Udland

Topdemokrat: Brexit må ikke undergrave irsk fredsaftale

Jorge Cabrera/Reuters

Demokraterne vil ikke godkende handelsaftale med briterne, hvis brexit skader fredsaftale i Nordirland.

I Washington advarer toppolitiker om, at brexitkrise kan forhindre handelsaftale mellem USA og briterne.

Den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, advarer om, at der ikke vil være nogen chance for en handelsaftale mellem USA og Storbritannien, hvis brexit ender med at underminere en fredsaftale, som Nordirland og Irland indgik langfredag i 1998.

- Uanset hvilken form brexit ender med at få, så kan det ikke tillades, at Langfredsaftalen bliver bragt i fare, siger Pelosi med henvisning til den såkaldte bagstopper-løsning i brexitaftalen med EU.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har sagt, at den irske "bagstopper" skal skrottes i en ny aftale.

En frihandelsaftale mellem USA og Storbritannien skal vedtages i den amerikanske kongres, hvor Demokraterne har flertal i Repræsentanternes Hus.

USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, sagde under et besøg i London i denne uge, at Washington med stor entusiasme vil støtte et no-deal brexit, hvis det er, hvad den britiske regering beslutter sig for.

Bolton sagde, at en frihandelsaftale med USA i den situation vil være en stødpude for briterne.

I forhandlingerne om brexit har den såkaldte bagstopper været én af de største sten i skoen. Det er en aftale om en ordning, der skal garantere, at grænsen mellem Irland og Nordirland kan forblive usynlig.

For at gøre dette muligt har briterne og EU fundet en løsning, hvor en egentlig grænse er overflødig: Briterne forbliver underlagt EU-regler i toldunionen - indtil en anden og permanent løsning er fundet.

I årene efter Langfredagsaftalen, der for 21 år siden formelt satte punktum for årtiers uro og væbnet konflikt i Nordirland, blev fysiske grænseposter fjernet.

Den usynlige grænse har bidraget til at dæmpe spændingerne, og for Irland er det et absolut krav, at grænsen skal forblive "friktionsløs".

EU har støttet Irland fuldt, og den britiske regering ønsker også en usynlig grænse.

Begge parter har tydeligt sagt, at bagstopperen ideelt set ikke skal tages i anvendelse. Men EU vil ikke risikere at stå med en åben grænse til et tredjeland, hvorfra varer, der ikke lever op til EU-standarder eller er tolddeklareret, kan trilles direkte ind i EU.

Derfor vil bagstopperen blive brugt, hvis det ikke lykkes for briterne og EU at enes om mere permanente handelsrelationer og et fremtidigt forhold, før en planlagt overgangsperiode om nogle år er udløbet.

Mange briter er imod bagstopperen, da de frygter, at de gennem denne vil blive ved med at være bundet til EU-regler.

/ritzau/Reuters

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Tophistorier

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce