Annonce
Indland

Tidligere chefredaktør Herbert Pundik er død

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Herbert Pundik, Politikens tidligere chefredaktør gennem 23 år, er søndag aften sovet stille ind.

Den tidligere chefredaktør på Politiken gennem 23 år, Herbert Pundik, er søndag aften sovet stille ind i sit hjem. Han blev 92 år.

Det oplyser familien til avisen.

Foruden chefredaktør var Herbert Pundik før det udenrigskorrespondent, hvilket blandt andet kastede en Cavling-pris af sig. Han blev efter sine 23 år i hjørnekontoret på Rådhuspladsen seniorkorrespondent.

Journalistikken var dog ikke hans eneste fag. Herbert Pundik var også formet af sin jødiske slægts fortid. I 1907 flygtede hans fars familie til København fra Ukraine. I 1943 var Herbert Pundik med, da familien under Anden Verdenskrig igen måtte tage flugten til Sverige.

Umiddelbart efter krigen blev Pundik soldat, da han gjorde tjeneste i den jødisk-arabiske krig i 1948.

Og han holdt fast i forbindelsen til Israel, hvor han også boede i store dele af sit liv. Sideløbende med sin journalistiske karriere udførte han arbejde for den israelske efterretningstjeneste Mossad.

I sine senere år frem til 2011 var Herbert Pundik desuden rejseleder på ture til Mellemøsten og Myanmar.

Den sidste tur gik til Syrien, Jordan og Israel, og selskabet krydsede den syrisk-jordanske grænse, to dage før krigen i Syrien brød ud.

Den tidligere chefredaktør har skrevet to erindringsbøger med titlerne "Det er ikke nok at overleve" og "Du kan hvis du tør".

Herbert Pundik har tidligere selv talt om sin død i en podcast om sit liv med titlen "Den sidste flygtning".

- Altså, jeg anser vejs ende som … anytime. Det siger jeg helt straight og klart. Jeg er parat til at dø hvert øjeblik. Hvad kan du forlange mere af livet end det, jeg har fået ud af det? Altså, man skal også være en lille smule - det har jeg lært hjemmefra - en lille smule beskeden.

Herbert Pundik efterlader sig sin kone, Sussi, og deres datter, Michal. Han har også haft to sønner. Den ældste, Uri, blev dræbt i Yom Kippur-krigen i 1973, mens den yngre søn, Ron, døde af kræft i 2014.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce