Annonce
Erhverv

Tidligere Danske Bank-chefer får nedlagt navneforbud

Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Ifølge Finans.dk er tidligere chefer i Danske Bank sigtet for ikke at indberette mistænkelige overførsler.

Tre tidligere chefer i Danske Bank har fået nedlagt et forbud mod, at deres navne bliver nævnt i forbindelse med Bagmandspolitiets efterforskning af sagen om hvidvask i Estland.

Det skriver erhvervsmediet Finans. Navneforbuddet blev nedlagt tirsdag eftermiddag i Københavns Byret.

I sidste uge skrev Berlingske, at Bagmandspolitiet har sigtet ti tidligere chefer i Danske Bank. Ifølge Finans.dk er ni chefer en del af sagskomplekset.

Fire tidligere chefer har bekræftet, at de er sigtet i sagen, der er en udløber af formodet hvidvask i milliardklassen i Danske Banks estiske filial i årene 2007-2015.

Det gælder tidligere direktør Thomas Borgen, tidligere økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, tidligere chefjurist Flemming Pristed og Lars Mørch, der var chef for Danske Banks internationale aktiviteter.

De har fået deres private hjem ransaget. Ifølge Finans.dk er det tidligere direktionsmedlem Mikael Ericson også blandt de sigtede.

Bagmandspolitiet har ikke ønsket at kommentere sagen. Ifølge Finans.dk er gruppen sigtet for at have overtrådt bestemmelser i hvidvaskloven.

Det gælder blandt andet indhentning af oplysninger om bankens kunder samt manglende indberetning af mistænkelige transaktioner til Bagmandspolitiet.

Det er overtrædelser, der som udgangspunkt straffes med bøde.

Straffen kan dog stige til op til seks måneders fængsel ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser.

Bagmandspolitiet efterforsker Danske Bank-sagen i to spor. Det ene går på banken som selskab, mens den anden del går på de tidligere chefer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: En flot økonomisk julegave til Skjern

Det er en flot julegave i utide, Skjern står til at modtage; en julegave, der på sigt kan komme til at betyde meget for byens - og hele kommunens - musikliv. I Dagbladet kan vi fortælle, at Realdania har givet arbejdsgruppen bag Remisen Skjern tilsagn om 850.000 kroner til at redde byens gamle remise. Målet er, at der i løbet af de næste år skal skabes et nyt spillested i det tidligere garageanlæg for tog. Og Realdania må virkelig tro på ideen; arbejdsgruppen havde kun søgt om 750.000 kroner, men fonden har valgt at lægge 100.000 kroner oven i, så nu har Remisen Skjern 850.000 kroner til at gå i gang med at sikre bygningens klimaskærm. Planen er at gå i gang med at tætne taget og lukke huller i murværket til foråret. Dermed ser der ud til, at den 100 år gamle bygning reddes, og det er godt af flere grunde. Remisen er et levende minde om den faktor, der mere end nogen anden har skabt Skjern - nemlig jernbanen. Det ville være sørgeligt, hvis den karakteristiske bygning skulle forsvinde. I Ringkøbing er der vist stadig en del, der ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at redde Ørnhøjbanens gamle remise. Til gengæld er det så lykkedes at redde det gamle elektricitetsværk og gøre Generator til et spillested af betydning for hele kommunen. Mon ikke det også kan lade sig gøre i Skjern; Remisen har i alt fald de rammer, der skal til for at skabe et spændende kulturmødested midt i byen. Der er lang vej endnu, meget skal afklares, men med 850.000 kroner på bogen er projektets realisering kommet et vigtigt stykke længere; ikke mindst vil Realdanias donation give initiativtagerne endnu mere blod på tanden. I det hele taget er der grøde i miljøet omkring Vestjyllands traditionelle transport-rygrad, Længdebanen. I Tarm er man i fuld gang med forvandle den gamle stationsbygning til et kulturelt mødested, og i Ringkøbing arbejder man også med tilsvarende planer i den fredede stationsbygning. Til næste år er det i øvrigt 145 år siden, længdebanen åbnede for trafik. Et bedre bevis på dens fortsatte relevans end de forskellige kulturprojekter, der er på vej i dens uudnyttede bygninger, kan man ikke få.

Skjern

3F sammenligner overenskomster i omstridt sag: Fyldt med fejl, lyder kritikken fra Kristelig Arbejdsgiverforening

Skjern

3F og KA når næppe til enighed: Overenskomster er både jævnbyrdige og meget forskellige

Annonce