Annonce
Indland

To ud af tre tjekker arbejdsmail selv om de holder fri

Issouf Sanogo/Ritzau Scanpix
Mange tjekker mail fra arbejdspladsen, selv om de har fri. Lektor ser det som udtryk for, at vi er fleksible.

Det er ikke unormalt, at arbejdets mailindbakke bliver tjekket, længe efter at det er blevet fyraften.

Det viser en undersøgelse fra Epinion, hvor to ud af tre svarer, at de tjekker deres arbejdsmail i fritiden.

Forbindelsen til mailen beskrives af forskere og PFA's sundhedschef som et tegn på en ny form for arbejdsliv, hvor arbejde og fritiden nogle gange smelter sammen.

I samme undersøgelse af Epinion forklarer lige under hver femte, at de tjekker deres mail mindst en gang i timen, når de har fri.

Men selv om det for nogen kan lyde af meget, er der faktisk flere af de adspurgte, der ser fordele frem for ulemper ved at arbejde uden for tidsrummet klokken 08 til 16.

Anders Raastrup Kristensen, der er ekstern lektor på CBS og forfatter til en bog om et grænseløst arbejdsliv, forklarer, at det stemmer overens med hans undersøgelser af det moderne arbejdsliv.

- Det handler ikke så meget om rettigheder, men om privilegier som medarbejder. Det handler om, at jeg får nogle frihedsgrader, mod at jeg giver min virksomhed noget igen.

Derfor er forholdet mellem medarbejder og virksomhed for mange blevet mere end et forhold, der kan læses i en kontrakt, forklarer Anders Raastrup Kristensen.

- Nogle vil nærmest kalde det et kærlighedsforhold i dag. Det er ikke bare et kontraktligt forhold. Det er et engagement. Vi føler, at hvis vi gør noget godt for vores virksomhed, så gør den noget godt for os.

Hos PFA advarer chef for afdelingen Strategisk Sundhed Rikke Bay Haaber om, at det ikke er uden risiko at smelte arbejdsliv og fritid sammen.

- Det kan give fleksibilitet, øget arbejdsglæde og produktivitet. Men samtidig ved vi også, at når man potentielt altid kan være på, så holder man aldrig rigtig fri. Hverken fra arbejdslivet, når vi har fri - eller fra privatlivet, når vi er på arbejde, siger hun.

- Og det kan faktisk være en kilde til konstant stress, når arbejdsliv og privatliv flyder sammen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce