Annonce
Indland

To patienter på Rigshospitalet smittet med sjælden bakterie

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To tidligere patienter på Rigshospitalet er smittet med en sjælden bakterie. Ingen grund til panik, lyder det.

To tidligere hjertepatienter opereret på Rigshospitalet er blevet smittet med den sjældne bakterie Mycobacterium chimaera.

Bakterien er potentielt livstruende. Den opstår i forbindelse med visse typer hjerteoperationer.

Bakterien er før påvist i Danmark. Men det er første gang, der er konstateret smitte blandt hjertepatienter. Det skriver TV2 Lorry.

De to patienter er i behandling. Rigshospitalet kan på grund af tavshedspligt hverken oplyse køn eller alder på de smittede.

- Hvis man får symptomer og bliver syg, så er det en alvorlig, potentielt livstruende, situation, som kræver, man får antibiotika, siger Troels Lillebæk, afdelingschef hos Statens Serum Institut, til TV 2 Lorry.

Ifølge Statens Serum Institut tyder alt på, at patienterne er blevet smittet via en varme-køle-maskine. Det er et særligt udstyr, der bruges til at regulere patientens temperatur i forbindelse med åben hjertekirurgi.

Statens Serum Institut oplyser videre, at de to patienter sandsynligvis er en del af et globalt udbrud med indtil videre over 200 tilfælde.

Bakterien og smittekilden har været i søgelyset siden 2015. Men den er altså først nu blevet påvist hos to patienter, der er blev opereret i henholdsvis 2016 og 2017.

Grunden, til at smitten ikke er opdaget før, er ifølge Troels Lillebæk, at der kan gå lang tid fra smitte med bakterien til udviklingen af sygdom.

I 2015 blev man opmærksomme på problemet med bakterien i varme-køle-maskinerne. Siden da har man gjort flere ting for at nedsætte smitterisikoen.

Rigshospitalet har gennemgået en lang række journaler og har siden fulgt området tæt.

Og nu, hvor der er konstateret smitte hos to tidligere patienter, er hospitalet gået videre med at opspore andre patienter i risiko for smitte.

Aktuelt har de identificeret ni patienter, der har fået sendt prøver til undersøgelse.

Både Rigshospitalet og Statens Serum Institut understreger, at der ikke er grund til panik - hverken hos tidligere eller fremtidige patienter.

Risikoen for at blive smittet med Mycobacterium chimaera er lille - og perspektivet i ikke at blive opereret er langt værre, lyder det.

- Hvis man er fremtidig hjertepatient, kan man være rolig. Man har øget tiltag løbende i takt med skærpede anbefalinger for at undgå smitte med denne sjældne bakterie, siger Troels Lillebæk til TV2 Lorry.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse på Statens Serum Instituts hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce