Annonce
Sport

Tidligere FCK-stjerne gør comeback i Danmarksserien

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
38-årige Cesar Santin er udtaget til Fremad Valbys trup, når holdet møder Herlev i Danmarksserien.

Der er et prominent navn på holdkortet, når Fremad Valbys bedste fodboldhold lørdag jagter point i Danmarksserien mod Herlev.

Den tidligere FC København-profil Cesar Santin er nemlig udtaget til Fremad Valbys trup og kan således få comeback i dansk fodbold, seks år efter at han forlod FCK.

Den brasilianske angriber er blevet 38 år, men han har trænet med i danmarksserieklubben i et stykke tid, og nu er han altså klar til at tørne ud for Valby-mandskabet.

- Vi glæder os over, at han har valgt at spille for Fremad Valby, og forventer han kan bidrage med sin rutine og ikke mindst målnæse i jagten på flere point i Danmarksserien, lyder det på Fremad Valbys hjemmeside.

FC København hentede Santin i svenske Kalmar FF i 2008, og han spillede derefter i den danske hovedstad i fem et halvt år. Her var han blandt andet med til at vinde fire mesterskaber.

I alt scorede han 84 mål for FCK og er dermed den næstmest scorende spiller i klubbens historie.

Efterfølgende spillede han på Cypern og i Sverige, og nu er han altså klar til at gøre comeback i Danmarks fjerdebedste række.

/ritzau/

Annonce
Nyheden på Fremad Valbys hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce