Danmark

20-årig idømt bødestraf for billeder af døde togpassagerer: - Hans forklaring var utroværdig

Togulykken på lavbroen den 2. januar 2019 kostede otte mennesker livet. Foto: Michael Bager
En 20-årig mand fra Høje Taastrup er ved Retten i Svendborg blevet dømt skyldig og skal betale 10 dagsbøder af 2.000 kroner for at videresende billeder og video af afdøde fra togulykken den 2. januar. Retten lagde blandt andet vægt på, at han vidste, hvad der var på billederne, og at materialet blev sendt til mange mennesker.

En 20-årig mand er fundet skyldig i at have optaget video og billeder af afdøde og legemsdele inde fra det passagertog, der forulykkede på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Han videregav materialet til såvel flere danske og udenlandske medier samt til sin chef og venner.

Det koster ham en plet på straffeattesten samt 10 dagsbøder af 2.000 kroner. Han skal altså betale i alt 20.000 kroner.

Anklager Maria Fanø-Fredeløkke havde ønsket den 20-årige idømt en bødestraf på 22.000 kroner, mens hans forsvarer Berit Ernst ønskede sin klient frikendt - eller dømt uden straf. Straffen kom altså meget tæt på den bødestraf, anklageren havde ønsket.

- Vi kan kun være tilfredse med dommen. Som det fremgår af dommens præmisser har retten tilsidesat hans egen forklaring som utroværdig. Han påstod selv, at han sendte billeder og video for at bearbejde oplevelsen, men samtidig lå han i forhandlinger med medierne om priserne på materialet. Det fremgår også af udskrifterne fra messenger, at han var klar over, hvad der var på billederne, fortæller anklager Maria Fanø-Fredeløkke.

Retten lagde ved strafudmålingen også vægt på, at bestemmelsen var ændret pr. 1. januar 2019, og at det fremgår, at der skal ske en skærpelse af det hidtidige bødeniveau.

Retten pålagde samtidig tiltalte og andre, der måtte have billed- og videomateriale fra ulykken om at slette dette efter straffelovens § 271. Den paragraf blev ændret pr. 1. januar 2019.

- Det betyder altså, at hvis nogen ligger inde med billeder eller video, som de enten selv har optaget eller modtaget fra andre, er de forpligtet ved dom til at slette det, forklarer anklageren.

Den 20-årige havde nægtet sig skyldig, men erkendte at have sendt billeder og video.

Han har ifølge sin forsvarer Berit Ernst valgt at modtage dommen.

- Han har ikke haft til hensigt at krænke nogen, men vil meget gerne lægge sagen bag sig. Han er indstillet på at tage sit ansvar i forhold til det, han - ifølge retten - har gjort galt, og derfor modtager han dommen, fortæller hun til Fyens.dk.

- Det var for at bearbejde det

Den 20-årig var under ulykken passager i det forulykkede tog. I en Messenger-besked til sin chef beskrev han i detaljer det uhyggelige syn, der mødte ham i toget.

- Det var for at bearbejde det. Jeg sendte det, så han kunne se, hvad der var sket, og så han vidste, hvad jeg havde været ude for.

I en anden Messenger-besked, hvor han sendte et screenshot fra en video til en veninde, beskrev han de voldsomt skadede ofre, der mødte ham.

- Jeg havde behov for at dele den oplevelse, jeg havde været ude for, så de forstod, hvad jeg gik igennem. Men jeg tænkte ikke videre over det, forklarede den 20-årige i retten.

Anklager Maria Fanø-Fredeløkke var enig i, at der var formildende omstændigheder for den forholdsvis unge mand, der pludselig var vidne til den traumatiserende dødsulykke på tætteste hold. Og derfor gik hun ikke efter fængselsstraf.

Men det var samtidig en skærpende omstændighed, at den 20-årige havde delt meget af materialet og til mange forskellige mennesker. Han havde under retssagen påstået, at politiet havde manipuleret med billederne.

- Men det var jo tydeligt for enhver, at det var løgn, idet han selv forklarede, hvad der var på billederne. Og hvis de havde været manipuleret, var han ikke blevet dømt, understregede anklageren.

Til gengæld var det ifølge anklageren skærpende, at den tiltalte havde udbredt så voldsomt materiale til både venner, bekendte og såvel danske som internationale medier.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce