Annonce
112

To mænd taget for kørsel i påvirket tilstand

Spirituskontroller i Ringkøbing-Skjern Kommune onsdag aften gav pote. To blev standset med mistanke om bilkørsel i påvirket tilstand, mens seks blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele. Arkivfoto: Tommy Kofoed
Politiet holdt onsdag aften spirituskontrol i Ringkøbing-Skjern Kommune. To blev standset med mistanke om at køre bil i påvirket tilstand, mens seks blev sigtet for at køre bil uden sikkerhedssele.

RINGKØBING-SKJERN: Onsdag aften holdt politiet spritkontrol flere steder i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det viste sig at være en god ide. For det første blev seks personer, der blev stoppet i forbindelse med spritkontrollen, sigtet for at have ført bil uden sikkerhedssele på forskellige steder i kommunen.

Værre gik det dog for sig i Tarm. På Åboulevarden standsede politiet klokken 19.20 en 44-årig mand fra lokalområdet, som man mistænker for at have kørt med spirituskørsel. Politiet har taget en blodprøve på manden og afventer nu mandens promille.

40 minutter senere blev en 31-årig mand fra Skjern stoppet på Gammel Kirkevej i Tarm. Manden kørte bil uden kørekort og er desuden mistænkt for at køre med narko i blodet.

Begge mænd er sigtet for at have ført bil i påvirket tilstand, ligesom den 31-årig er sigtet for at føre bil uden førerret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Ringkøbing-Skjern

Borgmesteren om udlignings-udspil: Jeg er forsigtig optimist

Annonce