Annonce
Navne

Tidligere elitesvømmer fra Holstebro bliver ny leder af Vestjydsk Fritidscenter i Ulfborg

Tidligere elitesvømmer Katarina Thomsen bliver ny leder af Vestjydsk Fritidscenter i Ulfborg. PR foto
Tidligere elitesvømmer fra Holstebro bliver ny leder af Vestjydsk Fritidscenter i Ulfborg.

Ulfborg: Vestjydsk Fritidscenter i Ulfborg har fået ny leder.

- Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at vi pr. 12. august 2019 har ansat Katarina S. Thomsen som leder af Vestjydsk Fritidscenter i Ulfborg, siger Mogens Svejgaard Poulsen i en pressemeddelelse.

Han er idrætsinspektør i Holstebro Kommune.

Katarina S. Thomsen er opvokset i Holstebro, men har de seneste syv år boet i Aalborg, hvor hun har læst Idræt på Aalborg Universitet.

Katarina Thomsen har sideløbende med sine studier været en del af svømmemiljøet i Aalborg, hvor hun både har været træner og livredder. Desuden har hun været med til at evaluere og optimere projekter omkring aktivering og vaneændringer i familier med overvægtige børn, samt processer omkring DGI's projekt "Bevæg dig for livet".

Katarina Thomsen er tidligere elitesvømmer fra Holstebro. I dag er hun stadig idrætsaktiv og har således en verdensrekord i 100 km roning, og hun stiller op til konkurrencer i styrkeløft. I forbindelse med ansættelsen i Vestjydsk Fritidscenter er Katarina Thomsen flyttet tilbage til Holstebro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce