Annonce
Debat

Ting at hade og ting at elske: Jo. Nogle gange ér det hele sort/hvidt

- Over min seng hænger et billede af Jakob Martin Strid med titlen: "In heaven it’s always autumn", skriver denne uges lørdagsklummeskribent Karina Lodberg. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce

Typer som mig prøver altid at lyde, som om man er nuanceret. Som om vi ser alle sider af sagen, og vi er sååå forstående. Langt hen ad vejen mener jeg da også, at det ér måden at gå frem på: at balancere i stedet for at havne i ekstremer. Det gør middagsselskaber hyggeligere, snakken over en cocktail og livet generelt bliver nemmere at have med at gøre, når vi forsøger at forstå fremfor at havne i hver sin skyttegrav, hvor vi bare råber ad hinanden.

Karina Lodberg. Foto: Astrid Dalum

Det er alt sammen meget godt og pænt og korrekt. Men helt ærligt. Nogle gange kan selv jeg få nok. Nogle gange har jeg også bare brug for, at noget er rigtigt eller forkert. Godt eller skidt. Sort eller hvidt. Jeg har lavet en liste:

Det er jeg rasende over

Tinder: Datingapp’en der er som et kortspil, hvor man aldrig helt kender reglerne eller ved, hvad man skal kigge efter; kilometer, børn, politiske katastrofer eller …. åh ja, hvor mange gange om ugen han træner……? Uanset hvad så er Tinder dybest set bare som et tidskrævende kortspil. Og ikke en gang et særligt interessant kortspil.

...

Dagpengesystemet: vi er mennesker og ikke brikker, der bare passer i en kasse. I en tid hvor fyringer tilsyneladende er mere luftbårne end Corona, er det helt utroligt belastende at skulle stå til ansvar for frivilligt arbejde og andet ved de månedlige afrapporteringer med ”Systemet”.

...

Mundbind/masker: Corona smitter ikke via øjenkontakt, det lover jeg. Men det er, som om vi er blevet bange for at smitte via øjenkontakt. I disse uger, hvor vi knapt kan genkende vennerne, når vi passerer dem i Brugsen - smil med øjnene. Vi (jeg) har brug for dit smil.

...

Folk, der vil dreje vigtige debatter væk fra emnet, som vi blandt andet ser det i MeToo-debatten, for jo, der kan godt være et stort problem, selv om du ikke selv har oplevet det på din egen arbejdsplads. Vi ser det også i debatten om Black Lives Matter, men nej, der forsvinder intet fra din mere eller mindre plagsomme hverdag, blot fordi andre ikke længere vil leve med en hverdag, hvor de konstant dømmes og kommenteres ud fra hudfarve.

Det er jeg glad for

De unge: De nye helte. Hold nu op en pris de betaler. Jaja, det ved jeg godt, at andre også gør (se pkt. 4 ovenfor), men de unge retter bare ind. Ja, der er unge, der har Corona - men har du set statistikkerne? De er altså fyldt med granvoksne mennesker over 29 år - men de unge får stadig skylden. Og de bøjer bare nakken og går hjem i stedet for at gå til middage, koncerter, strikkeklub og hvad vi andre ellers finder på.

...

Efterår: Det er smukt og orange. Nu er det også mørkt og vådt, så nu kan man endelig uden konstruerede undskyldninger bare sidde inde og drikke te under tæppet, hvis man vil. Ingen friske kommentarer om at "Kom da ud i det gode vejr". Over min seng hænger et billede af Jakob Martin Strid med titlen: "In heaven it’s always autumn". Amen.

...

Tiden: Selvom det føles, som om alt er gået i dette mærkelige år, blev det alligevel forår, sommer og nu efterår og snart jul. Februar føles som et helt andet liv. Og på samme tid føles det som i går, at vi stod håbefulde under stjernerne med champagnen og ønskede GODT NYTÅR. 2020 blev ….. ja, I ved - men tiden går. Heldigvis.

...

Fjordstien: hver uge får jeg nye dejlige oplevelser på stien langs fjorden. Badevaner, kaffeaftaler, grådkvalte samtaler om når livet gør ondt, hyggesnak med de andre morgenvandrere.

...

Plus det løse: Venskaber, bøger, vin, vinterbadning, te, tid.

Er det mon den vigtigste lektie fra 2020? At vi skal huske de positive ting, særligt i et år hvor der ærligt talt har været rigeligt af det modsatte?


Er det mon den vigtigste lektie fra 2020? At vi skal huske de positive ting, særligt i et år hvor der ærligt talt har været rigeligt af det modsatte?


Det bliver i hvert fald min lektie, for det kan da nogle gange være svært at se forbi de store bjerge af ulykker, tragedier, bekymringer og bristede drømme, som 2020 kom med. Men nu er det snart jul. Med lys, risengrød og sange om håb og kærlighed. Det bliver godt. Det skal det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Dagbladet har fået aktindsigt: Læs 140 høringssvar om planlagt lukning af X-bus

Annonce