Annonce
Håndbold

Tophåndbold koster landsbyklub dyrt: Søger kommunal sponsorstøtte

Rækker Mølle Håndbolds herretræner Rasmus Hansen håber, at kommunen vil anerkende den store indsats og give klubben sponsorstøtte på 150.000 kroner. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Det koster kassen både at have et herre og et damehold i håndboldens 2. division. Derfor søger Rækker Mølle Håndbold nu kommunen om en økonomisk håndsrækning på 150.000 kroner.

Rækker Mølle: Hvis der også i fremtiden skal spilles tophåndbold i Rækker Mølle, så skal der en økonomisk håndsrækning til.

Det mener man i Rækker Mølle Håndbold, som netop har søgt Ringkøbing-Skjern Kommune om sponsorstøtte på 150.000 kroner til næste sæson - selv om klubben godt er klar over, at den falder udenfor de kommunale retningslinjer til elitestøtten.

- Vi er den eneste klub, som både satser på damer og herrer. Og vi må erkende, at det er dyrere at have to hold i 2. division end ét i 1. division. Derfor forsøger vi nu at få en andel af de kommunale penge, som er sat af til kommunens tophold, siger Rasmus Hansen, der er træner for herreholdet og medlem af klubbens sponsorudvalg.

Lykkes det ikke, må der skæres. Måske i spillernes fælles bustransport til udekampene eller andet.

Klubben fik et kommunalt sponsorat på 100.000 kroner, da herrerne i sæsonen 2014-2015 spillede i 1. division, men måtte efter en nedrykning klare sig uden Ringkøbing-Skjern Kommunes sponsorkroner. Denne sæson var herrerne snublende tæt på at rykke op, men klarende lige præcis ikke skærene.

- Vi er en klub, som er drevet af frivillige. Der bliver ikke udbetalt store lønninger til nogen, og vi er ret stolte af, at vi som en lille klub sportsligt klarer os så godt. Men vi har svært ved at udvide kredsen af sponsorer og har i forvejen en erhvervsklub med 100 medlemmer, så vi gør, hvad vi kan for at få det hele til at løbe rundt, siger Rasmus Hansen.

Turneringsafgifter, betaling af dommere og ikke mindst transport er tunge poster i klubøkonomien. De to hold i 2. division kører tilsammen lige så mange kilometer som Skjern Håndbolds ligahold og dobbelt så mange som Ringkøbing Fodbold.

Sidste sæson fik Skjern Håndbold en million kroner i kommunalt sponsorat. Ringkøbing Fodbold indkasserede 300.000 og Ringkøbing Håndbold 400.000 kroner. Med Ringkøbing Håndboldholds nedrykning er der ifølge retningslinjerne fra kommunen udsigt til færre støttekroner til håndbolddamerne fra Ringkøbing. Men om det får politikerne til ekstraordinært at hjælpe Rækker Mølle Håndbold vil vise sig, når elitesponsoraterne skal fordeles.

Rasmus Hansen krydser fingre.

- Vi synes, vores klub gør noget helt ekstraordinært, og det håber vi, at politikerne vil se velvilligt på, siger han.

Dagbadet arbejder på at få en kommentar om Rækker Mølles udsigt til kommunal sponsorstøtte fra borgmester Hans Østergaard (V).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce