Annonce
Ringkøbing

Torben Nørregaard: Bevar akutbiler eller placér lægebil i Ringkøbing

Torben Nørregaard mener, at Ringkøbing-Skjern burde have en lægebil. Arkivfoto

Venstres Torben Nørregaard og kristendemokraten Marianne Karlsmose mener, at regionen som minimum bør afvente rapport om regionens samlede akutberedskab.

Ringkøbing-Skjern: Det bliver ikke med Torben Nørregaards Venstre-stemme i regionsrådet, at de to sygeplejerskebemandede akutbiler i Tarm og Ringkøbing nedlægges. Den tidligere borgmester i Ringkøbing-Skjern vender sig kraftigt mod forslaget fra regionsrådsformand Anders Kühnau (S), der vil høste en besparelse på 9,5 millioner kroner på de to vestjyske akutbiler og akutbilen i Skive.

Kühnaus forslag støttes varmt af partifællen, regionsrådsmedlem John G. Christensen, Ringkøbing, der ser det som en styrkelse af beredskabet at erstatte sygeplejerskerne med paramedicinere i ambulancerne.

Selv om der desuden placeres en ambulance i døgnberedskab i Videbæk, vil Videbæk-boen Torben Nørregaard ikke bytte med den nuværende ordning.

- Jeg og Venstre mener, at vi skal vente på rapporten om det samlede akutberedskab i regionen. Ellers er det jo intet bevendt, at vi i fredstid aftaler, at vi skal finde ud af, om vi bruger pengene på akutberedskabet effektivt og bestiller en rapport, der skal se hele systemet igennem. Derfor er det uanstændigt, at man sætter ind med en besparelse nu, siger Torben Nørregaard.

Han peger på, at Ringkøbing-Skjern er godt tilfredse med de to sygeplejerskebemandede akutbiler, som egentlig er en discountløsning i forhold til andre dele af regionen, som har lægebiler. Og at erstatte sygeplejerskerne med paramedicinere, som er Falck-reddere med en særlig uddannelse, ser Nørregaard som et tilbageskridt.

- Faktisk mener jeg, at den eneste acceptable erstatning for de to akutbiler er, at der placeres en lægebil i Ringkøbing. Den nærmeste lægebil er i Herning, og den har 75 kilometer til Hvide Sande. Andre steder i regionen har man lægebiler, der blot skal køre 25 kilometer ud, før de møder nabolægebilen. Men vi har været for flinke i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi politikere er sat i verden for at sikre, at den vestjyske befolkning har samme vilkår som andre i regionen. Derfor er jeg slet ikke med på at ændre ved vores nuværende akutberedskab, før vi har set rapporten, siger Torben Nørregaard.

Annonce

Mærkelig timing

Også Marianne Karlsmose, Kristendemokraternes regionsmedlem, mener, at politikerne bør afvente rapporten, inden de ændrer akutberedskabet i Ringkøbing-Skjern.Samtidig stiller hun sig som Torben Nørregaard uforstående over for, at Ringkøbing-Skjern, som ikke har en lægebil, skal holde for.

- Det er ikke et katastrofescenarie, men jeg finder timingen mærkelig, at et lille hjørne skal pilles ud og kigges på, når vi har en stor analyse på vej. Og når både Socialdemokratiet og Venstre i regionsrådet har tilkendegivet, at man skal se det i en helhed, troede jeg, at der var gode chancer for, at det ville ende sådan. Når begge partier har udvist den samme holdning, troede jeg, at vi var på sikker grund, siger Marianne Karlsmose.

Hun peger på, at budgetforliget kan vedtages med den klausul, at besparelsen på akutbilerne må afvente den senere analyse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce