Annonce
Ringkøbing

To søstre åbner bolchebutik

På lørdag åbner Ringkøbing Bolcher på Havnepladsen i Ringkøbing. Bag butikken står de to søstre, Stefanie og Julie Langhoff på 22 og 20 år. Her Stefanie Langhoff med en bøtte hjemmelavede Tutti-Frutti Bolcher. Foto: Jørgen Kirk

Stefanie og Julie Langhoff åbner lørdag en butik på havnen i Ringkøbing.

Ringkøbing: De er ikke mere end 22 og 20 år, men det afholder ikke Stefanie og Julie Langhoff fra at åbne en helt ny butik.

Fra på lørdag klokken 10.00 holder de åbent i Ringkøbing Bolcher, der ligger på Havnepladsen, hvor Nykredit tidligere holdt til.

I disse dage har de og håndværkere travlt med at gøre klar til åbningen.

Butikken vil sælge hjemmelavede bolcher, som bliver lavet i butikken, så kunderne kan se arbejdet i et bolchekogeri.

- Vi ville gerne være selvstændige, og så snakkede vi om, hvad der manglede i Ringkøbing. Vi har selv besøgt bolchekogerier, når vi har været på ferie og blev enige om, at sådan et skulle der også være i Ringkøbing, fortæller Stefanie Langhoff.

Hun blev færdig med gymnasiet for to år siden og har siden haft forskellige job og sparet op. Det vil mest være hende, der kommer til at stå bag disken, for Julie Langhoff er stadig i lære hos 10-4 i Ringkøbing.

Placeringen på Havnepladsen er bevidst valgt, fordi alle turister i Ringkøbing kommer forbi havnen.

- Det er bestemt en A-placering i forhold til turister. Vi har så lavet lidt om i lokalerne, så de passede til vores formål. Vi vil lave shows for kunderne og fra tid til anden vil det være muligt for børn at lave deres egne slikkepinde, forklarer Stefanie Langhoff.

Ud over hjemmelavede bolcher vil butikken også sælge is fra Staby Ismejeri.

Lokalerne er så store, at der på et tidspunkt kommer en chokolademaskine, så kunderne kan lave deres egne chokolader.

Med i lejemålet er også lokalerne ovenpå, som på længere sigt også kan tages i brug. Direkte adspurgt siger Stefanie Langhoff med et glimt i øjet:

- Vi får se.

De to søstre har sparet op og har været forbi banken med en forretningsplan.

- Vi har en meget forstående bank, der syntes, at vores ide lød spændende, og så har vi også en forstående udlejer, siger Stefanie Langhoff, der ikke er bekymret over de mange timer, hun bliver nødt til at lægge i butikken.

- Jeg har altid drømt om at være min egen chef, siger Stefanie Langhoff.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce