Annonce
Danmark

To virksomheder efterforskes i sag om millionsvindel: Direktør, datter og sygehusets indkøbschef er sigtet

Ifølge Sygehus Lillebælt skulle svindlen være foregået ved, at en nu tidligere betroet medarbejder og to tidligere samarbejdspartnere i fællesskab foretog fiktive indkøb og falske fakturaer. Sygehuset kom på sporet efter et tip udefra. Foto: Mette Mørk
Careman ApS fra Middelfart og FOHO ApS fra Rødovre har begge haft Sygehus Lillebælt som kunde, og lige nu efterforskes de af politiet i sagen om svindel for op imod halvanden millioner kroner. Sygehusets indkøbschef er sigtet sammen med en direktør og dennes datter.

Svindelsag: Sagen om svindlen på Sygehus Lillebælt breder sig og involverer flere virksomheder, end Vejle Amts Folkeblad tidligere har afdækket.

Avisen kan dokumentere, at to virksomheder, der begge sælger hospitalsinventar, efterforskes af Sydøstjyllands Politi.

Careman ApS fra Middelfart og FOHO ApS fra Rødovre har begge haft Sygehus Lillebælt som kunde. Det bekræfter sygehuset i en mail, hvor avisen får afslag på at få yderligere oplysninger om samarbejdet. Avisen ville ellers gerne have oplyst, hvor længe det stod på, og hvilke varer Sygehus Lillebælt købte af Careman og FOHO. Ligesom det er væsentligt at kende beløbene og vide, hvem der har underskrevet aftalerne.

Begrundelsen for afslaget er, at de to virksomheder er en del af politiets efterforskning.

Det står imidlertid klart, at sygehuset har handlet med de to virksomheder, og at den afskedigede og sigtede indkøbschef i kraft af sin stilling har haft ansvaret for indkøb til hospitalerne i Kolding, Middelfart og Vejle.

Samtidig har han tætte forbindelser til både Careman og FOHO samt de øvrige sigtede i sagen.

Annonce

Det kan være en alvorlig sag, hvis man forsøger at dække over sig selv ved at sætte sønner, døtre og anden familie ind, når man egentlig selv har en finger med i spillet.

Lotte Helms, ekspert i strafferet ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Sendte falske fakturaer

De sigtede i sagen er sigtet for mandatsvig eller medvirken dertil. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Svindlen for op imod halvanden millioner kroner er ifølge Sygehus Lillebælt foregået ved, at en betroet medarbejder og samarbejdspartnere i fællesskab har foretaget fiktive indkøb og falske fakturaer.

Det er ikke kommet frem, hvilke selskaber den formodede svindel er foregået i. Avisens research i blandt andet Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) viser imidlertid, at den tidligere indkøbschef er medstifter af Careman, der blandt andet sælger affaldsløsninger til hospitaler.

Indkøbschefen var medejer af Careman i fire måneder og forlod virksomheden to år før, han ifølge en aktindsigt, avisen har fået i hans personalemappe, blev afskediget fra sin stilling 17. september.

Da han træder ud af virksomheden, overtager hans søn en ejerandel i virksomheden. Han træder ud af Careman dagen inden, indkøbschefen fratræder sin stilling på Sygehus Lillebælt. Sønnen er ikke sigtet i sagen.

Sigtede kender hinanden

Det andet firma, som efterforskes, er FOHO. Virksomheden sælger dropstativer og rulleborde og har tætte forbindelser til Careman.

FOHO's medejer og direktør er også sigtet i sagen og kender indkøbschefen fra Sygehus Lillebælt. Det bekræftes blandt andet af, at FOHO - trods sin beliggenhed på Sjælland - er sponsor i den vejlensiske idrætsklub Hover IF, hvor indkøbschefen i flere år har været sponsoransvarlig for fodboldafdelingen.

Samtidig viser avisens research, at der er sammenfald i ejerskabet hos Careman og FOHO. Indkøbschefen stiftede Careman i 2017 - ifølge avisens oplysninger med FOHO-direktørens datter og dennes kæreste.

To uger efter indkøbschefens afskedigelse, træder FOHO-direktørens datter og kæresten ud af Careman og overlader ejerskabet til FOHO's direktør. Han er i dag eneejer af Careman. Hans datter er stadig registreret som adm. direktør og sigtet i sagen.

Den tidligere indkøbschef var desuden venner med Caremans medstifter og datter til FOHO's direktør på Facebook, inden han i december måned lukkede sin profil. Det samme var indkøbschefens søn.

Avisen er bekendt med tre af de sigtedes identitet, mens identiteten på den fjerde er ukendt. Avisen har forsøgt at afklare de sigtedes præcise relation til hinanden. Vi har spurgt de implicerede parter, hvordan de kender hinanden. Igennem deres forsvarsadvokater oplyser de, at de ingen kommentarer har. Senere på måneden anmoder de om navneforbud ved Retten i Kolding.

Vicepolitiinspektør Carsten Thostrup vil heller ikke oplyse om de sigtedes indbyrdes forhold. Han ønsker heller ikke at uddybe, hvilken rolle virksomhederne spiller i svindelsagen.

Sagen kort

I december fortalte Sygehus Lillebælt, at en betroet medarbejder var under mistanke for svindel for op imod 1,5 millioner kroner.

Avisen kunne senere skrive, at der var tale en indkøbschefen, som havde været ansat i mere end 30 år.

Ifølge sygehuset skulle svindlen være foregået ved, at medarbejderen og to samarbejdspartnere i fællesskab foretog fiktive indkøb og falske fakturaer.

Politiet ransagede i december fire adresser i Vejle, på Fyn og Sjælland. Tre blev sigtet. Sigtelsen lyder ifølge Sydøstjyllands Politi på mandatsvig eller medvirken dertil.

I januar fortalte politiet, at de havde sigtet endnu en person.

Ekspert: En alvorlig sag

Vejle Amts Folkeblad opsøgte kort før jul Careman. Virsomheden holder til i et kontorfællesskab sammen med 31 andre virksomheder i Middelfart.

Ingen var til stede på kontoret, og persiennerne var rullet for vinduet. En af de andre erhvervsdrivende på adressen fortalte avisen, at Caremans direktør kommer forbi engang imellem. Virksomhedens to hjemmesider er fortsat aktive.

Den tidligere indkøbschef har stiftet en virksomhed, som hans egen arbejdsplads, Sygehus Lillebælt, har handlet med. De roller og Caremans gentagne ejerskifter med familiemedlemmer efter indkøbschefens afskedigelse er metoder, som ekspert i strafferet Lotte Helms stiller sig kritisk overfor. Hun ønsker imidlertid ikke at forholde sig til den konkrete sag.

- Det kan være en alvorlig sag, hvis man forsøger at dække over sig selv ved at sætte sønner, døtre og anden familie ind, når man egentlig selv har en finger med i spillet. At familie og venner bruges til at skjule ens egen rolle, kan man ofte se i sager om mandatsvig, siger Lotte Helms, ekspert i strafferet ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet.

To virksomheder - fire sigtede

I 2017 stiftede den tidligere og sigtede indkøbschef fra Sygehus Lillebælt virksomheden Careman ApS, tidligere Zhopman, sammen med to andre. Det viser research i blandt andet Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Fire måneder efter overlod han virksomheden, der sælger inventar til hospitaler, til medstifterne og sin søn.

Indkøbschefen fratrådte ifølge en aktindsigt sin stilling på Sygehus Lillebælt 17. september 2019. Dagen inden forlod indkøbschefens søn Careman. De to andre fulgte trop to uger efter, og her overtog den den ene stifters far ejerskabet. Den ene medstifter, en ung kvinde, er stadig direktør i virksomheden og sigtet i sagen.

Faderen er ved siden af ejerskabet af Careman medejer af og direktør for FOHO ApS, der ligeledes sælger hospitalsinventar. Han er også sigtet i svindelsagen.

Begge virksomheder har handlet med Sygehus Lillebælt og efterforskes i øjeblikket i svindelsagen, bekræfter sygehuset i en mail.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];