Annonce
Videbæk

Tidligere kommuneingeniør: Ingen mulighed for at opdage forurening

Området ved Guldregnallé. Bemærk det grønne område, hvor der en gang lå en sandgrav efter et mørtelværk. Opløsningsmidlerne, der i dag forurener på fem grunde på Guldregnallé, kan være smidt i kanten af den store sandgrav. Foto: Google

Videbæk Kommune havde ikke mulighed for at finde spor af forurening på Guldregnallé i begyndelsen af 1970erne, mener Erling Damgaard.

Videbæk: Der var fart på boligbyggeriet i Videbæk i 1970erne. Der blev bygget 100 parcelhuse om året, fortæller Erling Damgaard, der igennem mange år var kommuneingeniør og var med, da daværende Videbæk Kommune i 1972-73 tog fat på at udstykke Guldregnallé.

Den stille villavej i Videbæks nordlige del er kommet i fokus, fordi fem af grundene er forurenede med klorerede opløsningsmidler.

Fire huse har måttet have installeret ventilation under gulvet for at afskærme indeklimaet fra dampene fra opløsningsmidlerne.

Ejerne af nummer 9 har bedt Ringkøbing-Skjern Kommune overtage deres hus og grund, idet parret er økonomisk stavnsbundet til ejendommen, som ikke kan sælges eller belånes.

Et flertal i økonomiudvalget har nægtet det med begrundelsen, at kommunen ikke mener at have ansvar for forureningen.

Det var daværende Videbæk Kommune, der udstykkede og solgte grundene på Guldregnallé.

- Momsreglerne faldt væk i 1973, så rigtig mange mennesker ville bygge parcelhus. Der var tryk på. De første grunde på Guldregnallé blev udstykket i 1972-'73, og i 1974 kom man så til lommen, hvorpå de pågældende grunde ligger, husker Erling Damgaard.

Region Midtjylland begyndte at undersøge Guldregnallé i 2013 i forbindelse med, at man undersøgte en forureningsfare fra det grønne areal lige øst for.

- Her lå i sin tid et mørtelværk, som blev drevet af Iver Madsen. I begyndelsen af 70'erne var der ikke mere aktivitet på værket, og mørtelgraven lå bare hen. Kommunen købte så arealet og omdannede det til et grønt område med græs og træer. Inden kommunen overtog det, må der være blevet deponeret de opløsningsmidler, som nu forurener over på Guldregnallé. Det må være sket i kanten i hullet, og det har jo vist sig, at stofferne kan vandre temmelig langt. Det har vi blandt andet set ved et tidligere renseri i Bredgade og ved højttalerfabrikken, siger Erling Damgaard.

Kunne kommunen have gjort noget for at opdage forureningen?

- Man tjekkede ikke for forurening af opløsningsmidler dengang, og der var ingen indicier for, at der skulle være forurening. Vi opdagede ingen spor efter noget, da vi kloakerede og etablerede veje, siger Erling Damgaard.

Syd for mørtelværket fandt kommunen nogle kalkgruber, som hørte til værket. Da der senere skulle opføres en carport, skulle en af væggene have ekstra beton og armering på grund af fundamentet. Det betalte kommunen.

Kommunen studerede også luftfotos af området, og her fandt man nogle huller nord for Guldregnallé. Her havde en vognmand fået lov at hente sand og returnerede med køkkenaffald og murbrokker, som blev smidt i hullerne.

- Men det var inden, Videbæk fik renovation, så vi er helt tilbage i 1940erne. Og i disse huller fandt vi ikke andet en murbrokker, og her udskiftede vi jorden for bygherrerne, fortæller Erling Damgaard.

Lidt længere mod vest var der huller efter dambrug, og der blev også udbedret problemer med trykvand ved hjælp af dræn.

Således figurerer den pågældende del af Guldregnallé på kortet over forurenede grunde hos Region Midtjylland.
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Erhverv

Dansk gymnastiktøj er et eksport-hit

Leder For abonnenter

For lidt og for meget: Pas på vores unge mennesker

Bare kom i gang! Tag dig sammen! Jeg har da aldrig taget skade af... Men på den anden side: Skal jeg ikke lige gøre det for dig? Pas nu godt på dig selv - og husk, at du altid kan spørge mig om hjælp. Det er da også alt for hårdt for dig, at ... For lidt og for meget fordærver som bekendt alt. Det gælder også for de unges fritidsarbejde. Fire rektorer på uddannelsesinstitutioner i Ringkøbing-Skjern har her i avisen hejst et advarende flag: De og deres lærere oplever, at mange unge arbejder alt for meget. Eleverne bliver trætte og deprimerede, når kalenderen byder på skoledage fra 8 til 15, efterfulgt af arbejde fra 16 til 22. Læg dertil, at der gerne skulle være tid til også at lave sine lektier - så hænger døgnet ikke ret godt sammen længere. På Facebook var nogle af kommentatorerne til rektorernes opråb ude med en opfordring til de unge om bare at tage sig sammen. Beskyldninger om curling og klassikeren 'i min tid ...' blev trukket af stalden - for set i bakspejlet har man selvsagt altid oplevet det, der var meget værre. Men er det curling at opfordre forældre og arbejdsgivere til ikke at presse de unge til for mange og for lange vagter? Jeg synes det ikke. Lige så godt, det er, at de unge i Ringkøbing-Skjern Kommune er blandt landets mest arbejdsomme, når det gælder fritidsjob ved siden af skolen - lige så skidt vil det være for både vores samfund og for de unge selv, hvis de knokler på i en grad, så de glemmer at gøre nok ved den uddannelse, som trods alt er deres hovedbeskæftigelse. Det er vigtigt og rigtigt, at vores børn og unge lærer, at ansvarlighed og arbejdsomhed betaler sig. Fritidsjob baner vejen for uddannelse og 'rigtige' voksenjob. Men for lidt og for meget fordærver alt - så kære forældre: Hold lige lidt snor i, at der er en fornuftig balance mellem skole og fritid. Kære virksomheder: Find fleksible løsninger for jeres unge ansatte, så de både kan passe jobbet og skolen. Og kære, kloge Facebook-kommentatorer: Hvis man pudser sine generationsbriller og kigger rigtig godt efter, er nutidens ungdom måske ikke så meget værre og mere forkælede, end vi selv var ...

Læserbrev

Læserbrev fra fire lokale rektorer: De unge er pressede - pas på dem

Ringkøbing For abonnenter

Økonom bakker rektorer op: Skolearbejdet er hovedbeskæftigelsen

Annonce