Danmark

Thulesen Dahl: - Vi kan ikke forvente samme antal stemmer som sidst

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, mener, at det er blevet sværere for vælgerne at skelne mellem partiernes politik. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl erkender, at det bliver svært at bevare samme antal mandater til folketingsvalget, som valget i 2015 gav.

Kristian Thulesen Dahl, flere meningsmålinger viser en tilbagegang for DF ved folketingsvalget. Hvad tænker du om det?

- Jeg har altid haft den holdning i forhold til de stemmer, man får til et valg, at det jo ikke er stemmer, man har automatisk igen, og at de kun er til låns. Vi fik i 2015 et valg, der var i en kategori af noget, der nærmest var umuligt. Det valgresultat får vi ikke igen, og det har jeg heller ikke på noget tidspunkt regnet med.

- Jeg har også flere gange tidligere sagt, at vi i ugedagene inden valget i 2015 lå på 17,5 procent på landsplan, og vi endte med at få 21,1 procent. Det vil sige, at vi fik nogle stemmer fra nogle socialdemokrater og fra Venstre, som ikke ville stemme på dem dengang. De stemmer kan vi ikke bare forvente, at vi får igen i samme grad.

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, mener, at det er blevet sværere for vælgerne at skelne mellem partiernes politik. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvad bliver så det vigtigste mål for dig ved valget?

- Det vigtige for mig er, at vi stadigvæk er et parti, der har en størrelse, som det ikke er til at komme udenom.

<p>DF fik et godt valg i 2015, og der er siden sket meget i dansk politik, hvor blandt andet Socialdemokratiet har rykket sig på udlændingepolitikken, og Nye Borgerlige er opstået. Kan du mærke, at det er blevet sværere for vælgerne at skelne mellem

- Det er det bestemt. Nye Borgerlige har som eksempel sat sig meget op på at være tæt på DF’s udlændingepolitik, og de påstår, at de kan få mere gennemslagskraft ved at føre deres politik som ultimative krav. Socialdemokratiet har lavet et kursskifte på udlændingeområdet, og vi finder måske først ud af det efter valget, om de gør det. Jeg kan sagtens mærke, at der er andre, der byder sig til.

En permanent grænse har også længe været Dansk Folkepartis ønske. Nu ser vi under valgkampen, at Venstre rykker sig på det punkt og er begyndt at tage jeres politik. Hvad tænker du om det?

- Jeg er dobbelt omkring det, for på den ene side er jeg i politik for at overbevise andre om, hvad vi mener. Så i udgangspunktet er jeg ikke ærgerlig over det, men på den anden side: Når partier kommer med afgørende nye meldinger i en valgkamp, skal man tage det med et gran salt. De fleste folketingsmedlemmer fra Venstre har før gjort det klart, at de er imod grænsekontrol. Siger de så den nye mening nu, fordi der er stemmer i det?

- Selv om Dansk Folkeparti har svingende tilslutning i meningsmålinger, så er det vigtigt for mig, at vi ikke skal ud med en ny politik eller ændre os i morgen for at prøve at hente noget hjem. Og det er, uanset om vores politik trækker 21 procent af stemmerne, eller hvad den kommer til at trække på valgdagen.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce