Annonce
Digitalt

Test: Philips Smart Plug gør dine uintelligente el-apparater mere smarte

Philips Hue Smart Plug har indbygget bluetooth, så den kan bruges uden at eje en Hue Bridge. Pr-foto: Phillips
Philips Hue sender nyt produkt på gaden. Nu kan du styre den almindelige stikkontakt med en app.

Vi kender Philips Hue for deres smarte lyskilder, der kan styres trådløst via en app på telefonen. Magasinet Gear har tidligere anmeldt deres produkter, og vi er ret begejstrede for løsningen. Jeg anvender selv deres pærer til mine bord- og gulvlamper, som ikke tidligere kunne dæmpes. Nu kan jeg lave hyggebelysning om aftenen, og når jeg er væk på ferie, kan lyset automatisk tænde på tilfældige tidspunkter for at skræmme indbrudstyve væk.

Nu udvider Philips deres katelog med en såkaldt Smart Plug, der kan gøre den almindelige stikkontakt mere intelligent – enten via bluetooth eller hvis du i forvejen ejer en Hue Bridge. Det vil sige, at du kan bruge Hue-appen til at tænde og slukke for stikkontakten.

Annonce

Om testen

Produkterne vi anmelder i Jysk Fynske Medier er udlånt af virksomheden bag produktet.

Vi tester og anmelder altid objektivt, uden virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Store muligheder

Philips foreslår selv, at man kan bruge Smart Plug’en til de lamper, hvor det ikke er muligt at sætte en Hue-pærer i, men mulighederne er i virkeligheden langt større.

Lige nu bruger jeg f.eks. Smart Plug’en til mine juletræskæder i haven, så de automatisk tænder ved solnedgang og slukker ved solnedgang. Koblet sammen med Philips bevægelsessensor kan man også bruge Smart Plug’en som tyverisikring i et haveskur eller lignende. Ved at forbinde en gammel ghettoblaser på fuld lydstyrke (gerne med heavy metal) kan man nok sætte en skræk i livet på ubudne gæster.

Mystisk advarsel

Philips skriver dog en mystisk advarsel i appen: ”Hue Smart Plugs er kun beregnet til at blive brugt sammen med lyskilder”. På emballagen kan man dog læse, at kontakten kan holde til hele 2300 watt/10 ampere, og det er jo langt mere, end hvad gængse lydkilder bruger. Jeg forstår derfor ikke denne advarsel, og jeg har uden problemer brugt Smart Plug’en sammen med min 1200 watt espressomaskine, så den automatisk varmer op, inden jeg står op på morgenen.

Så med forbehold for, at jeg på sigt brænder Smart Plug’en af, så får den en klar anbefaling.

Pris og tilgængelighed: Philips Hue Smart Plug kan købes købes online og i butikker. Vejledende pris er 229 kroner.

Der sidder en kontakt på Smart Plug’en, så man også kan slå den til og fra uden brug af appen. En lille lyddiode indikerer, om kontakten er tændt eller slukket. Pr-foto: Phillips
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce