Læserbrev

Travlhed eller usundt pres: Drop perfektionismen og tag ansvar for stress

Hver især har vi ansvaret for at lytte og reagere på stress-signalerne. At tage fat i vores leder, hvis der er behov for justeringer. Vi må alle leve efter, at ingen er perfekt, og bede om hjælp, når det er nødvendigt.

Læserbrev: Debatten om stress fylder meget. Her er det vigtigt at huske, at arbejde ikke gør syg. Selv om muntre typer som Jacob Haugaard har turneret med sætningen om, ”hvis arbejde er sundt så giv det til de syge!”, så er det et ubestrideligt faktum, at danskerne på arbejdsmarkedet generelt har et langt bedre helbred end dem udenfor. For selvfølgelig er det godt at have noget meningsfyldt at give sig til. At gå på arbejde hver dag og beskæftige sig med noget, man kan lide. At bidrage med det, man nu engang er god til.

Vi taler om stress og forsøger at skelne mellem at have almindeligt travlt og at være presset på den usunde måde. Vi vil gerne have det godt og samtidig yde vores bedste – både på arbejdspladsen og privat, både som ledere og som medarbejdere. Vi vil gerne udnytte alle vores muligheder og samtidig være noget godt for vores nærmeste og for os selv. Og nogle gange vil vi bare alt for meget. Vi mistrives for længe, eller vi får ikke restitueret, og vores energibæger bliver tømt. Vi får stress.

Det er meget forskelligt, hvad der stresser os, ligesom det også er forskelligt, hvordan vi hver især bedst forebygger stress og takler opstået stress. Livet kan byde os på forhindringer, vi ikke selv har bedt om. Men så langt det overhovedet er muligt, har vi hver især et ansvar for vores mentale sundhed. Og når virksomhed, leder og medarbejder tager et fælles ansvar for stress, så har vi mulighed for at bryde mønsteret.

Medarbejdere, der trives, performer bedre, og gevinsten ved at sætte fokus på forebyggelse af stress, er, at det skaber arbejdsglæde og en bedre bundlinje. Jeg er ofte blevet spurgt, om fokus på stress og en stresspolitik ikke er med til at gøre medarbejderne endnu mere stressede. Men nej, tværtimod. En formuleret stresspolitik hjælper til at skelne mellem, hvad der er stress og almindelig travlhed - ligesom en formuleret stresspolitik giver lederne de nødvendige værktøjer. Politikken er derfor et redskab for både ledelse og medarbejdere, som bliver klar over deres handlemuligheder, og hvad der forventes af dem.

Det kan være svært som leder at vide, om en medarbejder er stresset. Medarbejderen har selv et ansvar for at komme til lederen, men lederen har ansvaret for at tage fat i ændret adfærd. Uanset, om det er flere fejl i leverancerne, forringet kvalitet, manglende overblik, mere tavshed, aggression eller noget helt andet, så skal dialogen tages og medarbejderen hjælpes til prioritering, når det er nødvendigt.

På den brede bane har lederen ansvaret for at forebygge stress ved at skabe trivsel, samarbejde, tillid, motivation, mening og sammenhæng. For at vise interesse, omsorg og opmærksomhed. At afstemme krav og forventninger gennem åben dialog.

Hver især har vi ansvaret for at lytte og reagere på stress-signalerne. At tage fat i vores leder, hvis der er behov for justeringer. Vi må alle leve efter, at ingen er perfekt, og bede om hjælp, når det er nødvendigt. Vi skal passe på ikke at køre os selv for hårdt. Vi er kun mennesker, og vi magter ikke alting hele tiden. Den erkendelse kan være svær, men den er dybt nødvendig. Vi skal vælge til og fra, inden vi overbooker kalenderen samtlige weekender. Og vi skal passe på vores hjerner, for hjernen brænder ud, hvis den ikke får ro fra tankerne om arbejde, planlægning og bekymringer. Vi skal tage vores motivation alvorligt. Finde ud af, hvad der er altafgørende for vores motivation i arbejdslivet, og tage ansvar for at gå efter det. Vi skal tage stress alvorligt og foretage de nødvendige skridt.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Navne

Naturvejleder elsker det vilde Vestjylland og drømmer om at gå i Darwins fodspor

Debat

Da det slog klik hos Baadsgaard: Spændingen om den forkerte strømning

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Hvide Sande

Se de mange fotos: Hvide Sande-børn og kunstnere satte kulør på en gråvejrsdag

Videbæk For abonnenter

Borgere går i aktion: Vil have bedre internet

Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Annonce