Annonce
Debat

Tre gæve koner og en masse sund fornuft: - I mit hjem har der aldrig været madspild

Lørdagens klummeskribent er vokset op i et hjem, hvor alle madrester blev brugt. Sådan er det stadig i hendes hjem, og hun er glad for, at der i samfundet er kommet fokus på at undgå madspild. Foto: Morten Dueholm

Jeg er vokset op med tre bedstemødre: Min mormor, min farmor og Nina. Jeg følte mig tæt knyttet til dem alle tre, og var så heldig, at de alle boede tæt på mit barndomshjem.

Min mormors lille hus lå knap to kilometer fra os. Min farmor boede i aftægtsboligen til min fødegård – blot 50 meter fra os, når man traskede skråt hen over marken, og det gjorde mine søskende og jeg naturligvis.

Nina boede i ”op i æ by”, altså i selve Stauning, og kom i hjemmet hos os hver dag fra den dag, det stod klart, at min mor var alvorlig syg, og hun var hele familiens solide støtte, da min mor i en alder af blot 35 år døde af kræft, og min far stod tilbage med tre børn på 7, 9 og 12 år.

Birgitte Vinding. Foto: Kim Dahl

Alle tre gæve kvinder havde været kone på en gård i Stauning - her havde de opdraget deres børn, taget sig af husholdningen med karle og piger og hjulpet til i mark og stald.

Blandt mange gode fælles egenskaber havde min mormor (født i 1909), farmor (født i 1915) og Nina (født i 1920) evnen at få mad til at række. Der var mange munde at mætte og det gjaldt om at finde på, når der skulle laves mad til både husbond, de store børneflokke og medhjælperne på gården. Måltider var solide, kartofler var selvskrevne. Hver dag var der dessert, ofte grød; dengang og ude på landet i Stauning hed det ”a-ter-ret”.


Det kunne ikke komme på tale at smide mad ud. Selv de mindste rester blev sat til side.


Det kunne ikke komme på tale at smide mad ud. Selv de mindste rester blev sat til side. Der kom altid et sultent barn forbi. Resterne kunne indgå i næste dags frokost eller trylles om til en helt ny ret. Var mælken i køleskabet ved at blive for gammel, blev der bagt brød. Og brød- og kagerester blev samlet sammen et sted, hvor det kunne tørre uden at mugne, for til sidst at blive forvandlet til en brødpie - en skøn, sød og svampet dessert, som både min mormor, farmor og Nina serverede.

Sagt med andre ord: Allerede for 70-80 år siden og lang tid før det blev moderne praktiserede de tre koner fra Stauning ”Stop Madspild”. Det fortsatte de med hele livet.

Jeg har det på samme måde, som de havde. Jeg gemmer også rester. Mine fire børn er vokset op med, at vi om fredagen fik restemad forklædt som pizza, og de elskede det. Fornemmelsen af fredag og fridage forude bredte sig i hele huset, når jeg gik i gang med pizzadejen. Alle de gængse pizzaingredienser - tomat, ost, krydderier - blev toppet med ”alt godt fra ugen.”

Blandt andre værdsatte resteretter var ”Gru de gru”. Jeg aner ikke, hvordan man staver det, men det udtales ”Gry det gry” - og i det Vindingske hjem var det hvad som helst fra køleskabet blandet i en wok med pasta med en god gang chili.

Det er grundlæggende sund fornuft ikke at smide gode fødevarer ud. Alligevel gør vi det i stor stil. Ifølge organisationen ”Stop spild af mad” smider de danske husholdninger 260.000 ton mad i skraldespanden hvert år. Hvis det i stedet var havnet på middagsbordene, kunne en gennemsnitsfamilie i Danmark spare over 7.000 kr. om året.

Supermarkeder, storkøkkener, restauranter, primærproduktionen – også her er der et enormt spild.

Heldigvis er der tendenser i den modsatte retning: Supermarkederne har taget kampen op mod madspildet med datovarer. Bøger, sociale medier, influencere - alle vegne er der gode råd om restemad. Google præsenterer hele 32.700 danske resultater, hvis man googler ”Restemad”. Selv prinsesse Marie har bidraget med en opskrift på, hvordan royale rester kan forvandles til et nyt lækkert måltid. Hendes bidrag findes i kogebogen ”Mad med respekt - En familiekogebog, der mindsker madspild”.

Jeg gad dog godt vide, hvad mine tre bedstemødre ville have sagt, hvis de havde fået at vide, at det i dette årtusinde ville blive en trend at opføre sig, som de altid havde gjort. Det var jo så selvfølgeligt for dem hverken at ødsle, spilde eller at smide god mad i skraldespanden.

Kendte jeg dem ret, så ville de alle have slået en skwaldergrin op. Dernæst havde de givet en masse gode råd om andensdagskartofler, frikadeller, medisterpølse og kogte bønner.

For-resten: Jeg nævnte, at de alle tre lavede brødpie. Skulle I have lyst til at kaste jer ud i en resteret, inspireret af mine tre bedstemødre, så kommer hermed opskriften.

God appetit. Og husk, at retten også kan nydes dagen efter.

BRØDPIE - en resteret

Læg rester af brød og kage til side over en periode. Resterne må gerne blive tørre, men ikke mugne.

Når du har tilstrækkelig med rester, så læg dem i et mindre ildfast fast.

Pisk nogle æg med mælk og kardemomme.

Hæld æggemassen over brød- og kageresterne, så resterne er helt dækket.

Lad det stå i køleskabet et halvt eller helt døgn.

Drys rigelig sukker og kanel over blandingen.

Bag det hele i ovnen ved ca. 180 grader til æggemassen er stiv (40-45 minutter).

Serveres varm og med frugtsovs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce