i Aalborg. Med sig har han også en uddannelse som kok, og de evner skal også i spil i Naturkraft, hvor han blandt andet skal være med til at udvikle konceptet for caféen. Lukas skal være i praktik hos Naturkraft i tre måneder. I praktikperioden bor han på Campus i Ringkøbing, men ellers bor han i Nørresundby med sin kæreste Mette.

Bjørn Ellermand skal være Naturkrafts visuelle fortæller. Han er uddannet multimediedesigner, og er optaget af at fortælle sin version af at leve i udkantsdanmark i sit projekt Udkant. Her viser han gennem billeder, hvor fantastisk denne del af verden er. Hos Naturkraft skal Bjørn netop fortælle gennem billeder og video og være med til at forme Naturkrafts visuelle identitet. Bjørn har netop købt hus i Ølstrup, som han og kæresten Dea er i gang med at renovere.

Susanne Hermansen skal også tegne linjerne for Naturkraft. Hun er ansat som organisationsudvikler - en rolle, hvor hun skal holde fast i den gejst, der allerede er, og føre den med ind i driften, når Naturkraft går fra udvikling til drift. Susanne har sin egen virksomhed – Neu;Sight. Frem mod foråret 2020 har hun fortsat opgaver, hun løser i Neu;Sight-regi sideløbende med jobbet i Naturkraft. Susanne er vokset op i området og bor i dag i Ringkøbing med sin mand og børn.

Naturkraft åbner den 4. juni 2020. Til den tid vil der være cirka 20-25 fastansatte og omkring 100 sæsonmedarbejdere.

Susanne Hermandsen. Pressefoto
0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Kultur

"Vestjyllands smukkeste motionsløb": Vejrguderne kastede glans over cykelløb

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Annonce