Annonce
Ringkøbing-Skjern

Topattaktioner i Vestjylland: Vikinger og fyr mistede gæster - men kro og gård går frem

Redningsøvelser som i gamle dage, har trukket mange nye gæster til Abelines Gaard i 2018. Pressefoto
Vejret drillede Bork Vikingemarked i 2018, så man ikke satte rekord. Til gengæld har gammeldaws redningsøvelser kronede dage på Abelines Gaard.

Ringkøbing-Skjern: Turistorganisationen Visitdenmark har nu offentliggjort sin top 300-liste over de mest besøgte turistattraktioner i Danmark i 2018.

De meste besøgte steder her i kommunen er Lyngvig Fyr og Bork Vikingehavn på henholdsvis 81.- og 91.-pladsen. På en ny tredjeplads i Ringkøbing-Skjern har Wow Park klemt sig ind på en samlet 127.-plads med over 38.000 besøgende i 2018.

Både Lyngvig Fyr og Bork Vikingehavn har tabt en smule gæster i forhold til 2017, mens et par mindre attraktioner, Fahl Kro og Abelines Gaard på henholdvis 188.- og 233.-pladsen, er gået pænt frem.

Annonce

Vestjyske attraktioner i top 300

Disse attraktioner i Ringkøbing-Skjern er kommet ind på listen over de 300 meste besøgte i Danmark i 2018.
  • 81. Lyngvig Fyr, 71.936 (-2342)
  • 91. Bork Vikingehavn, 63.274 (-736)
  • 127. Wow Park, 36.448 (2844)
  • 152. Fiskeriets Hus, 28.624 (135)
  • 188. Fahl Kro, 19.027 (1689)
  • 204. Bundsbæk Mølle, 16.181 (-670)
  • 213. Ringkøbing Museum, 14.732 (-240)
  • 233. Abelines Gaard, 11.533 (1199)
  • 241. Kaj Munks Præstegård, 10.199 (384)

Tal i parentes angiver udvikling i forhold til 2017. Attraktioner i kursiv er ikke en del af Ringkøbing-Skjern Museum.

Kilde: Visitdenmark

Et værre vejr

At de to topattraktioner er faldet en smule, kan skyldes vejret - ikke mindst på Bork Vikingehavn, fortæller direktør for Ringkøbing-Skjern Museum, Mette Bjerrum Jensen.

Det er ikke, som man måske skulle tro, at den formidable sommer i 2018, trak folk til strandene i stedet for på museerne.

- Vi er ikke så hårdt ramt af godt vejr på Bork Vikingehavn, fordi gæsterne også kommer til et udendørs museum, når solen skinner, siger hun.

Når vejret alligevel nok har haft en finger med i spillet i det let faldende besøgstal for vikingehavnen, så skyldes det nærmere de få regnvejrsdage, der var, sidste sommer.

- Ved vores store event Bork Vikingemarked var det hele ved at regne væk, så der kom ikke så mange, siger Mette Bjerrum Jensen.

Museet regner med, at man på grund af netop regnen fik 1500 færre gæster i forhold til 2017.

Nye aktiviteter

Fremgangen på Fahl Kro, der ligger i umiddelbar nærhed af vikingehavnen, skyldes nok i høj grad, at folk på de varme dage søgte i spisestedets skygge, når maden skulle indtages på de mange solvarme dage, mener museumsdirektøren.

- Stigningen på Abelines Gaard er mere interessant, fortæller Mette Bjerrum Jensen.

- Vi er begyndt at lave redningsøvelser og mange andre familieaktiviteter, så der er kommet andre brugere, end der plejer at komme.

Mette Bjerrum Jensen kan desuden fortæller, at det samlede besøgstal i 2019 indtil videre ligger et par tusinde over 2018, ikke mindst efter en rigtig god påske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce