Annonce
Ringkøbing

Til den søde tand: Bolchebutik åbner filial i Hvide Sande

Sammen med sin lillesøster glæder Steffanie Langhoff sig til at åbne ny forretning i Hvide Sande. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Efter godt to år med Ringkøbing Bolcher er Steffanie og Julie Langhoff nu klar til at prøve kræfter med detailhandlen i Hvide Sande, hvor søstrene åbner ny butik lørdag formiddag.

Hvide Sande: Der er godt gang i bolchekogeriet på adressen Torvet 14 i Ringkøbing, hvor søstrene Steffanie og Julie Langhoff siden sommeren 2017 har fristet - især turister - med gode sager til den søde tand.

Nu satser kvinderne bag Ringkøbing Bolcher også på Hvide Sande, hvor en ny forretning bliver åbnet lørdag formiddag:

- Ja, vi udvider vores lille business. Der er også masser af turister derude, siger Steffanie Langhoff om det nye lejemål på Stormgade i Hvide Sande.

Sammenlignet med Ringkøbing er den nye forretning en tredjedel mindre, men det skal ikke tages som udtryk for en forsigtig start i byen ved slusen:

- Den er bare ikke større, der var ikke så meget ledigt. Men butikken ligger lige i smørhullet, tilføjer Steffanie Langhoff.

Annonce
Ringkøbing Bolcher har egen produktion, og det vil der også være i den nye forretning i Hvide Sande. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Søster med på fuld tid

Siden åbningen af Ringkøbing Bolcher har Steffanie Langhoff arbejdet fuldtids på iværksætterprojektet, mens lillesøster Julie sideløbende har passet sit arbejde i byggemarkedet 10-4. Men nu er hun også klar til at gå all in i deres fælles virksomhed.

Steffanie Langhoff fortæller, at hun og lillesøsteren vil passe hver deres forretning, og at der vil være produktion i såvel Ringkøbing som Hvide Sande:

- Vi står klar med åbne arme, og så ser vi, hvad der sker. Vi tror på det, fastslår Steffanie Langhoff forud for første arbejdsdag på Stormgade 6 i Hvide Sande.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce