Annonce
Erhverv

Træets vej fra skov til kunde

Thomas Rasmussen hjælper selv til ved den store blokbåndsav, når der er brug for ekstra arbejdskraft på savværket. Foto: Kim Rune Jessen
Tømrermester Thomas Rasmussen nyder at følge træets rute fra skovene på Sydfyn til færdige produkter ude hos kunderne. Derfor tog han chancen, da han i 2017 fik muligheden for at overtage Frørup Savværk, som han i dag driver i samspil med sin tømrervirksomhed.

FRØRUP: Da Thomas Rasmussen forleden var til lysfest i Odense Zoo, gik han rundt med en særlig stolthed i kroppen over det syn, der mødte ham i 12 meters højde over skovbunden.

Som tømrermester og indehaver af Frørup Savværk har han været med til at bygge den højtliggende skovtursrute. En specialopgave, der alt i alt varede et år, og hvor han undervejs var blandt de første, der gik rundt i trætoppene, før der var rækværk på hængebroerne.

- Vi havde sikkerhedsliner på, så det rørte mig ikke. Man bliver først søsyg, når man kommer ned på jorden igen, siger han.

Siden har han løbende fået flere opgaver i Odense Zoo, og det var muligheden for at byde ind på specialopgaver og gennem savværket at kunne følge træets vej fra skovområderne ved Hvidkilde Gods på Sydfyn til reoler, gulvplanker eller tagkonstruktioner ude hos forbrugerne, der tiltalte ham, da han i 2015 gik ind i forhandlingerne om at overtage det, der i dag hedder Frørup Savværk og Tømrerfirma.

- Jeg har lavet typehuse i mange år, men det var blevet kedeligt. Jeg synes, det er sjovt at skulle have fat i træet fra start og følge det hele vejen, siger Thomas Rasmussen.

Annonce

- Jeg har lavet typehuse i mange år, men det var blevet kedeligt. Jeg synes, det er sjovt at skulle have fat i træet fra start og følge det hele vejen.

Thomas Rasmussen, ejer og dirketør i Frørup Savværk og Tømrerfirma.

Kendte savværket godt

Fra blokbåndsaven på savværket står en fin regnbyge af savsmuld, da han lader klingen arbejde sig højlydt gennem den tykke douglasplanke.

Thomas Rasmussen kendte virksomheden og lokalerne glimrende, da han i 2015 blev kontaktet af en konsulent med henblik på at overtage den familiedrevne virksomhed med rødder tilbage til 1881. Dengang var der karetmageri på adressen, siden blev det maskinsnedkeri, men hele tiden har savværket været gennemgående.

- Jeg startede som selvstændig, da jeg var i begyndelsen af 20'erne, og vi købte hus og fik børn samtidig. Det var for hårdt, så jeg arbejdede som tømrersvend her i slutningen af 1990'erne. Blandt andet under orkanen i 1999. Fra 2005 var jeg selvstændig igen, og selv om konsulenten ikke nævnte navnet på virksomheden, vidste jeg godt, at det var den her, det drejede sig om, husker Thomas Rasmussen.

Han havde dengang et andet tømrerfirma med en kompagnon og havde derfor ikke travlt med at få forhandlingerne afsluttet.

- Mens forhandlingerne stod på, var jeg hernede at bestille træ, uden at den tidligere ejer vidste, at det var mig, han forhandlede med. Når det kommer til forretning, kan man godt være hård, og det kan også godt være, at jeg var det, siger Thomas Rasmussen.

Han så det som lidt af et sats at overtage en virksomhed med et lille savværk, hvor det kan være svært at skabe en forretning.

- Normalt skal savværker faktisk være store for at løbe rundt. Mange andre savværker har østeuropæere ansat, fordi de er billigere. Det har jeg ikke. Jeg har en ansat på savværket, og så hjælper jeg selv til i spidsbelastningsperioder. På grund af specialopgaverne kan savværket betale sig, og størrelsen giver også en stor fleksibilitet. Kommer der en tømrermester, som skal bruge et langt udhængsspær, som trælasten ikke fører længere, vil vi gå langt for, at han kan have det dagen efter, siger Thomas Rasmussen.

Kvalitetstræ til vintønder

I 2017 overtog han en virksomhed, hvor der kun var arbejde til en enkelt. I dag er der seks ansatte, faxmaskinen er skiftet ud med email, og både Facebook og Instagram fodres jævnligt med både videoer og billeder.

Thomas Rasmussen laver stadig alle former for tømrerarbejde, men det er i høj grad specialopgaverne, som den i Odense Zoo, han brænder for.

På kontoret ligger også et katalog fra det spanske firma Casknolia, som laver tønder til rom for blandt andre destilleriet 1423 i Ringe.

- Jeg fandt hurtigt en pris på det træ, de skulle bruge, og pludselig stod der en spansk bødker heroppe. Alt træet skulle sendes til Spanien, for der findes ingen bødkere i Danmark. Jeg var nede at snakke med ham nord for Malaga. Vi fik sendt et helt lastvognstog med træ afsted til ham, fortæller Thomas Rasmussen.

Træet køber han i det sydfynske skovområde ved Hvidkilde Gods, hvor han kan få douglas- og egetræ i den kvalitet og størrelse, han har brug for.

- Jeg har været tømrermester i mange år, men det er en helt anden måde, jeg arbejder på nu. Jeg synes, det er vildt spændende, at vi kan lave så mange forskellige ting, siger Thomas Rasmussen.

Om Frørup Savværk- og Tømrerfirma

Da Thomas Rasmussen, 48 år, i 2017 overtog Frørup Savværk og Tømrerfirma, var han den første til at bryde fire generationers familieeje af virksomheden.

Den blev grundlagt som savværk og karetmageri tilbage i 1881, og Thomas Rasmussen har selv været ansat som tømrersvend i nogle år tilbage i slutningen af 1990'erne.

Virksomheden arbejder både med traditionelle tømreropgaver, men har også en del specialopgaver og har blandt andet erfaring med renovering af historiske bygninger.

Thomas Rasmussen kom ud af det første regnskabsår med et underskud på 1400 kroner, men det tal bliver vendt til et klart overskud i 2019, oplyser han.

Thomas Rasmussen har altid været glad for at arbejde med træ, og til nogle af sine specialprodukter skal han bruge træ af ypperste kvalitet. Foto: Kim Rune Jessen
Savværket har altid været gennemgående for virksomheden, der startede som karetmageri og har været familieejet indtil slutningen af 2017, hvor Thomas Rasmussen tog over. Foto: Kim Rune Jessen
Thomas Rasmussen nyder, at opgaverne er vidt forskellige og spænder fra ganske almindelige tømreropgaver til specialopgaver som at levere træ til vintønder eller bygge Bøgetoppen i Odense Zoo. Foto: Kim Rune Jessen
Thomas Rasmussen nyder at følge træets vej gennem hele processen. Foto: Kim Rune Jessen
Det gamle skilt står stadig på adressen. I dag hedder det Frørup Savværk og Tømrerfirma. Foto: Kim Rune Jessen
Thomas Rasmussen har altid været glad for at arbejde med træ, og til nogle af sine specialprodukter skal han bruge træ af ypperste kvalitet. Foto: Kim Rune Jessen
Thomas Rasmussens far var også tømrermester, og Thomas Rasmussen har derfor været vant til at arbejde med træ, lige siden han kunne holde en hammer. Foto: Kim Rune Jessen
Den gamle savklinge på væggen vidner om en virksomhed med historie. Foto: Kim Rune Jessen
De rødlige douglas-planker kommer fra Hvidkilde Skovdistrikt på Sydfyn og har derfor ikke haft nogen lang transporttid til savværket i Frørup. Foto: Kim Rune Jessen
Thomas Rasmussen hjælper selv til ved den store blokbåndsav, når der er brug for ekstra arbejdskraft på savværket. Foto: Kim Rune Jessen
Savværket har altid været gennemgående for virksomheden, der startede som karetmageri og har været familieejet indtil slutningen af 2017, hvor Thomas Rasmussen tog over. Foto: Kim Rune Jessen
Thomas Rasmussen hjælper selv til ved den store blokbåndsav, når der er brug for ekstra arbejdskraft på savværket. Foto: Kim Rune Jessen
Thomas Rasmussen hjælper selv til ved den store blokbåndsav, når der er brug for ekstra arbejdskraft på savværket. Foto: Kim Rune Jessen
De rødlige douglas-planker kommer fra Hvidkilde Skovdistrikt på Sydfyn og har derfor ikke haft nogen lang transporttid til savværket i Frørup. Foto: Kim Rune Jessen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce