Annonce
Rejser

Tre autentiske spisesteder i Dubai

Arabian Tea House ser ikke ud af meget udefra, men indenfor er der den mest charmerende gårdhave. Foto: Andreas Bjerre
Når man er på besøg i Dubai, er spisemulighederne uendelige. Amerikansk, kinesisk, indisk eller italiensk. Her kan du smage på paletten fra hele verden. Dog ville det næsten være en forbrydelse at besøge byen uden at smage på det særlige emiratiske køkken, som er stærkt inspireret af både indiske, persiske og arabiske ingredienser.

1 Arabian Tea House

I kvarteret Al Fahidi, den gamle bydel i Dubai, ligger det populære spisested Arabian Tea House.

Udefra ligner stedet bare en gammel bygning som mange andre i det historiske kvarter, men når man kommer gennem dørene, træder man ind i den mest charmerende og betagende lille baggårdshave.

Turkisblå bænke og hvide træborde står hyggeligt placeret i den overdækkede have og skaber en fremragende atmosfære, der kun overgås af den kulinariske kvalitet og servicen.

Priserne er danske, men overkommelige, og stedet er så populært, at man ikke kan reserve bord, hvis man er under 10 personer. Det betyder, at man risikerer at vente lidt på at få bord, men det er bestemt tiden værd.

Se mere: https://arabianteahouse.net.

Annonce
Arabian Tea House serverer traditionel arabisk mad. Foto: Andreas Bjerre

2 Al Ustad Special Kebab

Det første, man lægger mærke til, når man træder indenfor i den iranske restaurant Al Ustad, er de over 6000 fotografier af loyale og royale kunder, som plastrer væggene til fra ende til anden.

Sammen med bordene, der er dækket til af pengesedler fra hele verden, og utallige andre samlerobjekter som ure, kasketter og modelfly fra de seneste 40 år, er stemningen allerede perfekt sat, inden maden er kommet på bordet.

Restauranten, der har serveret for kunder i over 40 år, er gået i familiearv fra fader til de tre sønner, som driver stedet i dag, og er lokalt meget kendt for sit grillede kød, især kylling og kebab. Et paradis for kødelskere.

Vær parat til gavmilde portioner og generøse priser.

Restauranten har ingen hjemmeside, men ligger på Al Mussallah Rd, nær Al Fahidi Metro Station.

3 Tom & Serg

Et mere moderne syn på madscenen i Dubai tilbyder spisestedet Tom & Serg.

Den vestligt inspirerede café blev åbnet for bare en håndfuld år siden af et australsk/spansk makkerpar, som har gjort meget ud af at give de traditionelle retter et sundere tvist – med mange vegetariske og veganske muligheder.

Stedet er hurtigt blevet en meget benyttet morgenmads- eller frokostrestaurant af de lokale, hvor især kaffen og de mange kreative morgenmadsretter med æg høster gode karakterer.

Se mere: www.tomandserg.com.

Elsker man kød, må man ikke snyde sig selv for et besøg hos Al Ustad Special Kebab. Foto: Andreas Bjerre
Spisestedet Tom & Serg har skabt en forretning i at sætte et tvist på de traditionelle retter. Foto: Andreas Bjerre
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce