Danmark

Thulesen Dahl roser Løkkes sundhedsudspil: - Det må man for min skyld gerne kalde en centralisering

Dansk Folkeparti synes, at regeringens udspil til en reform af sundhedsvæsenet er "rigtig fornuftigt". Det fortæller Kristian Thulesen Dahl i et interview til avisen Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen centraliserer magten i sundhedsvæsenet med sit udspil til en reform, og det er en god ting, men samlet set er der tale om decentralisering. Det siger formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl i et interview med avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding.

Udspil: Det er blevet bemærket på Christiansborg, at det har været småt med interviews fra Kristian Thulesen Dahl, siden Lars Løkke Rasmussen for snart en måned siden spillede ud med regeringens forslag til en sundhedsreform. Faktisk har DF-formanden kun givet et eneste interview; nemlig dette.

Politikere og kommentatorer har spekuleret i, om den manglende synlighed kunne være udtryk for, at Dansk Folkeparti mener, at sundhedsreformen er blevet en tabersag, og at partiet derfor forsøger at distancere sig fra den.

Men det er ingenlunde sandheden. Ifølge Kristian Thulesen Dahl er årsagen til, at han kun har givet dette interview, at det kun er avisen Danmark, der har efterspurgt et. Sådan kan konspirationsteorier blive knust af virkelighedens banaliteter.

Og den magtfulde partiformand holder da heller ikke igen med opbakning til regeringens reformudspil. Tværtimod virker det til, at han skal anstrenge sig for at finde elementer, han er uenig i.

- Vi synes grundlæggende, at der er kommet et rigtig fornuftigt udspil fra regeringen på sundhedsområdet, fortæller Kristian Thulesen Dahl og fortsætter.

- Vi mener, at sundhedsområdet på mange områder befinder sig et godt sted i dag. Men om 10 år vil det ikke fungere, som det gør i dag, hvis vi ikke justerer på nogle ting, fortæller Kristian Thulesen Dahl.

Der har været ballade i Lars Løkke Rasmussens (V) bagland om lukningen af regionsrådene. Det har ifølge Kristian Thulesen Dahl (DF) betydet, at mange danskere tror, at regeringens refomudspil er en ren centralisering. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Supersygehusene ikke store nok

Udfordringen er ifølge Kristian Thulesen Dahl, at de nye supersygehuse i blandt andet Odense, Aarhus og Gødstrup ikke er store nok til at kunne behandle de mange flere ældre, der kommer i de kommende år.

- Så for os at se er det nødvendigt, hvis vi skal have et fremtidssikret sundhedsvæsen, at vi bygger et mere nært sundhedsvæsen op tættere på folks bopæl, konkluderer Kristian Thulesen Dahl.

- Siger du så ikke også, at det var en fejl, at I stemte for at lave de store supersygehuse?

- Nej, det var rigtigt at gøre, men nu skal vi have delt tingene ad; hvad er nødvendigt at løse på supersygehusene, og hvad kan løses mere nært, svarer Kristian Thulesen Dahl.

- Det må man for min skyld gerne kalde en centralisering

Det er ifølge Kristian Thulesen Dahl de mere simple behandlinger, der skal flyttes væk fra sygehusene. I stedet skal de opgaver varetages af kommunerne, de praktiserende læger og de nye såkaldte sundhedsfællesskaber, som regeringen foreslår oprettet i tilknytning til landets 21 akutsygehuse.

Konsekvensen af den nye struktur er, at regionerne bliver overflødige. Det mener Kristian Thulesen Dahl i hvert fald. Han begræder ikke, at regionsrådene i regeringens udspil står til lukning. Tværtimod understreger han, er der er behov for, at magten i sundhedsvæsenet centraliseres.

- Samtidig med at vi laver den her decentraliseringsøvelse af behandlingstilbuddene, ønsker vi jo at sikre nationale standarder, der gør, at man får den samme behandling i Frederikshavn som på Frederiksberg, og det må man for min skyld gerne kalde en centralisering, fortæller Kristian Thulesen Dahl.

- Så sagt med andre ord centraliserer reformen magten?

- Det er klart, at hvis man skal have en ensartet behandling ud over landet, kræver det jo, at vi er villige til i Folketinget at tage ansvaret for, hvad det er for en grundlæggende behandling man kan få over hele Danmark.

- Der er der jo nogle, der siger, er et problem. Der er forskel på Thisted og Tønder, så det er vigtigt, at man har den lokalt forankrede repræsentation i form af regionsrådene - har de ikke ret?

- Det er jeg grundlæggende uenig i. Jeg er selvfølgelig enig i, at der skal være politikere også i de her sundhedsfællesskaber, der har det ansvar, de skal have, som man også kan rive fat i som borger, svarer Kristian Thulesen Dahl med henvisning til at blandt andet landets borgmestre ifølge regeringens udspil skal have sæde i sundhedsfællesskabernes bestyrelser.

- Hvorfor skulle Folketinget egentlig være bedre til at sikre ensartet service end regionrådspolitikere?

- Man kan i hvert fald sige, at hvis du har fem steder, der skal træffe beslutninger, er der også en vis sandsynlighed for, at det kan blive fem forskellige beslutninger, der kan gøre, at vi får forskellige niveauer.

Abespil

Dansk Folkepartis motivation for at støtte regeringens reform handler dog ikke kun om fremtidens udfordringer. Det handler også om en langvarig irritation over regionrådspolitikerne. Dansk Folkeparti har derfor i en lang årrække haft højt på ønskelisten, at regionerne skulle lukkes.

- Vi synes, regionerne har været en del af et abespil, fortæller Kristian Thulesen Dahl og bruger et eksempel fra Region Hovedstaden til at illustrere sin pointe.

- Rigshospitalet besluttede, at kvinder, der havde født, skulle hurtigere hjem. Det udløste et ramaskrig, men når man spurgte i Region Hovedstaden, hvad meningen var, så fik man at vide, at det var på grund af de økonomiske rammer fra staten. Og når man gik til ministeren og sagde, hvad er det for noget, så fik man at vide, at det var Region Hovedstadens ansvar.

- Det der abespil betyder, at man som borger ikke har en jordisk chance for at gå hen til nogen og sige: Det er dig, der har ansvaret, fastslår Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:

- Det, vi søger med en ny struktur, er jo, at der bliver større klarhed over, hvem der sidder med det politiske ansvar for, hvad der foregår.

- Men ved folk ikke udmærket, at det er deres regionrådspolitikere, der sidder med ansvaret, hvis for eksempel et sygehus lukkes?

- Jeg ved ikke, om muligheden for, at for eksempel Give Sygehus ville have overlevet lukning, ville have været større, hvis det havde været Folketinget, der havde haft ansvaret i stedet for et regionsråd, som folk har meget svært ved at forholde sig til.

- Men er det ikke nemmere at stille et lokalt valgt regionsråd til ansvar end et fjernt Folketing?

- Jeg vil bare gerne stille det spørgsmål, om det ikke er nemmere at få synlighed om et emne, hvis det foregår ved hjælp af, at Folketinget må tage sit ansvar, i stedet for at det er delt op i fem regionsråd, hvor billedet er, at danskerne ikke ved, hvem der sidder i dem?

Venstrepolemik

Mens Thulesen Dahl mener, at regionernes folkelige berettigelse er overvurderet, er opfattelsen noget anderledes i dele af Venstres bagland.

En lang række toneangivende medlemmer af statsministerpartiet har således de seneste måneder kritiseret Lars Løkke Rasmussen for at ville lukke regionsrådene, som de mener sikrer, at lokale forhold bliver taget alvorligt, når der skal træffes beslutninger i sundhedsvæsenet.

Den megen uro i Venstre har fyldt meget i medierne, og det ærgrer Kristian Thulesen Dahl.

- Hvor skadelig har balladen i Venstre været?

- Jeg tror, det har betydet rigtig meget. Desværre. Der er rigtig mange danskere, der lige nu sidder tilbage og tror på, at det her er en ren centraliseringsøvelse. Det må man bare erkende, at det er der, man er nået hen nu, fortæller Kristian Thulesen Dahl.

- Men det er vel helt reelt at sige, at beslutningskompetencen bliver centraliseret?

- Der er en centralisering i den forstand, at man vil have et mere ensartet tilbud over hele landet, det er rigtigt. Men hvis man giver billedet af, at hele øvelsen er centralisering, så er det forkert, for så glemmer man fuldstændig det, der er nært for den enkelte patient. Det er både og.

- Hvad tror du, der ligger bag kritikken fra venstrefolkene?

- De, der pludselig går ud i et forsvar for regionerne, det er nogle, som jeg ikke tidligere har hørt blande sig i diskussionen om regionerne, og derfor synes jeg måske også, at det er et engagement, der kommer, fordi der er andre ting, man diskuterer internt i Venstre.

- Hvad kunne det være?

- Det kunne være, om man er utilfreds med ledelsesforholdene, eller man er utilfreds med nogle af de beslutninger, som partiets ledelse har truffet, og så kommer det til udtryk ved, at man kritiserer et sundhedsudspil.

- Det er Søren Gade (tidl. forsvarsminister) og Lars Krarup (borgmester i Herning), du taler om her?

- Ja, jeg tror, der er flere borgmestre, der også har kritiseret, svarer Kristian Thulesen Dahl.

Aftalt spil?

En del af kritikken fra venstrebaglandet har været, at man har mistanke om, at lukning af regionerne er aftalt spil. Beskyldningen går på, at Løkke meget tidligt i processen skulle have lovet DF, at han ville lukke regionerne, og at baglandet således aldrig har haft en kinamands chance for at påvirke processen.

- Er det aftalt spil?

- Det er det ikke. Og det kan jeg sige fuldstændig firkantet. Vi har ikke på noget som helst tidspunkt fået løfte fra regeringen og heller ikke fra Lars Løkke selv, at de ville ende her, svarer Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:

- Men han har ikke været i tvivl om, at han ville blive mødt af sådan et krav fra os, hvis det ikke havde været med i hans eget udspil.

- Men så har Løkke jo også vidst, at hvis han ville lave om på sundhedsvæsenet, var det prisen, at regionerne skulle lukkes?

- Men man skal også bare lige huske på, at han også lige har to regeringspartier, som har den samme politik som os på det her område. Det kunne jo også godt have spillet en rolle for en statsminister, slutter Kristian Thulesen Dahl.

0/0
Annonce
Kultur For abonnenter

Eksklusivt interview med Rod Stewart: Den blonde rockløve brøler endnu

Annonce
Annonce
Danmark

Bønder og fuglenørder dropper krigen: Lad viben synge foråret ind igen

Danmark

Flere blev sigtet for spritkørsel sidste år: Politiet sætter ind med massiv kontrol i påsken

Danmark

Abbas og Ergin stod bag fredelig modsvar til Paludan: - Han blev besejret med danske værdier

Danmark

I 2018 var der 25 brud på persondatasikkerheden i Region Syddanmark: - Det er selvfølgelig ikke godt nok

Danmark For abonnenter

What a feeling: Silas og Sicilia er klar til Flaschdance-premiere i Aarhus

Debat

Regnearksledelse har smadret vores system

Det er beskæmmende at se politikerne, ivrige, næsten stakåndede, overgå hinanden med milliontilbud til borgerne. Det er flovt, pinligt og afslørende. Vi ser det intensiveret til det groteske i den igangværende valgkamp. Alt handler om millioner. Men det er ikke alt, der kan købes for penge. Forstå det dog, kære politikere Tilliden til politikere og offentlige virksomheder som f.eks. Skat styrtdykker i disse år. Rationalisering, effektivisering og digitalisering har været nøgleord. Management-, IT- og andre konsulenter har udskrevet regninger på mange hundrede millioner kroner. I mange år troede de fleste på, at ministerier, styrelser, kommuner m.fl. havde styr på tingene. Troede, at der var overblik, retning og kontrol. Fyringer, effektiviseringer, udflytninger, centralisering, forenkling og nye veldokumenterede og velafprøvede IT-systemer hørte til dagens orden. Parolen var: Lad os fyre nogle flere! Men pludselig blev det klart for alle, at der var noget virkelig galt. Ligene væltede ud af skabene. Politikere, ministre og de øverste ledere vaskede hænder. I løbet af ti år blev Skat smadret. Så meddelte skatteministeren i midten af marts, at det ville koste adskillige milliarder kroner at genoprette Skat som organisation. Der skal bl.a. ansættes tusinder af nye medarbejdere. Dette – og meget andet af det, der er sket i de forløbne ti år inden for den danske offentlige sektor – bør få os til at standse op og tænke os grundigt om. Man kan ikke løse de eksisterende problemer med den logik, der har skabt dem. Det handler ikke kun om flere penge. Det store konsulenthus McKinsey hartjent flere hundrede millioner kroner på at levere ydelser til det offentlige. Og hvis der er noget, man har forstand på i McKinsey, er det rationalisering, centralisering og digitalisering - eller: Regnearksledelse - der er, hvad der er blevet praktiseret af skiftende regeringer i Danmark gennem de seneste år. I mere populære vendinger har det også heddet NPM, New public management, effektiv ledelse, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig it-baseret tilgang til ledelse. Man finder ved konsulentskrivebordene ud af, hvordan tingene skal se ud derude i organisationerne, og så designer og udtænker man efter alle kunstens regler, hvordan tilsyneladende involverende, motiverende, meningsskabende og engagerende processer skal se ud og implementeres, så virksomheden bliver som designet – og det handler altid om, at der skal spares betydelige beløb efter nøje planlagte forløb. Disse regneark - og konsulenterne bag - har vi stolet på. Det er sådan set det mest fantastiske. Deres vigtigste kort på hånden var, at de i mange år – og mange steder – havde udskrevet store regninger på rådgivning overvejende baseret på regneark og produktivitets- og besparelsestænkning – og ligeledes var berømte for at producere lange rækker af rapporter, der samlede og samler støv rundt omkring i virksomheder og organisationer verden over. McKinsey har ikke ansvaret for alle Skats kvaler og skandaler, men det er nødvendigt at nævne den ledelses- og organisationstænkning, som dette firma er kommet til at repræsentere, når man skal forsøge at danne sig et overblik over, hvad der i disse år tegner sig af udviklingstendenser og – fænomener i den offentlige sektor i Danmark. Det handler nemlig ikke bare om Skat. Det handler om regnearkene i hele den offentlige sektor. Sygehuse, fængselsvæsenet, museer, gymnasier, mm. Overalt er der så voldsomme signaler fra flere og flere, at det er nødvendigt at standse op og spørge: Er der noget mere generelt her, som kræver nye typer af overvejelser? Er der noget grundlæggende i vejen med regnearkstilgangen til ledelse? Der skal standses op nu. Der skal tages afstand fra regnearkene som det eneste saliggørende. Det, vi har set med Skat, er resultatet af en primitiv, kortsigtet talmæssig tilgang til ledelse. Og den danske hospitalssektor ser ud til at være på vej ind i samme, helt uacceptable tilstande. På det seneste har afgørende parter talt om sammenbrud – fra både sygeplejersker og læger kommer der meget alvorlige advarsler. Inden for folkeskolen - og andre kommunale områder - er der ligeledes alvorlige røster – og det har der faktisk været længe. Det ser ud til, at Danmark i de sidste mange år har været på en helt forkert ledelseskurs i den offentlige sektor, og bag regneark og konsulenter skimter man et finansministerium, der er besat af nøgletal, besparelsesrunder og en alt for simpel og mekanisk ledelses- og organisationstænkning. Finansministeriet har en enorm magt over alt og alle i den offentlige sektor. Der skal være styr på finanserne – det afviser jeg ikke, men der skal ikke være så meget styr, at almindelig sund fornuft og gedigen faglighed bliver så ugleset, at de simple systemer, regnemodeller og nøgletal totalt tager over. En organisation kan og skal ikke ledes af en busfuld konsulenter, der kommer rullende ind udefra med modeller og standarder, som de har postulerede erfaringer med at rulle ud i de mest forskelligfartede organisationer. En organisation skal ikke være afhængig af konsulenter. Man kan ikke købe sig til ledelse udefra – sådan som man har indtrykket af, at nogle offentlige organisationer undertiden gør det. Det er bl.a. det, vi ser resultaterne af lige nu. Der skal ledere ind - og konsulenter ud. Mange af de dårligdomme, vi ser i den offentlige sektor, handler om mangel på ledelse og dårlig ledelse. Og disse dårligdomme forsvinder ikke, uanset hvor mange millioner man bevilger til det ene og det andet formål.

Danmark For abonnenter

Efterforskeren: - Da vi så toget, vidste vi, det var meget alvorligt

Danmark

De tre vigtigste opgaver efterforskeren havde på dagen med togulykken

Danmark For abonnenter

Efterforskeren: Det bør man generelt lære fra en katastrofe som togulykken på Storebælt