Annonce
Læserbrev

Travlhed eller usundt pres: Drop perfektionismen og tag ansvar for stress

Hver især har vi ansvaret for at lytte og reagere på stress-signalerne. At tage fat i vores leder, hvis der er behov for justeringer. Vi må alle leve efter, at ingen er perfekt, og bede om hjælp, når det er nødvendigt.

Læserbrev: Debatten om stress fylder meget. Her er det vigtigt at huske, at arbejde ikke gør syg. Selv om muntre typer som Jacob Haugaard har turneret med sætningen om, ”hvis arbejde er sundt så giv det til de syge!”, så er det et ubestrideligt faktum, at danskerne på arbejdsmarkedet generelt har et langt bedre helbred end dem udenfor. For selvfølgelig er det godt at have noget meningsfyldt at give sig til. At gå på arbejde hver dag og beskæftige sig med noget, man kan lide. At bidrage med det, man nu engang er god til.

Vi taler om stress og forsøger at skelne mellem at have almindeligt travlt og at være presset på den usunde måde. Vi vil gerne have det godt og samtidig yde vores bedste – både på arbejdspladsen og privat, både som ledere og som medarbejdere. Vi vil gerne udnytte alle vores muligheder og samtidig være noget godt for vores nærmeste og for os selv. Og nogle gange vil vi bare alt for meget. Vi mistrives for længe, eller vi får ikke restitueret, og vores energibæger bliver tømt. Vi får stress.

Det er meget forskelligt, hvad der stresser os, ligesom det også er forskelligt, hvordan vi hver især bedst forebygger stress og takler opstået stress. Livet kan byde os på forhindringer, vi ikke selv har bedt om. Men så langt det overhovedet er muligt, har vi hver især et ansvar for vores mentale sundhed. Og når virksomhed, leder og medarbejder tager et fælles ansvar for stress, så har vi mulighed for at bryde mønsteret.

Medarbejdere, der trives, performer bedre, og gevinsten ved at sætte fokus på forebyggelse af stress, er, at det skaber arbejdsglæde og en bedre bundlinje. Jeg er ofte blevet spurgt, om fokus på stress og en stresspolitik ikke er med til at gøre medarbejderne endnu mere stressede. Men nej, tværtimod. En formuleret stresspolitik hjælper til at skelne mellem, hvad der er stress og almindelig travlhed - ligesom en formuleret stresspolitik giver lederne de nødvendige værktøjer. Politikken er derfor et redskab for både ledelse og medarbejdere, som bliver klar over deres handlemuligheder, og hvad der forventes af dem.

Det kan være svært som leder at vide, om en medarbejder er stresset. Medarbejderen har selv et ansvar for at komme til lederen, men lederen har ansvaret for at tage fat i ændret adfærd. Uanset, om det er flere fejl i leverancerne, forringet kvalitet, manglende overblik, mere tavshed, aggression eller noget helt andet, så skal dialogen tages og medarbejderen hjælpes til prioritering, når det er nødvendigt.

På den brede bane har lederen ansvaret for at forebygge stress ved at skabe trivsel, samarbejde, tillid, motivation, mening og sammenhæng. For at vise interesse, omsorg og opmærksomhed. At afstemme krav og forventninger gennem åben dialog.

Hver især har vi ansvaret for at lytte og reagere på stress-signalerne. At tage fat i vores leder, hvis der er behov for justeringer. Vi må alle leve efter, at ingen er perfekt, og bede om hjælp, når det er nødvendigt. Vi skal passe på ikke at køre os selv for hårdt. Vi er kun mennesker, og vi magter ikke alting hele tiden. Den erkendelse kan være svær, men den er dybt nødvendig. Vi skal vælge til og fra, inden vi overbooker kalenderen samtlige weekender. Og vi skal passe på vores hjerner, for hjernen brænder ud, hvis den ikke får ro fra tankerne om arbejde, planlægning og bekymringer. Vi skal tage vores motivation alvorligt. Finde ud af, hvad der er altafgørende for vores motivation i arbejdslivet, og tage ansvar for at gå efter det. Vi skal tage stress alvorligt og foretage de nødvendige skridt.

Annonce
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Narkokørsel koster kørekortet

Læserbrev

Jeg kommer snart på besøg: Vi er nødt til at hjælpe hinanden

Læserbrev: Jeg er beæret over, at de lokale håndværksvirksomheder har sagt ja til, at jeg skal stå i spidsen for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. Der venter mange opgaver forude. Vi skal fortsætte med at prioritere erhvervsvenligheden i vores lokale kommuner, og vi skal fortsætte det lange seje træk med allerede i folkeskolen at vise eleverne de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Ringkøbing, Struer, Skive og Holstebro gør en stor indsats i det partnerskab, kommunerne har med Dansk Byggeri. Jeg håber, at også Lemvig, Viborg, Herning og Ikast-Brande vil støtte op om den dagsorden og indgå en partnerskabsaftale med os. Hvis vores lokale virksomheder også i fremtiden skal kunne finde deres medarbejdere i nærområdet, er vi nødt til at hjælpe hinanden. Både nu og i fremtiden vil den grønne dagsorden også komme til at påvirke alt fra vores hjem til vores arbejdspladser, og her spiller vores lokale bygge- og anlægsvirksomheder en stor rolle. Der skal bygges mere bæredygtigt, der skal energirenoveres, så vi bruger så lidt energi som muligt, og både maskiner og byggematerialer skal have mindst mulig CO2-udledning. Jeg håber, at kommunerne vil tage de første skridt og være med til at sætte skub i den grønne udvikling i Midt- og Vestjylland. Og politikerne på Christiansborg skal sørge for de rigtige rammer, der gør det muligt og attraktivt for både kommuner og private at følge den grønne sti. Jeg glæder mig til at komme rundt i Midt- og Vestjylland og møde både borgmestre, kommunaldirektører, embedsmænd lærere, elever og virksomheder. Jeg ser frem til, at vi både lytter til hinanden og hjælper hinanden med at sikre, at vores lokalområde også i fremtiden vil være attraktivt for både virksomheder og borgere.

Annonce