Annonce
Erhverv

Transportområdet har indgået overenskomst frem til 2023

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dansk Industri og 3F Transport er fredag aften nået til enighed om overenskomst. Indhold præsenteres lørdag.

3F og Dansk Industri har fredag aften indgået aftale om en ny overenskomst for transportområdet.

Annonce

Det oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Aftalen løber fra til 2023. Den vil gælde for omkring 900 virksomheder, der samlet har 40.000 ansatte.

Aftalen gælder blandt andet for lastbilchauffører, lagerarbejdere og havnearbejdere.

Det fremgår ikke, hvad der konkret er aftalt. Parterne vil præsentere indholdet på et pressemøde lørdag klokken 10.

Transportområdet er en af de overenskomster, hvor lønnen aftales centralt, og der er mindre rum til forhandling lokalt, og den danner grundlag for øvrige områder, hvor der også er tradition for at forhandle lønnen centralt.

Aftalen på transportområder falder på plads i hælene på flere andre overenskomster i februar, som er landet uden de helt store sværdslag.

For knap to uger siden nåede industrien, der er det største område på det private arbejdsmarked, på plads med sin aftale.

Den indeholdt mere barsel til fædre og flere penge, som de ansatte selv kan råde over, der kan gå til mere ferie, flere penge under ferien, pension, nedsat tid for seniorer eller ekstra omsorgsdage.

Siden er der blandt andet landet overenskomster for ansatte i finanssektoren og møbelbranchen.

Samlet set skal 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked have nye overenskomster i foråret.

Blandt udeståenderne er byggeriet.

Her forudser flere arbejdsmarkedsforskere en strid. Virksomheder og ansatte er uenige om, hvordan man skal sikre sig mod, at udlændinge arbejder i Danmark under ringere vilkår end danskere.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse fra Dansk Industri
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce