Til julefest på ske og triangel

Ringkøbing: - Det er jo første gang i verdenshistorien, at vi holder juletræsfest, siger næstformand hos Generator, Jens Olufsen til forsamlingen af børn, forældre, bedsteforældre og oldeforældre, der søndag eftermiddag har indtaget spillesalen for at være med i juletræsfesten.

- På et tidspunkt kommer der måske en kane ned fra himlen, hvis vi er heldige, men først skal vi have lidt musik, sagde Jens Olufsen.

Koncertsalens sorte cafeborde er pyntet med røde julestjerner, og længst fra scenen står et fire meter højt juletræ klædt i fuldt juleornat med masser af sølvgråt fehår, dannebrogsflag, pastelfarvede julekugler og en sølvgrå stjerne øverst oppe.

Foran scenen i koncertsalen sidder forældre på grå flyttetæpper med deres børn i skødet og venter på, at folkemusikgruppen Svøbsk skal sætte gang i herlighederne.

Julen er udeblevet i de første tre sange, som står i folkemusikkens tegn med lystigt spil på violin, harmonika, klaver - og sågar en trækasse.

Pludselig hopper to fra orkestret ned fra scenen og udfordrer hinanden på henholdsvis ske og triangel.

Flere børn klukker af spilleriet, og da musikanten på skeerne slutter sit nummer af med et blidt klap på konkurrentens knold med skeerne - bliver salen overdøvet af børn, der griner som flækkede træsko.

Isen er brudt, og nu står den på musikquiz. Børnene skal lytte sig frem til, hvilken kendt julesang der er blevet let omskrevet af orkestret.

- Hvis I kender den, så skal I bare råbe, hvad den hedder, og så stopper vi musikken. Hvis det er rigtigt, så synger vi den sammen med jer, siger forsangeren.

- Vi er lidt upædagogiske i orkestret. Det er ikke sådan noget med hånden op og vente på, at man bliver spurgt. Man skal bare råbe alt det, man kan, lyder det fra manden på klaveret.

De første strofer slås an på mandolin, harmonika, trækasse og klaver.

Måske skyldes det de uvante instrumenter, eller måske er sangen bare godt skjult, for der er stille i en rum tid.

Pludselig rejser en lille lyshåret pige sig fra sin mors skød på det grå tæppe foran scenen.

- Glade jul, råber hun.

- Hvad siger du?

- Glaade jul, råber pigen igen og smilet breder sig på folks læber.

- Ja, det er rigtigt, udbryder forsangeren, og kort efter er salen ramt af fællessang.

Efter musikquizzen er det blevet tid til at svinge træbenet for unge som ældre rundt om det høje juletræ.

Men ingen juletræsfest uden julemanden, og ham har ingen set.

- Så må vi kalde på ham, siger orkestrets kvindelige medlem.

- Julemand, ju-le-mand, JU-LE-MAAND, råber børnene af deres lungers fulde kraft.

Endelig dukker julemanden op med sin store gavesæk. To kæder dannes hurtigt om juletræet, og så kan dansen begynde.

- Kender I den her "På loftet sidder nissen - Han er så sød og rar", synger kvinden fra svøbske.

- Nej, sådan er den ikke, udbryder en dreng.

- Joe, der er jo flere måder at synge en sang på, siger hun med et smil og starter sangen.

Efter sang og dans om træet er det blevet tid for børnene til at få del af indholdet i julemandens sæk.

En lille pige piler hen til sin bedstemor for at vise høsten.

- Se, jeg fik en slikpose af julemanden.

- Gjorde du, spørger bedstemoderen, men får intet svar.

- Jeg elsker julemanden, udbryder pigen.

Som Kim Larsen og Gasolin sang det i sin tid, og Svøbsk tillige undervejs i arrangementet; Så blev det endelig jul, jul igen.