Annonce
Debat

Tiden er i mol og kontakt uden for den snævre kreds er no go - hvor ville en snak gøre godt!

Lørdagens klummeskribent glædes ved, at alting går over, og at Vesterhavet ligger, hvor det lå. Efter storm kommer havblik. Efter slud og blæst kommer sol med gyldne farver. Klitterne forandret. Forrevne, sårede, furede. Smukke – nu på en anden måde. Foto: Lars Foged
Annonce

Drømmer om en kop dampende kaffe med en god ven. Tiden er i mol. Kontakt uden for den snævre kreds er no go. Hvor ville en snak gøre godt. En snak om ingenting. En deling af tiden. Et nærvær. Fælles erindring til fælles glæde. Enighed eller en uenighed, som kan rykke mine grænser, næppe min grundvold. Et fælles mål for den nære fremtid. Planlægning af en cykeltur til sommer. Skal vi have madpakke med? Øl eller vin?

Sidder her på en isnende våd dag med rusk, et udevejr kun for en hund med dårlig samvittighed. Har kigget efter den første erantis, der hvor solen står ved hækken. Ingen sol. Ingen erantis. Ved de kommer. Vinter er til beskæring. Nej ikke i dag. Vådt i vådt. Grenbunker passer på pindsvin. De skal ikke forstyrres. Ind i hulen. Vintersøvn. Lad os vågne til foråret. Kom sydvest, som frosten tvinger, kom med dine tågevinger!

Lars Foged. Foto: John Randeris

Ønsker mig en nyhed bragt fra et menneske og ikke fra et medie. Nyhedernes malstrøm overvældende. Coronaen raser. Søren Brostrøm tætklippet, så håret holder lukketiden ud. Verdenshistorie i Amerika over aftenkaffen. Først det skrækkelige, nu det forsonende. Vågne Joe skal som en anden Holger Danske nok klare det. Stort og små blandes. TV 2 har renset ud, og den virile John på Ramasjang må se sig truet. Rigsretter her og der, og huspriserne stiger. Hvorfor da klage?

Forestiller mig ikke lykkedage for de introverte. Påtvunget manglende kontakt er værre end selvvalgt ditto. Selv plages jeg, men ingen grund til ynk. Vi har hinanden. Coronavirus, de skumle fætre, muterer i smug, så andre har det værre: Ældre og ensomme, som savner. Børnefamilier, som leverer arbejde og pasning. Firmaer, som lider. Mink, som aldrig blev til skind. Danskerne, der skal leve med regningen i mange år. Folk, som mister arbejdet. Plejepersonale, der slider dag og nat. Skoler og elever, der leverer en heroisk indsats. Godt gået alle sammen.


Oplever trods alt en glæde ved gentagelsen og fordybelsen. Ligegyldigheder aflyst. Kan ikke rejse, ej heller ryge.


Oplever trods alt en glæde ved gentagelsen og fordybelsen. Ligegyldigheder aflyst. Kan ikke rejse, ej heller ryge. Må gå ind i mig selv. I starten skræmmende stilhed, senere snigende ro. Erkendelser, som lå til afstemning, stemmes af med nutiden. Erindringer, som var glemt, dukker op. Skuffelser er nu ikke så slemme. Vi fik en dag mere, selv om livet blev en dag kortere. Underlig tanke. Ikke skræmmende.

Tænker på, at julen i år slet ikke var så ringe. Mindre af omfang, større af fylde. Færre at se, tid til at snakke. Ingen så vist, at vi holdt i hånd om træet? Det bliver i familien. Stammedansen skal holdes ved lige. Magiske toner fra himlen, kun de ældste kan alle vers. Det gør ikke noget. Vi er sammen. Sol på julemorgen. Gæssene på visit i engene. Ingen blev til julegæs. De ved det bare ikke. Ligesom VI ikke ved, hvad vi ikke ved. Måske godt det samme.

Sørger over, at coronavaccine kun rækker til de rige lande. Sørger over, at fejlslagne lande skaber så dårlige forhold for deres borgere, at de må friste livet på havet. Sørger over, at verdens rigdom fordeles og forvaltes så uklogt. Trøst mig i min kummer og trøst min syge nabo med!

Ved heldigvis, at dyrefilm altid kommer kl 19.00 på DR2, og at dyreungerne finder deres mor igen. Ved osse at gnuer altid går den samme vej i regntid og tørketid. Det har de gjort i millioner af år. Derfor er de stadig gnuer - i Afrika. De kom aldrig til Grønland. Menneskene - homo erectus senere sapiens - udviklede sig på samme savanne som gnuerne, savnede skoven, så de rejste sig op og gik nye veje. Nåede til verdens ende og mødte der Knud Rasmussen og tænk sig, mennesket kan leve overalt, fordi det IKKE går samme vej, det udvikler sig. Vi udvikler os. Vi klarer pest, krige og hunnerkongen Attila, som væltede det vaklende Romerrige. Vi klarer det, og vi mennesker fylder nu ganske rigeligt. Spørg bare biodiversiteten eller sommerfuglene. Men det er en helt anden historie. Vi skal også her tænke nyt!

Fornemmer en glæde ved at se familien Løwander i fjernsynet. Hvorfor er svenskere så pæne? Og deres kjoler så bedårende? Hvorfor er kærligheden så svær? Hvorfor er midsommer i Skærgården så hjerteknusende smuk? Smertende længsel efter evig sommer og en nat i Gøteborg.

Glædes ved, at alting går over, og at Vesterhavet ligger, hvor det lå. Efter storm kommer havblik. Efter slud og blæst kommer sol med gyldne farver. Klitterne forandret. Forrevne, sårede, furede. Smukke – nu på en anden måde. Lige til at putte sig ved - til sommer. Gryden er varm i læ, og udekaffe slår alt. Tak for, at du gad lytte! Og tak for kaffe!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce