Annonce
Kultur

To lokale museer helt i bund: 345 besøgte kommunens mindst populære museum

Gåsemandens Gård var det mindst besøgte museumssted under Ringkøbing-Skjern Museum sidste år. Museet har i år åbent to dage om ugen i juli og august. Arkivfoto: Cecilie Bisgaard
Ringkøbing-Skjern råder over to af de mindste museer på landsplan, når man måler på besøgstal. Derfor varsler museumsdirektør ændringer.

RINGKØBING-SKJERN: Vestjyder og turister vil tilsyneladende gerne spejde ud over havet, selvom de skal over 200 trin op for at nå udsigtspunktet hos Lyngvig Fyr. Mindre er interessen for at lære om gamle håndværk; Gåsemandens Gård havde nemlig 345 besøgende i hele 2018. Hattemagerhuset i Tarm havde ikke meget større tiltrækningskraft med sine 427 besøgende.

Tallene efterlader Gåsemandens Gård og Hattemagerhuset i Tarm som de mindste populære museumssteder under Ringkøbing-Skjern Museum. Meget bedre ser det ikke ud, hvis man sammenligner med besøgstallene for statsanerkendte museer på landsplan. På landsplan hører besøgstallene for begge steder faktisk til i bund-5.

Museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen trådte til 1. november. Selvom hun altså ikke har haft stor indflydelse på besøgstallene for 2018, er hun opmærksom på, man her i kommunen har nogle museumssteder, hvor tælleapparatet ikke just kommer på overarbejde.

Annonce

Bund-20: Færrest besøg på museet

De statsanerkendte museer opgør årligt besøgstal i udstillingen for alle besøgssteder. Besøgsstedernes åbningstider er meget forskellige.

Ringkøbing-Skjern havde fem museer blandt de 20 mindst besøgte:

  1. Besættelsesudstillingen - Billund Museum - 178
  2. Skjoldborgs Barndomshjem - Museum Thy - 218
  3. Gåsemandens Gård - Ringkøbing- Skjern Museum - 345
  4. Haderup Museum - Museum Midtjylland - 352
  5. Hattemagerhuset i Tarm Ringkøbing- Skjern Museum - 427

  6. Fiskerhuset i Agger - Museum Thy - 579
  7. Hadsund Egns Museum- Nordjyllands Historiske Museum- 594
  8. Flakkebjerg Skolemuseum - Museum Vestsjælland - 669
  9. E Bindstouw i Lysgård - Viborg Museum - 680
  10. Elværket - Museum Nordsjælland S/I - 751

  11. Skjern Reberbane - Ringkøbing- Skjern Museum - 918
  12. Lystfartøjsmuseet - Nordjyllands Historiske Museum - 1096
  13. Provstgårds Hus - Ringkøbing- Skjern Museum - 1301
  14. Carl Nielsen Museet - Odense Bys Museer - 1665
  15. Brede Værk - Nationalmuseet - 1707

  16. Ølgod Museum - Vardemuseerne - 1718
  17. Skjern Vindmølle Ringkøbing- Skjern Museum - 1742
  18. Hobro Museum - Nordjyllands Historiske Museum - 1751
  19. Mariager Museum - Nordjyllands Historiske Museum - 1983
  20. Køng Museum - Museum Sydøstdanmark - 2049

Usikkert om de mindste museer overlever

Sidste år havde Gåsemandens Gård åbent i 108 timer. For Hattemagerhuset var det 81 timer. I år holder Hattemagerhuset helt lukket, fordi man vil gentænke husets muligheder. Gåsemandens Gård holder åbent i år, men også her kan man forvente, at museet ændrer sig over de kommende år, forklarer Mette Bjerrum Jensen.

Hvorvidt de to besøgssteder helt skal nedlægges som museer eller blot skal udvikles, bliver først for alvor diskuteret, når højsæsonen lakker mod enden i oktober.

- Der er meget stor forskel på de bygninger, vi har. En af mine opgaver er også at se, om alle stederne giver mening, når man ser fremad. For selvfølgelig gav de mening, da man tog dem ind under sine vinger, men det er ikke ensbetydende med, at museet er en statistisk institution. Derfor vil jeg selvfølgelig også se på, om det giver mening fremover om 10 eller 20 år. Det er ikke sikkert, vi vil have Gåsemandens Gård og nogle af de andre, der har små besøgstal, siger Mette Bjerrum Jensen.

Store steder tjener penge til de små

Direktøren understreger, at kommunens museum mest af alt lever af entreindtægter. Derfor er museet også en forretning.

Det betyder dog ikke, at det kun er steder som Lyngvig Fyr og Bork Vikingehavn, som får lov at bestå.

- Helt populært sagt har vi nogle steder med stort besøgstal som Lyngvig Fyr og Bork Vikingehavn, og de tjener - helt groft skåret ud - penge til, at vi kan beholde nogle af de mindre besøgte steder. Hvis vi ikke tjente penge nogen steder, var vi i problemer. Men i og med vi har steder, vi tjener penge på, og museets økonomi løber helt fornuftigt rundt, giver det stadig mening at bruge penge på at bevare nogle historiske steder, der ikke nødvendigvis er turistmagneter, siger Mette Bjerrum Jensen.

Hattemagerhuset i Tarm holder lukket i år. Om det skal åbne til næste år, er et af de spørgsmål, museet skal drøfte efter turistsæsonen. Foto: Christian Baadsgaard

Reberbanen skal bevares

Museumsdirektøren fremhæver Skjern Reberbane som et eksempel på, at der ikke nødvendigvis behøver at være mange gæster, før et museum har værdi.

For enhver egn med respekt for sig selv havde tidligere en rebslager. Nu er håndværket mere eller mindre dødt ud. Reberbanerne er forsvundet. Derfor er det vigtigt at bevare banen i Skjern, fordi den udgør et stykke historie, man ikke finder så mange steder i Norden, mener Mette Bjerrum Jensen.

I 2018 besøgte 918 reberbanen, i 2016 var stedet det mindst besøgte i hele landet med 29 besøgende. Til sammenligning besøgte 71.938 Lyngvig Fyr sidste år.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce