Vestjylland

Toast, slik og pålæg: Lækkersultne efterskoleelever holder købmandens webshop kørende

Det er primært efterskoleelever, der holder liv i den webshop, som bøbmanden i Staby, Anita Sørensen, åbnede i december sidste år. Arkivfoto
Det er kommet lidt bag hende, men det er primært efterskoleelever, der holder gang i den webshop, som Stabys købmand, Anita Sørensen, åbnede i december sidste år.

Staby: Det var egentlig tanken, at det var byens og områdets beboere, der skulle stå for det meste af salget på den webshop, som købmand Anita Sørensen åbnede i december sidste år.

Her kunne borgerne bestille en eller flere af de hundredevis af varer, som købmanden har lagt ud digitalt. Men helt sådan er det ikke gået. For mens det går en smule trægt med at få gang i websalget til de lokale hjem, går det omvendt godt med at sælge til områdets efterskoleelever.

- Vi har rundet 60 ordrer. Det er kommer lidt bag på mig, men det er primært efterskoleeleverne, der køber via webshoppen, forklarer Anita Sørensen.

Det koster 25 kroner at få bragt ud fra webshoppen, men købmanden har fra begyndelsen gjort det gratis for efterskoleeleverne. Og det har vist sig at være et godt sats.

- De bestiller både toastbrød, ost, pizza, slik og cola. Men også pålæg. Enkelte gange er det kun 25 kroner, de bestiller for, og det er jo egentlig for dyrt at ligge og køre ud på efterskolen med, men indtil videre synes jeg egentlig, at det godt kan gå, og håber at kunne beholde efterskoleeleverne som kunder, siger Anita Sørensen, der mest sælger til Husby Efterskole, men som gerne vil have bedre fat i også efterskolen i Vedersø.

- Vi har været derovre og hænge sådan en seddel op, hvor vi gør reklame for webshoppen, siger købmanden, der holder fast i den gratis udbringning til efterskolerne.

På Husby Efterskole er man glade for servicen:

- Det er rigtig fint at eleverne har den mulighed. Men jeg så helst at de købte nogle lidt sundere varer, siger forstander Jesper Wedel Rosbæk med et grin.

Lang vej igen

Da webshoppen åbnede var forventningerne til omsætningen høje. Anita Sørensen mente godt, at den ville kunne omsætte for tre millioner kroner, hvis ellers folk fik kendskab til den.

På nuværende tidspunkt tæller omsætningen i omegnen af 10.000 kroner. Men selvom der er lang vej endnu, er købmanden fortrøstningsfuld:

- Jeg er sikker på, at det kommer. Og måske skal der bare et halvt år mere til. Folk skal lige lære at huske, at det er der, og andre skal måske lige have tid til at opdage det, siger hun.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce