Annonce
Alarm 112

Tiltalt for ulvedrab har ikke tillid til ny dna-undersøgelse

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Mourits Troldtoft har fået nej til at få udleveret vævsprøve fra dræbt dyr, så han kunne lave sin egen test.

Man kan ikke tage en supplerende dna-undersøgelse fra et tysk forskningsinstitut for pålydende.

Det siger Mourits Troldtoft, der er tiltalt for at have dræbt en ulv, foran tre landsdommere og tre domsmænd i Vestre Landsret mandag formiddag.

Det tyske Senckenberg Research Institute har ifølge specialanklager Ulrik Panduro konkluderet, at der ikke var spor af hund i det dyr, som blev skudt og dræbt på en mark ved Ulfborg 16. april 2018.

Mourits Troldtoft har forklaret, at han skød dyret i den antagelse, at det var en blanding af en hund og en ulv - en såkaldt hybridulv, som ikke er fredet i modsætning til en ulv.

Den 67-årige vestjyde mener ikke, at man kan fæstne lid til forskernes konklusioner.

- Jeg kender til skriverier i Tyskland, hvor man stærkt betvivler Senckenbergs objektivitet, siger han.

Det undrer ham, at forskerne så entydigt kan konkludere, at der var tale om en ulv af ren race.

- Der er andre rapporter fra andre institutter, der siger, at der er mellem seks og 23 procent hund i ulve fra den centraleuropæiske bestand.

- Så er jeg forbløffet over, at Senckenberg konkluderer, at der er tale om en 100 procent ren ulv, siger Mourits Troldtoft.

Han forklarer, at han har bedt myndighederne om at få udleveret en vævsprøve fra det dræbte dyr.

Materialet ville han for egen regning have sendt til et andet tysk institut i Hamburg, som han har mere tillid til.

Men myndighederne har afslået at udlevere en vævsprøve.

Mourits Troldtoft fortæller, at han har gået på jagt, siden han var 16 år gammel.

Hans erfaring siger ham, at ethvert vildt dyr ville være flygtet, hvis det befandt sig tæt på en traktor, som det var tilfældet med dyret 16. april 2018.

- Hvis det var et vildt dyr, ville det være meget unaturligt, at det ikke forlader stedet, når det forfølges af en traktor med en syvfuret plov.

Det var hans søn, der førte traktoren.

I retten forklarer sønnen, at han ganske rigtigt kørte tæt på dyret.

- Jeg giver den gas for at få det til at forsvinde, siger han.

Da det ikke lykkes, ringer han efter sin far, der fra sin Toyota Landcruiser affyrer tre skud med sin jagtriffel.

Det ene skud rammer dyret i bugen og dræber det øjeblikkeligt.

Mourits Troldtoft blev sidste år idømt 40 dages betinget fængsel i Retten i Herning.

Anklageren vil have straffen skærpet og fratage manden retten til at gå på jagt.

Sagen fortsætter mandag eftermiddag med flere vidneafhøringer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce