Annonce
Kultur

To lokale museer helt i bund: 345 besøgte kommunens mindst populære museum

Gåsemandens Gård var det mindst besøgte museumssted under Ringkøbing-Skjern Museum sidste år. Museet har i år åbent to dage om ugen i juli og august. Arkivfoto: Cecilie Bisgaard
Ringkøbing-Skjern råder over to af de mindste museer på landsplan, når man måler på besøgstal. Derfor varsler museumsdirektør ændringer.

RINGKØBING-SKJERN: Vestjyder og turister vil tilsyneladende gerne spejde ud over havet, selvom de skal over 200 trin op for at nå udsigtspunktet hos Lyngvig Fyr. Mindre er interessen for at lære om gamle håndværk; Gåsemandens Gård havde nemlig 345 besøgende i hele 2018. Hattemagerhuset i Tarm havde ikke meget større tiltrækningskraft med sine 427 besøgende.

Tallene efterlader Gåsemandens Gård og Hattemagerhuset i Tarm som de mindste populære museumssteder under Ringkøbing-Skjern Museum. Meget bedre ser det ikke ud, hvis man sammenligner med besøgstallene for statsanerkendte museer på landsplan. På landsplan hører besøgstallene for begge steder faktisk til i bund-5.

Museumsdirektør Mette Bjerrum Jensen trådte til 1. november. Selvom hun altså ikke har haft stor indflydelse på besøgstallene for 2018, er hun opmærksom på, man her i kommunen har nogle museumssteder, hvor tælleapparatet ikke just kommer på overarbejde.

Annonce

Bund-20: Færrest besøg på museet

De statsanerkendte museer opgør årligt besøgstal i udstillingen for alle besøgssteder. Besøgsstedernes åbningstider er meget forskellige.

Ringkøbing-Skjern havde fem museer blandt de 20 mindst besøgte:

  1. Besættelsesudstillingen - Billund Museum - 178
  2. Skjoldborgs Barndomshjem - Museum Thy - 218
  3. Gåsemandens Gård - Ringkøbing- Skjern Museum - 345
  4. Haderup Museum - Museum Midtjylland - 352
  5. Hattemagerhuset i Tarm Ringkøbing- Skjern Museum - 427

  6. Fiskerhuset i Agger - Museum Thy - 579
  7. Hadsund Egns Museum- Nordjyllands Historiske Museum- 594
  8. Flakkebjerg Skolemuseum - Museum Vestsjælland - 669
  9. E Bindstouw i Lysgård - Viborg Museum - 680
  10. Elværket - Museum Nordsjælland S/I - 751

  11. Skjern Reberbane - Ringkøbing- Skjern Museum - 918
  12. Lystfartøjsmuseet - Nordjyllands Historiske Museum - 1096
  13. Provstgårds Hus - Ringkøbing- Skjern Museum - 1301
  14. Carl Nielsen Museet - Odense Bys Museer - 1665
  15. Brede Værk - Nationalmuseet - 1707

  16. Ølgod Museum - Vardemuseerne - 1718
  17. Skjern Vindmølle Ringkøbing- Skjern Museum - 1742
  18. Hobro Museum - Nordjyllands Historiske Museum - 1751
  19. Mariager Museum - Nordjyllands Historiske Museum - 1983
  20. Køng Museum - Museum Sydøstdanmark - 2049

Usikkert om de mindste museer overlever

Sidste år havde Gåsemandens Gård åbent i 108 timer. For Hattemagerhuset var det 81 timer. I år holder Hattemagerhuset helt lukket, fordi man vil gentænke husets muligheder. Gåsemandens Gård holder åbent i år, men også her kan man forvente, at museet ændrer sig over de kommende år, forklarer Mette Bjerrum Jensen.

Hvorvidt de to besøgssteder helt skal nedlægges som museer eller blot skal udvikles, bliver først for alvor diskuteret, når højsæsonen lakker mod enden i oktober.

- Der er meget stor forskel på de bygninger, vi har. En af mine opgaver er også at se, om alle stederne giver mening, når man ser fremad. For selvfølgelig gav de mening, da man tog dem ind under sine vinger, men det er ikke ensbetydende med, at museet er en statistisk institution. Derfor vil jeg selvfølgelig også se på, om det giver mening fremover om 10 eller 20 år. Det er ikke sikkert, vi vil have Gåsemandens Gård og nogle af de andre, der har små besøgstal, siger Mette Bjerrum Jensen.

Store steder tjener penge til de små

Direktøren understreger, at kommunens museum mest af alt lever af entreindtægter. Derfor er museet også en forretning.

Det betyder dog ikke, at det kun er steder som Lyngvig Fyr og Bork Vikingehavn, som får lov at bestå.

- Helt populært sagt har vi nogle steder med stort besøgstal som Lyngvig Fyr og Bork Vikingehavn, og de tjener - helt groft skåret ud - penge til, at vi kan beholde nogle af de mindre besøgte steder. Hvis vi ikke tjente penge nogen steder, var vi i problemer. Men i og med vi har steder, vi tjener penge på, og museets økonomi løber helt fornuftigt rundt, giver det stadig mening at bruge penge på at bevare nogle historiske steder, der ikke nødvendigvis er turistmagneter, siger Mette Bjerrum Jensen.

Hattemagerhuset i Tarm holder lukket i år. Om det skal åbne til næste år, er et af de spørgsmål, museet skal drøfte efter turistsæsonen. Foto: Christian Baadsgaard

Reberbanen skal bevares

Museumsdirektøren fremhæver Skjern Reberbane som et eksempel på, at der ikke nødvendigvis behøver at være mange gæster, før et museum har værdi.

For enhver egn med respekt for sig selv havde tidligere en rebslager. Nu er håndværket mere eller mindre dødt ud. Reberbanerne er forsvundet. Derfor er det vigtigt at bevare banen i Skjern, fordi den udgør et stykke historie, man ikke finder så mange steder i Norden, mener Mette Bjerrum Jensen.

I 2018 besøgte 918 reberbanen, i 2016 var stedet det mindst besøgte i hele landet med 29 besøgende. Til sammenligning besøgte 71.938 Lyngvig Fyr sidste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce