Annonce
Udland

Tre ministre indgår aftale om danskledet Nato-hovedkvarter

Francois Lenoir/Reuters
Estlands forsvarsminister kalder det en "meget positiv udvikling" for Baltikum, at aftale er underskrevet.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har torsdag formiddag underskrevet en samarbejdsaftale i Nato om et divisionshovedkvarter, som Danmark skal etablere og være med til at lede.

Annonce

Aftalen er vigtig for de baltiske lande, fortæller forsvarsminister Jüri Luik fra Estland, hvor bekymringen over en mulig militær aggression fra Rusland er stor.

- Det er en meget positiv udvikling, som vi er meget glade for, siger Luik til Ritzau umiddelbart efter underskriften på den danske repræsentation i Natos hovedkvarter.

Han peger på, at Nato har manglet en kommandostruktur i regionen.

Den daglige ledelse af divisionshovedkvarteret bliver i Letland. Men en del kommer også til at være placeret i Danmark.

Formålet med divisionshovedkvarteret er afskrækkelse og tilstedeværelse i de baltiske lande Letland og Estland, der begge har grænse til Rusland. Litauen kommer også til at støtte hovedkvarteret med stabsofficerer.

Det er planen, at hovedkvarteret skal etableres over fire faser. Etableringsfasen er allerede i gang. Den blev indledt i 2019, og det er planen, at hovedkvarteret skal være fuldt operativt mellem 2023 og 2025.

Til den tid vil der være omkring 300 soldater tilknyttet. 50 danske soldater skal være i hovedbyen Adazi i Letland. 90 andre skal være i Danmark - Slagelse og Karup.

- Det er et dansk initiativ, og Danmark står for kommandoen og meget af denne divisions struktur. Danmark har den ledende rolle i dette projekt, siger Jüri Luik.

Hovedkvarteret er ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) "væsentligt for tryghed og sikkerhed" i regionen. Hun fremhæver Ruslands aggressive fremfærd i nabolandet Ukraine fra 2014 som et eksempel.

- Vi kan se, at der er en trussel fra Rusland, og den skal vi være meget opmærksomme på.

- Vi så det i Ukraine, hvor det gik utrolig stærkt, og derfor skal vi selvfølgelig holde øjnene på bolden. Det er baggrunden for, at vi hjælper vores baltiske venner med at styrke dette hovedkvarter, siger Bramsen.

Der er foreløbig ingen planer for, at andre Nato-lande skal overtage ledelsen fra Danmark på et senere tidspunkt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce