Digitalt

"Tour de France 2019"-anmeldelse: Cykelshorts til sofakartofler

Tour de France 2019 er fin underholdning, hvis en etape på tv fx kan second screenes. Pr-foto

Multi-platform: For de mange af os, der tilbringer en for stor del af sommeren foran skærmen for at følge andres cykelstrabadser på kryds og tværs af Frankrig frem for selv at komme ud og få rørt os, er der nu hjælp til selvhjælp i form af "Tour de France 2019" til Xbox og PlayStation.

Når man først har lært det ...

Som navnet også antyder, er spillet bygget op om det ene cykelløb, selv om der også er en god håndfuld andre løb med. Men hvad spillet måske mangler i dybde, har det til gengæld i stemning som det perfekte match til de kedelige sprinteretaper på tv, der nu kan second-screenes, mens husalteret i stedet indtages af den digitale version af det legendariske etapeløb.

Efter et par hurtige - i øvrigt ganske underholdende - minigames med forskellige udfordringer for lige at få styringen helt plads kan selv helt nye spillere sagtens begå sig i verdens største cykelløb. Ja, faktisk går der ikke ret længe, før man har så godt styr på alle aspekter af spillet, at man styrer sit hold med en så sikker hånd, at selv Bjarne Riis ville være stolt. Og det er faktisk ganske tilfredsstillende, når taktikken lykkes, og man kan kaste cyklen først ind over stregen i en massespurt eller tage tid fra konkurrenterne i de høje bjerge.

Variationen mangler

En smule malurt er der dog i drikkedunken, idet både lyd- og billedsiden bærer præg af at være meget ensidig; hele Frankrig både lyder og ser ens ud, hvilket i den grad går ud over spillets holdbarhed.

Kæden kunne også godt strammes lidt, hvad angår styringen, dog bliver det aldrig så dårligt, at den helt hopper af.

Overordnet set er spillet ganske vellykket, så hvis man gerne vil prøve sine cykeltaktiske kundskaber af, er spillet helt sikkert et kig værd. Og selvom førertrøjen har den forkerte farve, kan spillet garanteret også bruges, når etaperne føles lidt for lange i Vueltaen...

Titel: Tour de France 2019

Platform: Xbox One, PS4

Udgivelsesdato: 2. juli

0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Kultur

'Vestjyllands smukkeste motionsløb': Vejrguderne kastede glans over cykelløb

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Annonce